Lærer ser tegn på fremmedsprogsangst blandt elever

Det er blevet sværere at få elever til tale på et fremmedsprog. Det har lærere i flere år fortalt om. Men hvad kan egentlig ligge bag elevernes tilbageholdenhed?
Det satte gymnasielærer Amanda Rask sig for at undersøge, da hun skulle skrive speciale på tyskstudiet.

“Jeg vidste fra mit andet fag matematik, at man der taler om matematikangst, og det fik mig til at spekulere på, om et lignende fænomen findes i forhold til fremmedsprog  – og helt konkret i forhold til tysk. Jeg synes, at der er mange ligheder mellem elevernes opfattelse af tysk og matematik, derfor ville jeg undersøge, om noget lignende kunne være på spil. Om elevernes dalende lyst til at byde ind måske ikke kun handler om motivation, men også om følelser og frygt,” siger Amanda Rask, der nu underviser i tysk og matematik på Frederikssund Gymnasium.

Amanda Rask

Tysk- og matematiklærer på Frederikssund Gymnasium.

Som del af sin undersøgelse udformede hun et spørgeskema, som 716 elever med tysk på B-niveau på det almene gymnasium svarede på. Derudover lavede hun fem dybdegående interviews med elever.

Frygten for at lave fejl   
Undersøgelsen viste blandt andet, at 62 procent af eleverne er bange for at lave fejl, når de taler tysk. 56 procent af eleverne bekymrer sig om at blive negativt vurderet af læreren, når de taler tysk.

“Mange er bange for, hvordan læreren og klassekammeraterne vurderer dem. Og så er der hele karakterræset. Eleverne forbinder fejl med dårlige karakterer og færre muligheder senere. Det er ærgerligt, for det er netop gennem fejl, man lærer,” siger Amanda Rask.

Flere elever fortalte, at de hellere blev væk fra undervisningen end at risikere at blive spurgt. Andre valgte tavshed som strategi – at kigge ned, se væk eller undgå øjenkontakt.

I forskningen gives der flere bud på definitioner på sprogangst. På baggrund af de forskellige definitioner kan fremmedsprogsangst ses som et sammensat fænomen af individuel ængstelighed, der kommer til udtryk både i og uden for undervisningen i forbindelse med tilegnelsen af et fremmedsprog, forklarer Amanda Rask.

“Jeg har fokuseret på fremmedsprogsangst i undervisningen og undersøgt følelsen af ængstelighed, nervøsitet eller frygt med et afgrænset fokus på taleangst. Taleangst som en individuel følelse af ængstelighed, nervøsitet eller frygt, der kommer til udtryk i undervisningen i forbindelse med tilegnelsen af tysk,” uddyber hun.

Hun havde derved fokus på elevperspektivet og elevernes subjektive og individuelle følelse af nervøsitet eller bekymring. På den måde lagde hun sig op ad international forskning om emnet.

Eleverne fik ikke at vide, at undersøgelsen handler om fremmedsprogsangst.

“Angst er et stærkt ord, og jeg ønskede ikke at påvirke dem eller at pålægge dem en eller anden form for diagnose,” siger Amanda Rask.

Grammatikken skræmmer 
Ifølge Amanda Rasks undersøgelse opfatter mange elever tysk som et “svært fag”, især på grund af grammatikken. Over halvdelen af eleverne mener desuden, “ at man ikke kan sige noget på tysk, før det er grammatisk korrekt”.

“Mange elever forbinder tysk med at kunne regler – ikke med at turde tale. Grammatikken burde være med til at skabe en dybere forståelse af det tyske sprog, som også skulle klæde dem bedre på til at kunne formulere sig mundtligt. Men min undersøgelse viser, at for nogle elever bliver grammatikken en hindring for deres mundtlige deltagelse,” siger hun.

“Det er ærgerligt, og det står jo i kontrast til læreplanens fokus på kommunikation. Det er dog ikke min oplevelse, at tysklærere generelt har sådan et fokus på grammatik, så det kan være svært at gennemskue, hvorfor eleverne oplever det sådan,” siger Amanda Rask.

En tidligere undersøgelse fra Det Nationale Center for Fremmedsprog viste dog lignende tendens. Her havde eleverne også en meget udbredt fortælling om, at fremmedsprog er lig med grammatik. De gav udtryk for, at grammatikundervisningen fylder for meget i gymnasiet, og at det resulterer i et stort fokus på fejl, som ikke understøtter deres sprogtilegnelse eller motivation.

Læs: Undervisningen får elever til at miste lysten til at lære sprog

Elevernes svar bekræfter Amanda Rask i, at det er meget vigtigt som sproglærer at kommunikere tydeligt til eleverne om, hvornår der er fokus på grammatik i undervisningen, og hvornår det bare handler om at tale og forstå hinanden.

Mere tryghed og mindre hold 
Amanda frygter, at der kan være mange konsekvenser ved, at eleverne er tilbageholdende i forhold til at tale tysk.

“Når elever ikke tør sige noget, lærer de mindre, mister selvtillid og sproget som redskab. Det er en kæmpe ressource og et potentiale, der går tabt for den enkelte elev,” påpeger Amanda Rask og tilføjer:

“Derudover ved vi jo, at arbejdsmarkedet efterspørger flere, der kan tysk. Men hvis eleverne bliver så nervøse, at de aldrig får sproget ind under huden, mister vi en vigtig ressource. Det er ikke spildt undervisning – men det er spildte muligheder.”

Flere elever fortalte desuden, at de havde svært ved at huske ting, de lige havde lært.

“En konsekvens af angst kan også være, at hukommelsesevnen bliver påvirket. Fremmedsprogsangst er et komplekst fænomen af interagerende variabler, hvor angst og præstation gensidigt påvirker hinanden,“ fortæller Amanda Rask.

På baggrund af elevernes svar peger Amanda Rask på en række mulige løsninger.

60 procent af eleverne svarer, at de frygter at kommunikere på tysk, når de ikke har haft mulighed for at forberede sig. Når de derimod har haft mulighed for at forberede sig, så er tallet reduceret til 25 procent.

“En løsning kunne måske være at give eleverne mere forberedelsestid, flere muligheder for at arbejde i små grupper og færre situationer, hvor der “harpuneres” foran hele klassen,” siger Amanda Rask.

Hun indskyder, at hun ikke kender til lærere, der “harpunerer” – altså udpeger en elev, der hurtigt skal svare på et spørgsmål i klassen, men flere elever kommer ind på metoden i undersøgelsen.

Amanda Rask nævner desuden, hvordan mange sproghold er store og ofte ikke kun består af stamklassen, men af flere klasser.

“Skoler gør det nok af økonomiske grunde, men det er meget vigtigt at skabe så meget tryghed, at eleverne tør forsøge sig på fremmedsproget og endda at lave fejl. Det kan være svært for eleverne at føle sig trygge, hvis det er et stort hold sammensat af flere klasser,” siger hun.

Mange elever i undersøgelsen er også meget fokuserede på karaktererne.

“Forskningen har flere gange peget på, hvordan der blandt elever er et for voldsomt fokus på præstationer og karakterer, der modarbejder selve læringen. Eleverne i min undersøgelse giver udtryk for samme tendens. Det vil nok kræve en større ændring af hele skolekonteksten, som jeg ikke er i stand til at give enkelte løsninger på,” siger Amanda Rask.

Hun nævner, at de på hendes og mange andre skoler skole har en praksis, hvor klasser ikke får standpunktskarakterer i 1.g, men i stedet får formativ feedback.

“Det kan give eleverne ro til at fokusere på at lære – ikke bare på at præstere. Men så længe at karaktererne har betydning for videre uddannelse, løser det jo ikke hele problemet. Derudover er der jo også elever, der motiveres af karakterer,” pointerer Amanda Rask.