“Vi er i en form for ventesorg”

Hvordan er det at være gymnasielærer i en omskiftelig tid, hvor mange dagsordener fylder? Kunstig intelligens, epx, fusioner, arbejdspres – listen er lang. Gymnasieskolen har sendt mikrofonen rundt i landet for at få en temperaturmåling fra fire tillidsrepræsentanter.

Der er sagt og skrevet meget om kunstig intelligens’ påvirkning af undervisningsmiljøet. Men spørger man tillidsrepræsentant Carsten Ormstrup Kristensen fra Skive Gymnasium og HF, så er der noget, der fylder meget mere på hans lærerværelse. Det er fremtiden.

”Det er lidt en uhyggelig tid. Vi ligger jo i en lille by og er et ret lille gymnasium, som har oplevet svigtende elevtal de seneste år. Samtidig fylder uvisheden om institutionslandskabet. Vi mister hf i 2030, men får vi epx? Er vi en selvstændig institution, eller skal vi fusionere? Det oplever jeg, at der er flere bekymringer om hos os end om AI,” fortæller han.

Skolen er gået fra at have syv spor til pludselig kun at have fire i år, hvor de faktisk havde budgetteret med seks klasser. Det resulterede også i afskedigelser.

”Det kom som en bombe, som vi slet ikke havde set komme. Vi kan ikke helt gennemskue, hvorfor elevtallet faldt så meget, for vi har faktisk mistet flere, end demografien kan forklare. Så det var selvfølgelig ret voldsomt og fylder meget i vores bevidsthed,” siger han.

Carsten Ormstrup Kristensen

Tillidsrepræsentant

Skive Gymnasium og HF

På en personaledag i foråret drøftede medarbejderne fremtiden.

”Vi diskuterede blandt andet skolekultur, og hvad der er specielt for vores gymnasium? Hvad er det, som vi er så glade for? Vi fik sat nogle pejlemærker for, hvad vi gerne ville bevare i fremtiden. Det var godt at få vendt med hinanden,” siger Carsten Ormstrup Kristensen.

Også på lærerværelset på TH. Langs HF & VUC mærkes det i høj grad, at det er en usikker tid, fortæller tillidsrepræsentant Pernille Bødker Frank.

”Jeg kan godt mærke, at 2030 rykker tættere på. Der er så meget usikkerhed om, hvor vi egentlig står henne til den tid. Skal man tænke i nye baner i forhold til ens arbejdsliv, eller kan man se sig selv på denne skole, hvis den får lov til at fortsætte i en form,” siger hun.

Det gør også, at der indimellem kan være en lidt trykket stemning, fortæller hun.

”Nogle af os har jo haft et meget langt arbejdsliv her, så det føles sørgeligt og ret omsiggribende. Vi er i en form for ’ventesorg’, for vi mister vores arbejdsplads i den form, som den har nu. Vores institutionsnummer forsvinder bare,” siger Pernille Bødker Frank.

Pernille Bødker Frank er tilfreds med aftalen om, at ledelsen løbende orienterer lærerne, men da der endnu ikke er besluttet noget endeligt, bliver det let ukonkret og spekulativt, bemærker hun .

Hun oplever til gengæld, at skolens rektor har sat alt ind på at forsøge at påvirke de politiske processer.

”Jeg har oplevelsen af, at der virkelig bliver kæmpet for, at vi kan føre det videre. Men det er jo slet ikke sikkert, at det bærer frugt, fordi det hele afhænger af et politisk niveau noget højere oppe,” siger Pernille Bødker Frank.

Pernille Bødker Frank

Tillidsrepræsentant

TH. Langs HF & VUC

Planerne for epx er stadig for ukonkrete og svære at forholde sig til, mener Pernille Bødker Frank.

”Men de kolleger, hvis fag ikke er nævnt i udspillet, for eksempel religion eller de kreative fag, er naturligvis ekstra pressede,” siger tillidsrepræsentanten.

Anerkendelse mangler
Derudover synes Pernille Bødker Frank, at det virker, som om politikerne har glemt, hvilke erfaringer der allerede er i sektoren.

”Der tales meget om, at epx skal rumme en divers elevgruppe, og det har vi jo allerede mange erfaringer med. Vi har været ret gode til at rumme særlige elevgrupper som for eksempel sårbare unge, unge med diagnoser og ordblinde, og det er trist at se, at alle vores erfaringer risikerer at falde fuldstændigt til jorden,” påpeger hun og tilføjer:

”Samtidig tales der om, at der skal udvikles en ny epx-didaktik, men vi står jo allerede ret stærkt med en didaktik, der har virket på målgruppen. Kort sagt har vi levet op til den samfundsopgave, det er at samle nogle unge op, som har slået sig på uddannelsessystemet. Men det føles lidt, som om det slet ikke bliver anerkendt.”

Pernille Bødker Frank retter også kritikken mod sin fagforening, GL – Gymnasielærerne.

”Jeg ved godt, at der er flest medlemmer på stx, men reformen har jo ret store konsekvenser for os på hf og VUC. Jeg tror, at jeg taler for mange, når jeg siger, at vi føler os lidt usynlige i GL i øjeblikket,” siger hun.

Alexander Harkink

Tillidsrepræsentant

Tårnby Gymnasium & HF

Savner politisk prioritering
En af de største udfordringer, som gymnasielærerne står med i øjeblikket, er den overordnede ramme, som de skal nå arbejdet indenfor. Det mener tillidsrepræsentanten på Tårnby Gymnasium & HF, Alexander Harkink.

”Lærerne løber alt for hurtigt, fordi det er svært at udføre arbejdet på tilfredsstillende vis med den tid, vi har til rådighed. OK 26 gav os meget, men ikke bedre tid til forberedelse, og det påvirker kvaliteten af vores arbejde,” vurderer han.

Sammen med udfordringerne med kunstig intelligens udgør arbejdspresset en problematisk cocktail.

”AI er en kæmpe trussel i forhold til undervisningen, og det trækker det meningsfulde ud af arbejdet for mange lærere,” siger Alexander Harkink.

Problemet er ifølge ham, at meget af presset kommer udefra og kræver bedre centrale løsninger.

”Vores ledelse har et ansvar for at forsøge så godt, de kan, at skærme lærerne ved ikke at implementere alt, der kommer centralt fra. Samtidig arbejder vi for mere kollektive løsninger på arbejdspresset, så det ikke er den enkelte lærer, der skal håndtere de mange arbejdsopgaver, der stikker i mange retninger. Arbejdet er jo blevet meget mere komplekst,” siger han.

Men hvis man for alvor skal rykke ved gymnasielærernes arbejdspres, bør der politisk prioriteres flere ressourcer, pointerer Alexander Harkink.

Tillidsrepræsentanten fra Aarhus Gymnasium HTX og EUX peger også på udfordringerne med et for højt arbejdspres.

”Lærerne er jo rigtig glade for kerneopgaven, men de føler, at de har meget, meget travlt. Konsekvensen er desværre, at folk hurtigere bliver sygemeldt. Mange lærere har det også rigtig skidt med, at de ikke har mulighed for at udføre arbejdet med en kvalitet, der lever op til deres faglige stolthed,” fortæller Anders Juul Hylle og uddyber:

”Der er simpelthen ikke de nødvendige midler til at løse alle opgaverne. Det er en kæmpe udfordring, at der ikke politisk bliver prioriteret en bedre økonomisk ramme. Spareøvelsen, der startede helt tilbage i 2013, kan vi jo stadig mærke.”

Anders Juul Hylle

Tillidsrepræsentant

Aarhus Gymnasium HTX og EUX

Det kan være svært at løse lokalt, mener Anders Juul Hylle, men de forsøger.

”Jeg arbejder på et erhvervsgymnasium, hvor der er en anden organisationsstruktur end på et alment gymnasium, og det kan være en udfordring. Jeg prøver at snakke med den lokale ledelse, som faktisk er lydhør, men de har jo en ledelse over sig, som udstikker de økonomiske rammer,” siger han.

Anders Juul Hylle har sammen med sin tillidsrepræsentantskollega og arbejdsmiljørepræsentant netop taget hul på en form for temperaturmåling af, hvordan kollegerne har det. Målet er at tage lærernes betragtninger om udfordringer med til den lokale ledelse for at forsøge at finde nogle kollektive løsninger.

”Den lokale ledelse kommer nok lidt til at stå for skud, selvom der er nogle udfordringer, som den ikke kan løse selv. Men vi er nødt til at sikre, at ledelsen er bevidst om problematikkerne,” siger han.

Stressreducerende tiltag
Tidligere på året fik gymnasielærerne som bekendt en ny overenskomst, som blandt andet indebærer, at der skal gennemføres en særlig indsats for at nedbringe stress.

Carsten Ormstrup Kristensen fortæller, at de tidligere har haft en del problemer med stress. Men for syv år siden indførte de kvartalsvise samtaler, som senere blev en del af overenskomsten. Tiltaget var stressreducerende, fortæller han.

”Det virker, at man kommer ind og snakker med sin leder, om der er noget, der belaster, for så er der faktisk en mulighed for at ændre på det,” siger han og tilføjer:

”Forudsætningen er selvfølgelig, at man har en lydhør ledelse, som vi har. Men det går jo begge veje. Hvis der er en kollega, der er presset, er der altid en anden kollega, der er klar til at tage en ekstra opgave. Det er nok en uskreven kontrakt, vi har, mellem ledelse og lærere.”

I forhold til at nedbringe stress synes Anders Juul Hylle, at de på Aarhus Gymnasium allerede har forsøgt med et godt initiativ, da de i sommer igangsatte en indsats, hvor alle medarbejdere kunne få målt deres stressniveau. Undersøgelsen blev udført af psykologer, som medarbejderne kunne få samtaler med, hvis stressniveauet var for højt.

”Timingen var desværre ikke den bedste, da det var midt i eksamensperioden, men det er et godt initiativ, fordi skolen har en forpligtelse til at handle på det,” siger han.