Ny komité møder skepsis: Frygt for endnu en snakkeklub om sprog

En ny sprogkomité skal finde løsninger på den langvarige krise i fremmedsprog, men allerede fra start møder initiativet skepsis.

Det er Region Midtjylland, der har taget initiativ til og faciliterer komitéen, som består af forskellige aktører fra uddannelsessektoren og erhvervslivet.

GL – Gymnasielærerne er repræsenteret ved Bodil-Marie Gade, der er forkvinde for Uddannelsesudvalget.

“Jeg kan lidt frygte, at det bare bliver endnu en snakkeklub om sprogfagenes krise, som ikke rigtigt flytter noget,” siger Bodil-Marie Gade.

Hun indskyder dog, at hun håber, det vil resultere i mere handling end snak.

Forkvinden mener ikke, at der er behov for at gå i gang med en masse nye ting, da der allerede er gjort et kæmpestort stykke arbejde gennem de seneste år.

”Vi har allerede en række konkrete bud på løsninger blandt andet fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, som desværre er nedlagt. Derfor håber jeg også, at man vil trække på al den viden, vi allerede har,” siger Bodil-Marie Gade, der underviser i fransk, dansk og retorik på Horsens Gymnasium og HF.

Ressourcer og fleksibilitet
Set fra Gymnasielærernes synspunkt kræver det især ekstra ressourcer og nye strukturer, hvis man skal understøtte fremmedsprogene i gymnasiet.

”Det handler om, at der skal sættes midler af, så skolerne kan prioritere at oprette små sproghold. Ellers fortsætter sprogdøden, som vi har set de seneste år.”

Bodil-Marie Gade fortæller, at man tidligere på hendes egen skole har oprettet fransk fortsætterhold med kun seks til 10 elever.

”Det var dengang en prioritering fra skolens side at finansiere det, for det kan jo egentligt ikke løbe rundt. Men de færreste skoler har i dag mulighed for at finansiere små sproghold. Derfor bør der være en form for sprogtaxameter, der kan sikre, at alle skoler kan oprette sproghold – også små,” siger hun.

Derudover ønsker GL sig en højere grad af fleksibilitet i forhold til studieretninger, så sprog ikke bliver så isoleret.

”Sprog er lidt i en kasse for sig, derfor ønsker vi, at man i højere grad kan koble sprog til fag på tværs af fakulteter,” siger Bodil-Marie Gade.

Hun peger på, hvordan en ændring i strukturen kan øge tilgangen til sprogfag. For eksempel viser et aktuelt forsøg en stigning af elever, der vælger at hæve fortsætter tysk og fransk til A-niveau, efter de blev fritaget fra kravet om at hæve et naturvidenskabeligt fag fra C- til B-niveau.

Læs: Enkelt greb kan blive en ”gamechanger” for sprogfag

”Det handler om at finde nogle løsninger, hvor eleverne bliver mindre låst, når de vælger sprog,” siger Bodil-Marie Gade.

Det Nationale Center for Fremmedsprog pegede også på, at mere mundtlighed og praksisnærhed kan få flere elever til at vælge sprog. Det synspunkt er Bodil-Marie Gade enig i.

”Det arbejder mange sprogundervisere i gymnasiet allerede med, men det kræver også, at vi har eksamensformer, der understøtter det. Derfor er det vigtigt at kigge på rammerne og strukturerne omkring sprogfagene,” understreger hun.

Men nye arbejdsformer kræver også efteruddannelse af lærerne, påpeger Bodil-Marie Gade.

Kræver stærk politisk opbakning
Der har jo været mange initiativer blandt andet sprogstrategi, Det Nationale Center for Fremmedsprog, reform og Tænketank. Hvorfor har man ikke set en fremgang for fremmedsprogene?

”Det er også min pointe. Man har prioriteret at afdække området, søge viden, blive klogere og sætte forsøgsordninger i gang. Men de forskellige sprogtiltag er jo ikke fulgt op politisk, og det kræver det. Der skal en stærk politisk opbakning til, hvis det skal lykkes,” siger Bodil-Marie Gade og tilføjer:

”Jeg forstår heller ikke, at man vælger at lukke Det Nationale Center for Fremmedsprog, som kunne være en vigtig aktør i at føre tiltagene til dørs. Centret ligger inde med en kæmpe viden, men jeg kan godt frygte, at den forsvinder.”

I sidste uge blev det første møde med sprogkomitéen afholdt, som Bodil-Marie Gade dog ikke havde mulighed for at deltage i. Det forlyder, at komitéen ønsker, at engelsk og tysk skal være obligatoriske sprogfag i folkeskolen.

”Det bekymrer mig meget, hvis det er det, de er nået frem til. At gøre tysk obligatorisk, kommer til at dræbe de andre fremmedsprog, med mindre alle skal have tre sprog,” vurderer Bodil-Marie Gade.

Deler frygten
Gymnasieskolen fanger formanden for sprogkomitéen, Bertel Haarder, netop som han har lagt sidste hånd på referatudkastet fra komitéens første møde.

Han kan ikke genkende rygtet om, at sprogkomitéen vil arbejde for, at engelsk og tysk bliver obligatorisk i folkeskolen.

”I det godkendte referat står der, at der skal være krav om, at elever både skal tilbydes tysk og fransk i folkeskolen. Fransk er jo desværre ved at uddø fuldstændigt,” svarer han.

Men han forstår Bodil-Marie Gades generelle bekymringer.

”Jeg deler frygten. Derfor vil jeg gøre alt for at undgå, at vi bare bliver en snakkeklub, der gentager os selv møde efter møde. Af den grund er det også vores allervigtigste prioritering at komme i dialog med de nye ministre, så snart de er udnævnt. Der er brug for en akut redningsplan for fremmedsprogene,” fastslår Bertel Haarder, der sammenlagt har været undervisningsminister i 15 år.

Han planlægger også at kontakte formanden for Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget, som er en sammenlægning af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Uddannelses- og Forskningsudvalget, blandt andet med henblik på at foreslå en høring om sprog.

Derudover arbejdes der på at få flere regioner med i arbejdet.

”Vi skal skabe en situation, hvor ordførerne husker sprogfagene, hver gang de mødes og forhandler ændringer af regelsættet omkring skolen, gymnasiet, universiteterne og professionshøjskolerne,” siger Bertel Haarder.

Derudover er sprogkomitéen meget optaget af de forestående forhandlinger om den nye gymnasiestruktur, fortæller formanden.

”Man kan forestille sig, at man skal se på de forskellige bindinger i gymnasiet. Nogle skal måske afskaffes, og andre skal indføres,” siger Bertel Haarder.

Samfundsfag må ikke fortsætte som gøgeunge
Han vil ikke referere fra selve debatten i sprogkomitéen, men uddyber sit eget synspunkt:

”Jeg synes, at man fortsat skal kunne vælge en studieretning med samfundsfag og engelsk, men det skal betinges af, at eleverne også vælger tysk, fransk eller spansk. Det er en måde, hvor vi på den ene side kan sige til elever, at de stadig gerne må tage samfundsfag, men på den anden side sikrer, at samfundsfag ikke fortsætter med at være en gøgeunge, der kvæler tysk, fransk og spansk.”

Sprogkomitéen drøftede desuden elevernes forventning om perfekthed i sprogene.

”Børnene i grundskolen pludrer jo lystigt på gebrokkent engelsk, men de er bange for at sige noget som helst på tysk og fransk. Derfor er vi optagede af den såkaldte Løgumkloster-model, hvor man allerede har tysk fra børnehaveklassen,” fortæller Bertel Haarder.

”Det er også paradoksalt, at efter både USA og Storbritannien har vendt EU ryggen, så sidder EU-landene tilbage og taler med hinanden på gebrokkent engelsk. Det handler jo ikke kun om eksport, men om kultur, turisme og hele det mellemfolkelige, hvor vi viser respekt for hinanden ved at kunne sprog.”

Formanden er meget bekymret over fremmedsprogenes krise.

”Det resulterer i en sprogfattigdom, hvor kendskabet til sprog forsvinder, og hvor vi ikke forstår andre nordiske sprog eller dialekter. Vores øregange bliver stive og ufleksible,” siger Bertel Haarder.

Fokus på bedste praksis
Han synes, det er naturligt, at Gymnasielærerne efterspørger flere ressourcer til udbredelsen af fremmedsprogene på gymnasiet.

”I komitéen har vi udtrykkeligt sagt til hinanden, at vi ikke kun vil sidde og råbe på flere penge. Vi vil også sætte fokus på det, man kan gøre inden for reglerne,” påpeger Bertel Haarder.

Han tilføjer dog:

”Men vi vil selvfølgelig gerne have så mange penge som muligt til sprogfagene. Man kan selvfølgelig ikke slippe uden om at tale om budgetter for eksempel i forbindelse med en ny gymnasiereform. Men tiderne er jo blevet mere karrige.”

Hvilken holdning har komitéen til, at Det Nationale Center for Fremmedsprog blev nedlagt?
”Det kan vi kun beklage. Vi har besluttet, at vi i høj grad vil benytte os af det fremragende materiale, som de har udarbejdet,” svarer Bertel Haarder.

Han fortæller, at sprogkomitéen har meget fokus på at finde frem til bedste praksis. Det vil komitéen bede sproglærerforeninger, sprogforeninger og ministre om hjælp til.

”Noget af det, jeg har lært af mine 15 år som undervisningsminister, er, at man kan komme med nok så mange teoretiske argumenter fra ministeriet, men der er intet argument, der virker bedre, end når man kan påvise, at det faktisk fungerer et konkret sted i Danmark eller i Norden for den sags skyld,” siger Bertel Haarder.