Tekst_
Serge Savin
Erfaringer fra fgu og eux peger på tre afgørende forudsætninger for samarbejdet mellem lærere på den nye uddannelse.
Blandede lærerstabe kan give stærk undervisning, men erfaringer fra tidligere reformer viser også, at det kan være svært at få samarbejdet til at fungere. Særligt når man har at gøre med en ny uddannelse og en ny didaktik, der skal udvikles.
Det siger Mia Uth Madsen, chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, der har arbejdet med evalueringer af blandt andet fgu og eux.
Fokus: Sammenstød på lærerværelset
Når epx åbner, skal en broget flok lærere finde ud af at arbejde sammen. Det vil slå gnister, og hierarkier vil opstå, forudser eksperter.
”Når lærere kommer med forskellige fagligheder, erfaringer og elevsyn, kan de måske godt være enige om målet med undervisningen, men uenige om vejen derhen. Derfor kræver det et særligt fokus på samarbejdet mellem lærerne, hvis man vil have en praksisnær og helhedsorienteret undervisning til at fungere,” siger hun.
Hun peger på tre forhold, der bliver afgørende:
Stærk pædagogisk ledelse
Hvis lærere fra forskellige faglige traditioner skal trække i samme retning, kræver det tydelig ledelse.
”Det er ikke nok bare at skrive nogle overskrifter om tværfaglighed. Ledelsen skal tæt på den pædagogiske praksis og være tydelig om, hvor man vil hen med undervisningen. Ellers falder mange tilbage i det, de plejer,” siger Mia Uth Madsen.
Erfaringer fra blandt andet fgu viser, at det kan blive en udfordring, hvis der ikke er en stærk pædagogisk ledelse tæt på lærerne.
”Man skal have ledere, der følger op på undervisningen i hverdagen. Det kan for eksempel være gennem observationer, kollegial feedback eller ved at understøtte arbejdet i de tværfaglige teams. Der kan selvfølgelig være forskel på, hvor meget sparring de forskellige teams har brug for. Pointen er, at man ikke bare sætter noget i gang og så slipper det.”
Samtidig handler det om at balancere ambitioner om nybrud med respekt for lærernes faglige udgangspunkt.
”Man skal turde sætte en retning, men også bygge videre på den faglighed, som lærerne allerede har.”
Praksisnær kompetenceudvikling
En anden vigtig erfaring fra tidligere reformer er, at kompetenceudvikling skal tage udgangspunkt i lærernes konkrete opgaveløsning.
”Hvis der kommer en konsulent og taler om abstrakte didaktiske modeller, kan det hurtigt føles langt fra hverdagen. Det virker bedre, når man tager udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb og diskuterer, hvordan det kan udvikles,” siger Mia Uth Madsen.
På fgu oplevede man blandt andet, at nogle lærere stod langt fra hinanden fagligt.
”Nogle kom fra meget værkstedsfaglige miljøer, mens andre havde en mere boglig lærerbaggrund. Hvis kompetenceudviklingen blev for teoretisk, mistede man nogle af de værkstedsfaglige undervisere.”
Omvendt var der også noget af den teoretiske kompetenceudvikling, der blev oplevet som gentagelser blandt de almenfaglige lærere. Derfor skal udviklingen tilpasses de enkelte læreres behov og gerne tage afsæt i praksis.
”Man kan godt koble teori på, men der skal være en tydelig forbindelse til det konkrete arbejde med undervisningen.”
Fysiske rammer samler lærerne
Selv noget så lavpraktisk som skolens indretning har stor betydning for samarbejdet. Erfaringer fra eux viser nemlig, at samarbejdet bliver svært, hvis lærerne fysisk er adskilte.
”Der har været steder, hvor de almene fag lå på én matrikel, og værkstedsfagene på en anden. Så mødes lærerne næsten aldrig, og så opstår samarbejdet heller ikke,” siger Mia Uth Madsen.
Derfor bør samarbejde tænkes ind i både placering og indretning af skolerne, mener hun.
”Det handler om fælles forberedelsesrum og naturlige mødesteder i hverdagen. Mange af de vigtigste faglige snakke opstår jo i de uformelle møder.”
Hvis epx skal lykkes med ambitionen om helhedsorienteret undervisning, kræver det derfor mere end nye læreplaner.
”Man skal helt bevidst skabe rammer, hvor lærerne mødes og udvikler undervisningen i fællesskab. Ellers risikerer man, at det ender som to spor uden den synergi, der egentlig var meningen.”
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode