Stort ja til OK 26 – men færre gymnasielærere stemmer

Gymnasielærerne har stemt klart ja til OK 26. Det står klart efter urafstemningsresultatet er blevet offentliggjort i dag.

90 procent af de stemmeberettigede medlemmer i GL – Gymnasielærerne har stemt ja til den nye overenskomst, mens 6 procent har stemt nej, og 4 procent har stemt blankt.
Det er en mindre stigning fra de 88 procent, der stemte ja til OK 24. Til gengæld er stemmedeltagelsen faldet markant fra 57 procent i 2024 til 48 procent i år.

Formand Anders Frikke er positivt overrasket over resultatet. Han peger på, at tillidsrepræsentanterne har spillet en central rolle i at forklare aftalen og anbefale et ja ude på skolerne.

“Jeg er godt tilfreds med det meget klare ja, også set i lyset af, at vi ikke har landet nok om underviserne specifikt. Man kunne altid ønske sig en højere stemmeprocent, men jeg synes, det er et pænt niveau. Det vidner om, at gymnasielærerne generelt er ret velorienterede.”

Resultatet af afstemningen på det samlede akademikerområde blev, at 98,3 procent stemte for med en stemmeprocent på 44, og det betyder, at overenskomsten nu er endeligt vedtaget på GL’s område som en del af det samlede akademikerresultat. Helt konkret er aftalen gældende fra 1. april i år og indebærer blandt andet lønstigninger, forbedringer af barsel og familierettigheder samt en ny fritvalgsordning.

Til gengæld indeholder den ikke konkrete forbedringer af gymnasielærernes arbejdstid eller andre centrale krav knyttet til selve undervisningsarbejdet. Det var ellers et af de områder, hvor GL gik ind i forhandlingerne med ambitioner om at flytte noget.

Manglende resultater
6 procent af stemmerne landede denne gang på nej-siden. Ifølge Anders Frikke hænger det især sammen med manglende resultater på lærernes kerneområde.

“Det handler især om, at vi ikke har fået løftet underviserområdet. Ved tidligere overenskomster har vi haft mere fokus på arbejdstid og organisering, og det er ikke lykkedes denne gang. Vi har åbenlyst ikke fået sat et tydeligt nok GL-aftryk på aftalen, men der er en række gode generelle forbedringer, som også kommer gymnasielærerne til gavn.”

Ifølge formanden skyldes det blandt andet, at forhandlingerne er foregået i en periode med stor politisk usikkerhed. Det har gjort det svært at lande konkrete aftaler, forklarer han, særligt fordi epx stadig ikke er politisk afklaret.

“Med epx har vi forsøgt at få noget på plads nu, så der kunne være en tryghed for lærerne, for eksempel hvis de skal efteruddanne sig eller omstille sig og vide, at der er ordentlige arbejdsvilkår på den anden side af 2030.”

Han peger samtidig på, at usikkerheden om reformens indhold har sat klare grænser for, hvad der kunne forhandles.

“Det lovgivningsmæssige grundlag er ikke på plads. Og så står man i den situation, at man ikke ved, hvad der kommer først: skal man lave overenskomstløsninger, eller skal man afvente det politiske? Og når vi ikke kender indholdet af epx, er det også svært at sige, hvad vi konkret skulle forhandle om,” siger Anders Frikke.

Markant fald
Stemmeprocenten er faldet markant. Hvorfor har I ikke kunnet engagere flere medlemmer i afstemningen?
“Hvis der havde været mere underviserspecifikt i aftalen, tror jeg, det kunne have løftet deltagelsen,” svarer Anders Frikke.

Samtidig peger han på, at timingen kan have spillet ind.

“Vi er i en situation med et massivt mediebillede, hvor mange andre ting som Trump og Iran fylder. Så hvis nogen overser en mail fra GL i den her tid, forstår jeg det på en måde godt.”

Epx udskudt til næste runde
Det mest konkrete på GL-området i overenskomsten er, at der er aftalt drøftelser om epx frem mod næste overenskomst. Her lægger Anders Frikke op til en længere proces frem mod OK 29.

“Vi vil lægge op til, at der bliver sat en møderække i gang i god tid, hvor vi går grundigt ind i de problemer, der er i dag, og hvordan de kan løses i forbindelse med reformen. Der er ikke en fast plan endnu, og det er heller ikke noget, vi alene bestemmer.”

Ambitionen er, at drøftelserne bliver mere end blot formuleringer på papir.

“Det vigtige er, at vi har fået en forpligtende dialog om epx frem mod næste overenskomst. Det er afgørende, fordi vi ikke kan tage den diskussion i sidste øjeblik under en forhandling.”

Han understreger samtidig, at processen skal bruges til at finde konkrete løsninger.

“Vi skal have en længere proces, hvor vi sammen med arbejdsgiver får drøftet, hvordan reformen kan lande på en måde, der giver ordentlige løn- og arbejdsvilkår for lærerne.”

Vi står midt i regeringsforhandlinger. Hvad betyder den politiske usikkerhed om epx for arbejdet frem mod OK 29?
“Det betyder meget. Det er en forudsætning for de næste forhandlinger, at det politiske grundlag for epx falder på plads.”

Ifølge Anders Frikke er der behov for hurtig politisk afklaring.

“Det bør være en hasteopgave for en ny minister at få landet det konkrete indhold i epx og det nye institutionslandskab, og i forhold til indholdet er den nye minister jo hjulpet godt på vej af ekspertgruppens anbefalinger.”

Han peger samtidig på, at reformens størrelse stiller store krav til forberedelsen.

“Det er en så stor omlægning, at den kræver tid. Lærerne skal have mulighed for at omstille sig og efteruddanne sig, og hvis det ikke er på plads, risikerer man en dårlig start på reformen.”