Tekst_
Serge Savin
Foto_
Jonas Pryner Andersen
Artikel
På eux i Valby lærte de det på den hårde måde: Forskellige fagligheder finder ikke bare sammenPå eux på Hotel- og Restaurantskolen har lærere fra to vidt forskellige arbejdskulturer måttet lære at arbejde sammen. Erfaringerne kan blive relevante, når epx rulles ud.
Det ligner en almindelig forberedelsessituation en onsdag formiddag. To undervisere ved hvert sit skrivebord. Kaffekopper, åbne computere og en snak om, hvordan de skal forberede et undervisningsforløb.
Men forskellen er til at få øje på.
Fokus: Sammenstød på lærerværelset
Når epx åbner, skal en broget flok lærere finde ud af at arbejde sammen. Det vil slå gnister, og hierarkier vil opstå, forudser eksperter.
Bag Emilie Øst-Jacobsen står et vinkøleskab. På skrivebordet fermenterer en kombucha. Den slags drikkevarer, hun underviser i som en del af tjenerfaget på eux på Hotel- og Restaurantskolen.
På Thomas Holm Monberg Jensens opslagstavle blander debatindlæg og artikler sig med valgflyers og elevtegninger. En af dem viser en tårevædet pige med teksten: ”Når Thomas tvinger os til at læse” – ikke alle elever er lige glade for den boglige del af uddannelsen.
”Vi er endt et godt sted,” er det vigtigt for samfundsfagslæreren og tillidsrepræsentanten at understrege om samarbejdet mellem faglærere og gymnasielærere på stedet.
”Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at den type uddannelse kommer med udfordringer, og at vi har gjort os nogle dyrekøbte erfaringer undervejs.”
Emilie Øst-Jacobsen stemmer i: ”Selvfølgelig kommer der konflikter, for der er forskel på, om du kommer fra den rå arbejdskultur i en restaurant eller med en uddannelse fra KUA.”
Hvis der skal være en rød tråd, kræver det ekstra forberedelsestid. Ellers bliver det overfladisk.
Erfaringerne vil de gerne have med ind i epx. For eux ligner på mange måder de lærerværelser, som mange gymnasielærere kan komme til at træde ind i med epx: fundamentalt forskellige fagligheder, arbejdskulturer og arbejdsvilkår.
Så hvad gør man, når forskellige arbejdskulturer støder sammen i hverdagen? Gymnasieskolen er taget til Valby for at se, hvordan de har håndteret det.
Tvungen tværfaglighed
Bag den grønne sofa i den ene ende af forberedelseskontoret hænger et whiteboard med et matematisk regnestykke skrevet med sort sprittusch. Ved siden af hænger en hvid kokkejakke med rødt forklæde.
Eux-lærerne har ikke altid haft det fælles mødested. Da Thomas Holm Monberg Jensen begyndte at undervise på eux for syv år siden, havde han sin hverdag på skolens htx-afdeling, og så underviste han fra tid til anden på eux.
”Det var noget med at undervise i samfundsfag og så gå tilbage til htx’erne og spise frokost med dem. Der var slet ikke øje for det tværfaglige samarbejde eller for, hvad de lavede i deres kokke- eller tjenerfag. Og sådan har jeg indtryk af, at det stadig er mange steder på eux i dag.”
En ny start
I 2021 besluttede skolen at satse mere helhjertet på eux. Lærerne fra begge sider blev samlet i et fast team med fælles kontor og tid til at udvikle fælles forløb.
”Det fungerer kun, fordi vi sidder sammen. Samarbejdet opstår jo virkelig meget i hverdagen, hvor vi er sammen og har en fælles opgave,” lyder det fra Emilie Øst-Jacobsen.
Tidligere havde hvert fag mere fokus på sit, og da de startede med at lave noget tværfagligt, kunne det fra tid til anden føles konstrueret, forklarer Thomas Holm Monberg Jensen.
”Eleverne opfanger lynhurtigt, hvis det er kunstigt. Hvis vi bare sætter to fag i samme lokale og kalder det tværfagligt, så falder det igennem.”
Det er først, når begge fag reelt er på spil, at det giver mening. Som et godt eksempel peger de på et forløb om britisk afternoon tea, der sendte eleverne rundt i britisk kultur, kolonihistorie, gastroengelsk og brygning af kombucha.
”Når kemilæreren så kunne tale om titrering og syrer med udgangspunkt i en kombucha, og jeg stod ved siden af og talte om sensorik og parring med mad, gav det en mere samlet forståelse,” siger Emilie Øst-Jacobsen.
Men den slags forløb kræver tid til samarbejde, understreger Thomas Holm Monberg Jensen.
”Det kræver, at man får tid til at tage til hinandens undervisning, skabe fælles forståelser og planlægge noget, der giver mening.”
Hård tone og lange møder
Selvom de i dag beskriver sig som et velfungerende team, kan forskellene mellem faggrupperne stadig få det til at slå gnister. Det dukker især op, når der skal træffes beslutninger.
“Jeg har siddet til mange møder, hvor jeg har kigget hen på gymnasielærerne og tænkt: Nu har vi altså snakket det hele nok igennem. Hvem gør hvad?” siger Emilie Øst-Jacobsen.
Hun er vant til en arbejdskultur, hvor planlægningsmøder er møder, hvor varer bliver bestilt, lokaler booket, og planer lagt.
Thomas Holm Monberg Jensen kan godt genkende beskrivelsen af forskellige temperamenter, når det gælder møder.
Vores følelser sidder lidt mere uden på tøjet. Vi siger tingene, som de er.
“Jeg kan godt lide at vende tingene en ekstra gang. Jeg kan også tale længe om ideer og koncepter, før vi beslutter os, så vi er sikre på, at vi går den rigtige vej,” erkender han.
“Det er jo ret klassisk: den talende akademiker og den mere lavpraktiske erhvervsfaglige lærer.”
Omvendt lægger Emilie Øst-Jacobsen ikke skjul på, at tonen fra erhvervssiden kan være en tone, man kan slå sig på.
“Vores følelser sidder lidt mere uden på tøjet. Vi siger tingene, som de er, og kommunikerer direkte. Det kan godt opleves som hårdt, hvis man kommer fra en anden kultur.”
Thomas Holm Monberg Jensen lægger da heller ikke skjul på, at det i begyndelsen blev oplevet som en kulturkollision. Da de første fælles møder blev holdt, gik nogle fra gymnasiesiden derfra med følelsen af, at tonen var hård.
”Men det kommer jo ikke fra et ondt sted. Det er bare to forskellige kulturer, og der skal man lige lære at tune ind på hinanden.”
Kommer ikke af sig selv
Når snakken falder på epx, bliver tonen mere alvorlig. For med uddannelsen følger mange ambitioner, men tværfagligheden kræver rigtig meget arbejde, hvis den skal fungere i praksis, lyder det. Epx står endda til at få et endnu mere broget lærerkollegie end eux, understreger Thomas Holm Monberg Jensen, der har siddet med i lærerpanelet, som har rådgivet epx-ekspertgruppen.
“I den gruppe oplevede jeg en ret stor frygt for at blive sat til noget, man ikke kunne finde ud af,” fortæller han.
“Det er jo noget andet blot at tone sin undervisning end at tage sin undervisning ind i et tværfagligt projekt. Det kræver, at man sætter ressourcer af.”
Både samfundsfaglæreren og tjenerlæreren er enige om, at der er langt fra at skrive tværfagligheden ind i et kommissorium, til den kommer ud og lever i hverdagen.
“Hvis man tror, det her opstår af sig selv, så tager man fejl,” understreger Emilie Øst-Jacobsen.
Hun begynder med det mest lavpraktiske, der skal til: placeringen. Gymnasielærere og andre lærergrupper skal ikke sidde på hver sin afdeling og mødes en gang om måneden. De skal sidde sammen.
“Det er i hverdagen, det sker. Når man lige vender sig om og spørger: Hvad er du i gang med? Det er der, ideerne opstår.”
På eux kom samarbejdet heller ikke af sig selv. Lærerne blev sat i faste team, skulle holde møder sammen og udvikle forløb sammen. Det var ikke altid gnidningsfrit, men det betød, at de så hinandens undervisning, lærte hinandens fag at kende og fik respekt for det, de ikke selv kunne.
Ifølge Thomas Holm Monberg Jensen er det her, mange undervurderer opgaven.
“Hvis der skal være en rød tråd, kræver det ekstra forberedelsestid. Ellers bliver det overfladisk.”
Tværfaglige forløb kan ikke bare lægges ind i skemaet. De skal planlægges, justeres og gentænkes i fællesskab. Og det tager tid.
Samtidig peger de på ledelsen som en afgørende faktor. Opgaven er kompleks, fordi den på en tværfaglig uddannelse spænder over både drift og didaktik, varebestillinger og læreplaner.
På Hotel- og Restaurantskolen har eux haft flere forskellige ledere på få år, og forskellen har kunnet mærkes, alt efter om de kom med gymnasiefaglig eller erhvervsfaglig baggrund.
“Der har været mangler i begge situationer. Det er en kæmpe ledelsesopgave at forstå så bred en faglighed,” siger Thomas Holm Monberg Jensen.
“Man kan ikke bare komme ind fra den ene side og tro, at man automatisk forstår den anden.”
Hvis epx skal lykkes, mener de to lærere, at den kompleksitet skal tages alvorligt fra starten.
”Også i valget af uddannelsens ledere. Måske skal nogle rektorer ud at tage en praktisk uddannelse, så de forstår, hvad tværfagligheden omfatter,” siger Emilie Øst-Jacobsen.
På forberedelseskontoret er det blevet tid til frokost. Thomas Holm Monberg Jensen rejser sig fra sin plads, hvor gamle festballoner, som kollegerne pyntede op med til hans 40-års fødselsdag, stadig flyder over papirbunkerne.I restauranten drevet af elever slutter en kemilærer og en ernæringsassistentunderviser sig til dem. Nu står den på dagens ret, okonomiyaki med grønt, og en snak over frokostbordet, inden de går ud til hvert sit fag.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode