Sprogfag under pres: Gymnasier tager sagen i egen hånd

Sprogfagene er i krise på landets gymnasier. Interessen for sprog er faldende, og flere sproghold bliver ikke oprettet. I Nordjylland har flere gymnasier fået sprogkoordinatorer, og nu begynder nogle skoler at se en positiv effekt.

På Hjørring Gymnasium har sprogkoordinator Brit Hjarsbech Uhrskov Nielsen været med fra begyndelsen af et regionalt initiativ, hvor flere skoler arbejdede sammen om at styrke sprogene. Da projektet sluttede, fortsatte gymnasiet med at have en sprogkoordinator.

Brit Hjarsbech Uhrskov Nielsen

Lærer og sprogkoordinator

Hjørring Gymnasium

“Min opgave er at være bindeled mellem de forskellige sprog på skolen, så vi ikke bare kører hver vores forløb. I en tid, hvor sprogfagene er pressede, er der på nogle skoler en tendens til, at sprogene konkurrerer mod hinanden. I stedet forsøger vi i fællesskab at kæmpe for sprogene,” fortæller Brit Hjarsbech Uhrskov Nielsen, der også underviser i engelsk.

Det sker blandt andet gennem fælles arrangementer som sprogdage, oplæg og aktiviteter, der både retter sig mod elever og lærere.

“Målet er at synliggøre sprogenes værdi – ikke som enkeltfag, men som en samlet kompetence. Derfor forsøger vi sproglærere at koordinere med hinanden, så aktiviteterne ikke ligger oven i hinanden, og alle kan få glæde af dem,” siger Brit Hjarsbech Uhrskov Nielsen.

Væk fra pensum og karakterer
På Aalborghus Gymnasium har sprogkoordinator Janne Plauborg haft rollen i halvandet år. Hun arbejder ud fra en pragmatisk tilgang: Hvad kan man gøre, der faktisk rykker noget i hverdagen, men som ikke kræver “helt vildt” af de i forvejen travle lærere?

“Selvom vi har travlt, så synes jeg sagtens, man kan lave noget, som sætter positivt fokus på sprogene og måske kan rykke lidt ved elevernes læring, men også deres opfattelse af sprog,” siger Janne Plauborg, der underviser i tysk og engelsk.

Tiltagene spænder vidt: sprogcaféer, hvor elever bruger sprogene mere uformelt, etablering af særlige sproglokaler indrettet til mundtlig aktivitet og opbygning af et elevbaseret sprogambassadørkorps.

Fælles for initiativerne er, at de ikke nødvendigvis kræver store investeringer – men en koordineret indsats.

“Mange af aktiviteterne handler om at bruge sproget og om at have fælles oplevelser som for eksempel film eller oplæg – alt sammen langt væk fra pensum og karakterer,” siger Janne Plauborg, der bruger 40 timer om året på at være sprogkoordinator.

Kameler skulle sluges
En del af det nordjyske samarbejde bestod i, at de nyudnævnte sprogkoordinatorer tog et kursus i sprogvejlederuddannelsen på VIA University College. Kurset handlede om interkulturel kommunikativ kompetence og tværfaglighed i sprogfagene og gav anledning til mange gode refleksioner, fortæller Brit Hjarsbech Uhrskov Nielsen.

“Som engelsklærer var der nogle kameler, jeg skulle sluge. Uddannelsen betonede vigtigheden i, at vi skulle interessere os mere for, hvad eleverne synes, og om hvordan de så materialet i forhold til dem selv,” siger hun og uddyber:

“Lidt groft sagt plejer vi at sige, at i engelsk er vi ligeglade med, hvad eleverne føler. Men lige her i sammenhæng med, hvordan de ser sig selv i mødet med andre kulturer, der synes jeg, at det gav mening. Det var vist lidt en øjenåbner for flere af os.”

For Brit Hjarsbech Uhrskov Nielsen har det resulteret i, at hun har ændret praksis og fået et andet fokus i noget af undervisningen.

Positiv udvikling
Sprogfagene har i flere år været i krise både på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. Politikernes hensigt med den seneste gymnasiereform fra 2017 var derfor også at få flere unge til at vælge sprog. Andelen af stx-studenter med mindst tre fremmedsprog er også steget. Men der er kommet færre studenter med fremmedsprog på A-niveau, og stort set alle sprogfag har oplevet nedgang eller status quo. Latin C har derimod oplevet en stor fremgang.

Selv med en koordineret indsats er der stadig udfordringer på de to nordjyske gymnasier. Begge skoler oplever faldende elevtal på grund af små ungdomsårgange, og det resulterer i usikkerhed om oprettelse af sproghold.

Janne Plauborg

Lærer og sprogkoordinator

Aalborghus Gymnasium

På Aalborghus er det stadig svært at tiltrække elever til den supersproglige studieretning, til gengæld har de succes med studieretningen fransk begynder A, engelsk A og samfundsfag B. Næste år starter de et nyt forsøg, hvor de tvister den supersproglige studieretning, så eleverne kan vælge mellem flere sprog.

”Jeg er superspændt på, om det kan komme til at gøre en forskel,” siger Janne Plauborg.

Generelt på landets gymnasier har der været et fald af elever, der vælger tysk fortsætter A. Denne udfordring har de også oplevet på de to gymnasier, men de kan nu øjne en fremgang, da begge gymnasier kan oprette tysk A-hold.

“Vi har virkelig gjort en indsats for at få eleverne til at vælge tysk. Vi ved, at hvis faget ikke er oprettet bare to år i træk, så begynder rygtet at gå, at det ikke bliver oprettet, og eleverne vil ikke vælge det. Og hvis faget ikke er her, mangler vi de bedste ambassadører for faget – eleverne – til at fortælle om det,” siger Janne Plauborg.

Gymnasiet har også udbudt italiensk i flere år.

“Det skyldes nok også en hård prioritering fra lærere og skolens side, hvor vi sikrer, at eleverne får smagt på faget på sprogdagen. Elever kommer jo ikke til at vælge et fag, de aldrig har stiftet bekendtskab med,” siger Janne Plauborg.

Der vil også være tysk A på Hjørring Gymnasium næste år.

“Vi er meget begejstrede, for tysk A har også være lidt ude hos os. Når man ser, hvordan faget er i generel nedgang, så tænker jeg da, at fremgangen blandt andet kan skyldes det arbejde, vi gør,” siger Brit Hjarsbech Uhrskov Nielsen.

Og det er ikke den eneste gode sprognyhed fra Hjørring.

“Fransk var desværre også ved at uddø hos os, men nu ser det ud til, at det lige så stille er på vej tilbage. Det er meget dejligt.”

Efterlyser politisk  opbakning
Selvom rollen som sprogkoordinator stadig er under udvikling, tegner der sig et klart billede: Funktionen kan samle fagene, skabe synlighed og igangsætte konkrete initiativer.

Men begge koordinatorer peger også på, at indsatsen ikke kan stå alene. Hvis sprogfagene for alvor skal styrkes, kræver det politisk opbakning og en bredere anerkendelse af sprogenes betydning. De håber, at de mangeårige politiske løfter endelig bliver realiseret med den kommende reform af de treårige gymnasiale uddannelser.

“En tid med krige og konflikter understreger endnu engang, at vi har så sindssygt meget brug for at forstå hinandens kultur. Og hvis der er noget, der viser respekt, så er det at lære et andet sprog. Jeg håber, at politikerne for alvor vil understøtte sprogene både med ressourcer og tiltag, inden det er for sent,” siger Janne Plauborg.

Hun er desuden i gang med at undersøge mulighederne for et sproglegat.

“Jeg synes, der sker så mange fede ting for elever med interesse for naturvidenskab. Jeg kunne godt tænke mig, at erhvervslivet og andre på samme måde kunne se fordelen i at promovere sprogaktiviteter for interesserede unge,” siger Janne Plauborg.

Brit Hjarsbech Uhrskov Nielsen synes også, at politikerne længe har gjort alt for lidt for fremmedsprogene.

“Jeg savner, at man politisk taler lige positivt om alle studieretninger og om uddannelse generelt. Og jeg så gerne, at man indtænker sprog i epx. Jeg er selvfølgelig glad for, at engelsk bliver nævnt, men andre fremmedsprog burde også være med,” mener Brit Hjarsbech Uhrskov Nielsen.