Tekst_
Tina Rasmussen
Illustration_
Klara Graah
På epx skal en blandet flok lærere arbejde sammen. Uenigheder og hierarkier vil opstå, når forskellige normer og traditioner mødes, vurderer eksperter.
Sammenstød mellem faglige traditioner bliver en del af hverdagen, når epx åbner i 2030. Her skal universitetsuddannede gymnasielærere arbejde side om side med faglærere fra erhvervsskoler, lærere fra 10. klasse og undervisere med professionsbaggrund, der har taget en pædagogisk overbygning.
Det kan næsten ikke undgå at give udfordringer, konstaterer erhvervspsykolog Camilla Raymond, der har mange års erfaring med arbejdsrelationer og udvikling af teams på arbejdspladser.
Fokus: Sammenstød på lærerværelset
Når epx åbner, skal en broget flok lærere finde ud af at arbejde sammen. Det vil slå gnister, og hierarkier vil opstå, forudser eksperter.
”Samarbejde mellem folk med forskellige uddannelser og faglige traditioner er næsten altid svært. Det gælder i alle sektorer,” siger Camilla Raymond.
På epx-lærerværelset vil der være forskellige opfattelser af faglighed og kvalitet. Derfor er det ifølge Camilla Raymond vigtigt, at man som ledelse skaber tid og rum til, at lærerne kan lære hinanden at kende, og at man i fællesskab får drøftet, hvad god epx-undervisning er, og hvad et godt samarbejde egentlig vil sige.
”Samarbejde opstår ikke af sig selv. Det kræver forberedelse og en bevidst indsats. Det er afgørende, at lærerne får en fælles forståelse af, hvad det fælles mål er, og hvorfor samarbejde er vigtigt,” siger Camilla Raymond, der anbefaler, at der bliver etableret et fælles fysisk lærerværelse og tværgående lærerteams.
”Det fælles mål, som alle kan bakke op om, må jo være at lave den bedst mulige undervisning til gavn for eleverne.”
Det er afgørende, at lærerne får en fælles forståelse af, hvad det fælles mål er.
Nogle af epx-lærerne vil komme fra hf og eux, som lukker, når epx åbner. Der vil også være stx-lærere, som fra 2030 skal undervise på epx. Når man ikke selv har valgt forandringen, kan den være svær at acceptere, påpeger hun.
”For nogle vil det være en kæmpestor omvæltning, og det kan meget nemt skabe grupperinger og føre til oplevelser af statursforskelle på lærerværelset, fordi nogle vil føle sig som de ‘rigtige lærere’,” siger Camilla Raymond.
”Som leder er man nødt til at tale om det, så det ikke bliver til elefanten i rummet.”
A- og B-hold
Politisk er der talt meget om, at netop det blandede lærerværelse er hele fundamentet for, at epx kan blive en ny og praksisfaglig gymnasieuddannelse, og at det er i mødet mellem det praktiske og det teoretiske, at den nye epx-didaktik skal opstå.
Men erfaringerne fra uddannelser som fgu og eux har vist, at det kan være svært at få lærere med forskellige faglige baggrunde til at samarbejde.
Helle Hein er selvstændig ledelsesforsker og har i mange år beskæftiget sig med fagprofessionelle og motivation – også på landets gymnasier. Hun mener, at ledelserne på de skoler, der fremover skal huse epx-uddannelsen, får en ”kæmpestor” opgave.
”Min første tanke er ’held og lykke’. Det er ikke bare en strukturel eller organisatorisk opgave, det er i den grad også en kulturel opgave. Og der er mange måder at håndtere den forkert på,” siger Helle Hein, der er ph.d. og tidligere ekstern lektor på CBS.
Hun er enig med Camilla Raymond i, at den brogede lærerskare kan skabe uformelle hierarkier på epx-lærerværelset. Det er man som ledelse nødt til at være forberedt på.
”Man skal være ekstremt opmærksom på, at der ikke opstår et A- og et B-hold. Men det kan være svært at forhindre. Det kan handle om dybe uenigheder om, hvordan man bedriver god undervisning, og hvad formålet med undervisningen egentlig er,” siger Helle Hein.
I dag skal man som underviser på en gymnasial uddannelse have en kandidatuddannelse fra universitetet. Det gør epx op med. Desuden vil et adgangskrav på 02 betyde, at også elevgruppen bliver anderledes. Dermed bliver uddannelsen et brud med den klassiske forståelse af, hvad gymnasiet og en gymnasielærer er.
En del af de gymnasielærere, der skal undervise på epx, vil føle sig ramt på deres faglige identitet og professionsideal, vurderer Helle Hein, som frygter, at der vil være ledelser, der ikke har forberedt sig nok på, hvilke reaktioner der kan komme, og hvordan de skal håndteres.
”Det værste, en leder kan sige, er, at ’det er et vilkår’. Som leder er man nødt til at forstå, hvad der er på spil, og at opfattelsen af, hvad formålet med epx er, vil være forskellig, alt efter om du spørger en stx-lærer, en tømrer eller en lærer fra 10. klasse.”
Husk optøningsfasen
Helle Hein understreger, at en kulturforandring tager tid og har flere faser: en optøningsfase, hvor man langsomt gør arbejdspladsen klar til kulturændringen, selve kulturændringen og til sidst forankringen.
”Mange glemmer, hvor meget optøningsfasen betyder. En del af den handler om at få øje på, hvad det er for kulturer, man skal have til at arbejde sammen.”
Hun råder institutioner til at gå sammen og bruge tiden frem til 2030 på at få lavet en analyse af, hvilke antagelser og værdier der kendetegner de forskellige lærergrupper, og hvor uenighederne ligger.
For at undgå hierarkier i epx-lærerkollegiet anbefaler hun, at ledelsen har blikket stift rettet mod kerneopgaven og eleverne.
”Det er bydende nødvendigt, at man tydeligt kommunikerer, hvad den fælles opgave er. At man sammen skal løfte eleverne – både til arbejdsliv og til at blive samfundsborgere. Og at der ikke er nogen lærere, der er vigtigere end andre.”
Ifølge Helle Hein er man nødt til at få skabt en fælles forståelse blandt lærerne for, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, gennemføres og evalueres. Der skal udvikles fælles didaktiske greb, fælles forståelser af praksisfaglighed og et fælles sprog for progression og niveauer.
”En hierarkisk kultur med ’dem og os’ vil give et dårligt arbejdsmiljø og forringe undervisningen,” siger hun.
En hierarkisk kultur med ’dem og os’ vil give et dårligt arbejdsmiljø og forringe undervisningen.
Vigtige læreplaner
Læreplanerne på epx kommer til at spille en afgørende rolle for samarbejdet i lærerkollegiet, mener Camilla Hutters. Hun er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole, og fra sin tid som områdechef for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut har hun et stort kendskab til de gymnasiale uddannelser.
”Det er vigtigt, at læreplanerne i de forskellige fag bliver bygget op på samme måde, og at der bliver nogle fælles temaer, som kan være ’mødesteder’ for fagene, og hvor forskellige typer læringsmål kan bygges ind,” siger Camilla Hutters.
”Hvis læreplanerne bliver meget komplekse og med mange mål, bliver lærerne tvunget til at lave meget komprimerede undervisningsforløb, og det gør ikke samarbejdet nemmere,” tilføjer hun.
Men selv med gode læreplaner bliver det en udfordring at få akademisk faglighed og praksisorienteret undervisning til at mødes. I starten vil der være vidt forskellige perspektiver, logikker og kulturer, pointerer hun, og der kan være ”hierarkier, der pludselig kommer ud at gå”.
Hun understreger samtidig, at forskelle ikke kun behøver at betyde konflikter. De kan også indeholde et didaktisk potentiale. Især hvis der bliver skabt en ramme, hvor lærerne oplever, at alle har noget at bidrage med, og at man kan lære noget af hinanden.
”Gymnasielærerne skal lære at relatere deres fag til en erhvervs- og professionsfaglig praksis. Faglærerne skal finde ud af at rette deres fag mod noget teori. Og begge grupper kan måske lære noget af lærerne fra 10. klasse, der er gode til at motivere og løfte eleverne.”
Hun mener, at lærere og skoler meget snart har brug for vished om opbygning, fag og niveauer på epx og ikke mindst, hvilke skoler der skal udbyde den nye uddannelse.
”Arbejdet med at skabe et samlet lærerværelse begynder først for alvor, når lærerne kan tage hul på at udvikle konkrete undervisningsforløb i fællesskab,” siger Camilla Hutters.
GL’s formand savner svar
Flere ting bliver ifølge Anders Frikke afgørende for, om lærersamarbejdet på epx vil lykkes.
Indhold
”Hvilke fag skal der undervises i og på hvilket niveau? Hvem skal undervise, og hvordan skal der undervises? Det skal politikerne have besluttet hurtigst muligt. Der er en stor usikkerhed ude på skolerne. Epx lykkes kun, hvis der er ordentlig tid til at udvikle undervisningen. Det kræver, at rammer og vilkår er på plads.”
Rollefordeling
”Hvem gør hvad i undervisningen, og hvem tager eleverne til eksamen? Forudsætningen for et godt samarbejde er, at der er en meget klar rolle- og opgavefordeling. Det er jeg spændt på, om vi kan lykkes med. Det begynder hos politikerne, men det er også noget, vi som lærere og ledelse bliver nødt til meget aktivt at arbejde med.”
Efteruddannelse
”Lærerne kommer til at spille den helt centrale rolle, hvis epx skal lykkes. Derfor er der brug for midler, der er øremærket til efteruddannelse frem mod 2030. Lærerne skal rustes til de nye opgaver, blandt andet i forhold til mere praksisnær undervisning.”
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode