Brug for et program for faglig skrivning på epx

skrivning er tænkningens redskab, siger Vygotsky. Skrivning er et vigtigt medie, når elever skal lære fag. Heldigvis tyder meget på, at skriftligheden i gymnasiet i den forstand er blevet styrket gennem den sidste snes år. En undersøgelse fra 2020¹ peger på, at langt over halvdelen af lærerne opfatter sig som skrivelærere og ser skrivning som et vigtigt redskab, når eleverne skal lære sig at beherske fagsprog og faglige formidlingsformer. De ser også skrivning som et vigtigt studieforberedende redskab, specielt frem mod de store skriftlige opgaver SOP og SRP.

Det er vigtigt, at denne tilgang til den faglige skriftlighed også kommer til at præge epx. Selvfølgelig lærer man også gennem dialogisk mundtlighed, praktiske og kreative aktiviteter med videre, men faglig skrivning betyder uomtvisteligt meget, når elever skal indkultureres i fag og faglige diskurser, og faglig skrivning er et vigtigt medie i elevernes identitetsarbejde.

Derfor er der god grund til at se på, hvilken rolle faglig skrivning spiller i ekspertgruppens afrapportering for indhold på epx, der udkom lige før jul.

Et løft – men hvordan?
I stammefagene dansk og matematik er der obligatorisk skriftlighed, og eleverne skal til en obligatorisk centralt stillet skriftlig prøve. I engelsk indgår skriftlighed også, men udprøvningen er mundtlig, hvor så den skriftlige dimension indgår. Det nærmere indhold i disse fags skriftlighed og progressionen uddybes ikke. I 2.g udarbejder eleverne et epx-projekt, der har et erhvervs- og professionsrettet sigte. I dette projekt skal de udarbejde et konkret produkt, men der indgår ikke en skriftlig opgave. De elever, der fortsætter i 3.g, skal udarbejde et overbygningsprojekt, og her indgår der en skriftlig opgave.

Skriftlighed nævnes også i en del andre sammenhænge. Skriftlighed nævnes i forbindelse med inspiration til prøveformer i to tilfælde. På grenen business og innovation kan eleverne udvikle forslag til bæredygtighedsstrategier for lokale virksomheder, og de kan præsentere forslagene i skriftlig form og få feedback fra virksomheden. I teknologi B udprøves eleverne i en projektgruppe, og udgangspunktet for den mundtlige eksamen er et skriftligt produkt og et produkt/procesforløb. Eleverne skal forholde sig refleksivt til projektets forløb, men det fremgår ikke, om det skal være mundtligt eller skriftligt.

Det understreges endvidere, at når fagenes læreplaner skal skrives, skal det fastsættes, hvordan fagenes skriftlige dimension integreres i undervisningstiden. Der skal ske et løft af de skriftlige færdigheder, påpeges det. Hvordan det nærmere skal ske, uddybes ikke.

Et erkendelsesarbejde
Skriftlighed nævnes altså nogle steder i rapporten, men rapporten fremhæver ikke skriftlighedens overordnede og samlede betydning i elevernes arbejde på epx eller på, hvordan skriftligheden kan integreres i al undervisningen – heller ikke i et progressionsperspektiv frem mod epx-projektet og overbygningsprojektet. Og det første indtryk er faktisk, at der ikke er ret meget om skriftlighed. Dansk, matematik og delvist engelsk er skriftlige fag og eksamensfag.Derudover nævnes det lidt spredt i forbindelse med inspirationerne til prøveformer, men det nævnes ikke konkret, hvordan denne skriftlighed kan trænes gennem undervisningsforløbene. De skriftlige færdigheder skal løftes, siges det. Men det præciseres ikke, hvad skriftlige færdigheder er, og hvordan løftet af disse hænger sammen med, at skriftlighed skal integreres i undervisningen.

At løfte de skriftlige færdigheder kræver, at eleverne får mulighed for at træne den faglige diskurs og de faglige genrer i alle fag. Det handler ikke kun om formelle sproglige færdigheder, men om at kunne anvende det faglige skriftsprog som redskab i vidensproduktion. At skrive er ikke mekanisk at flytte pointer, man har tænkt eller diskuteret i dialog til skriftmediet. Det er et erkendelsesarbejde, hvor man yderligere udfolder og præciserer sine fund og analytiske resultater, og den præcision kan virke tilbage på det mundtlige arbejde. Det kan omsættes til et didaktisk greb: Når en elev siger noget, kan klassekammerater eller læreren opfordre denne til at omformulere det sagte, så det får den strukturelle og begrebsmæssige faglige præcision, som kræves af skriftlige produkter.

Programmet mangler
Problemet med den måde, skriftligheden behandles i rapporten på, er altså, at der ikke er et program for, hvordan skriftlighed kan anvendes som et redskab til vidensproduktion i alle fag og fagligt samspil, og hvordan eleverne kan udvikle deres greb om dette redskab.

Dér, hvor rapporten kommer tættest på nærmere at beskrive, hvad skriftlighed kan anvendes til, er i de to inspirationer til prøveformer. I business- og innovationscasen arbejder eleverne med bæredygtighed i praksis og skal skriftligt komme med forslag til en virksomhed om, hvordan den kan blive mere bæredygtig. Epx skal jo, som de andre gymnasiale uddannelser, være en almendannende uddannelse, men risikoen i denne case er, at eleverne arbejder instrumentelt med bæredygtighed på virksomhedens præmisser – at de skriver sig ind i virksomheden og anvender de genrer og den diskurs, som man anvender i virksomheden. Teknologi B-casen trækker i en anden retning, fordi der her er tale om, at eleverne skal skrive en rapport, hvori det skal indgå, at de forholder sig refleksivt til projektets forløb. Dette kan forstås på den måde, at eleverne ikke blot skal træne dét, som man instrumentelt skal kunne i en virksomhed, men at de skal reflektere alment og universelt over det og ikke kun partikulært med udgangspunkt i virksomhedens tilgang. Dette kan sagtens gøres også i en epx-sammenhæng, hvor der er et praksisorienteret fokus på, at eleverne skal kunne handle og gøre.

Men denne form for skrivning er ikke bare noget, eleverne kan. Det skal trænes i undervisningen, ellers giver det ingen mening at kræve, at de skal udprøves på denne måde.

Der er altså brug for et fagligt skriveprogram for epx.

Eleverne skal arbejde med at tilegne sig fagenes skriveprocesser og diskurser i den gymnasiale udgave fra bunden.

Det er vigtigt fra starten at skrive i alle fag og derigennem lære sig og blive indkultureret i de faglige diskurser. På epx er det centralt både at lære praksisfeltets diskurser og de refleksive diskurser, der er knyttet til den almendannende undervisning.

Ja, skrivning er svært
Eleverne skal fra starten arbejde med at tilegne sig de faglige skriveprocesser. De skal lære sig at mestre tænkeskrivningsstrategier som hurtigskrivning, brainstorm, begrebskort med videre, og de skal arbejde med formative feedbackformer – for eksempel i forbindelse med genafleveringer – der ikke kun fokuserer på formelle færdigheder, men også faglig argumentation, fagenes erkendelsesinteresser og fagenes genrer.

De skal arbejde med modeltekster – både tekster, der mimer praksisfeltets genrer, og gymnasiale, refleksive tekster – som de dekonstruerer for at tilegne sig indsigt i, hvordan de faglige tekster, som de selv skal skrive, er opbygget.

De skal inddrage små skriveøvelser i den daglige undervisning, som kan understøtte og være udgangspunkt for dialogen i klasserummet.

Endelig skal eleverne træne og udvikle kollaborativ skrivning. Altså det at skrive tekster sammen på en måde, hvor man ikke bare deler skriveopgaven op i små bidder, som man fordeler mellem deltagerne.

Alt dette skal stilladseres gennem hele epx-forløbet frem mod de afsluttende prøver, inklusive de store opgaver, og frem mod den skrivning, som eleverne møder i deres videre uddannelse. Dermed bliver skriftligheden løftet og integreret i den daglige undervisning på en måde, der dels understøtter indkultureringen i fagene, dels er studieforberedende.

Nogle vil måske sige, at skrivning er svært, og at det er bedre at bruge andre medier og modaliteter på epx. Men, ja, skrivning er svært, fordi det er tænkningens redskab, og det redskab har epx-elever også brug for – selvfølgelig i samarbejde med alle de andre redskaber.

1. Torben Spanget Christensen og Ellen Krogh (2020). At være eller ikke være skrivelærer. På vej mod et gymnasialt skriveprogram. I Ane Qvortrup (red.). Gymnasiet i udvikling. Hans Reitzels Forlag.