Rektor Anne Vedersø vil blandt andet styrke samarbejdet mellem lærerne ved at lade dem undervise på tværs af uddannelserne.
Efter en periode med usikkerhed om skolens fremtid er Frederikssund Gymnasium begyndt at forberede sig på nye kolleger.
Tidligere på måneden annoncerede gymnasiet og U/NORD nemlig, at de arbejder hen imod en fusion, hvor Frederikssund Handelsskole og Handelsgymnasium udskilles fra U/NORD og samles med Frederikssund Gymnasium. Dermed kommer der en selvstændig byskole med blandt andet stx, hhx, htx og den kommende epx.
Og det betyder, at gymnasiets lærerværelse skal udvides for at få plads til de nye lærere.
Men allerede inden skolerne bliver lagt sammen, vil gymnasiet begynde at opbygge den fælles arbejdsplads. Blandt andet har de talt om at invitere de kommende kolleger på gløgg og æbleskiver i december, fortæller tillidsrepræsentant Jens Jellingsø.
”Vi skal arbejde på at lære hinanden at kende og finde ud af, hvad det er for en fælles kultur, vi skal have,” siger han.
Forud er gået en periode, hvor det var uklart, om gymnasiet skulle indgå i en selvstændig byskole eller blive en del af U/NORD. Samtidig har placeringen af epx været et åbent spørgsmål.
Nu har opmanden anbefalet den selvstændige byskole, og Region Hovedstaden har peget på Frederikssund Gymnasium som kommende epx-udbyder. Fusionen og placeringen af epx er endnu ikke endeligt godkendt, men på gymnasiet er forberedelserne altså i gang.
Ambitionen er, at vi skal mødes så meget som muligt.
Fællesskab før fusionen
Rektor Anne Vedersø har en oplevelse af, at udsigten til den selvstændige byskole har givet hendes medarbejdere mere ro.
”Det giver også energi, at vi nu skal forme den skole, vi sammen skal lave i Frederikssund,” siger hun.
På en kommende personaletur vil hun derfor tage hul på, hvad medarbejderne gerne vil bringe med ind i den fælles skole, og hvordan de forestiller sig epx i Frederikssund.
”Vi skal arbejde videre med de udviklingsprojekter og den didaktiske udvikling, vi allerede er i gang med,” siger hun og understreger, at det vil være med de kommende reformer for øje.
Men allerede i dag er der et samarbejde mellem de to skoler. De mødes blandt andet til campusdage og koncerter, og Anne Vedersø har talt med handelsuddannelsernes lokale rektor om flere fælles fester og introaktiviteter fra næste sommer.
”På den måde kan medarbejderne begynde at løse opgaver sammen, mens de stadig er ansat på hver sin institution.”
Vi er vant til en meget flad struktur. Der er kort til handling, hvis man har et problem.
Jens Jellingsø har allerede aftalt et møde med tillidsrepræsentanten fra handelsuddannelserne og planlægger løbende kontakt. Og der har også været talt om flere fælles valgfag og mere undervisning på tværs fra næste skoleår. Men forskellige skemastrukturer kan efter hans vurdering gøre det vanskeligt at gennemføre, så længe skolerne har hver sin ledelse.
”Ambitionen er, at vi skal mødes så meget som muligt og gøre så meget som muligt på tværs, inden vi fusionerer, så vi kan lære hinanden at kende og skabe en fælles kultur,” siger han.
Mere ro om job og lokal ledelse
For Jens Jellingsø står forberedelserne i kontrast til den usikkerhed, der begyndte med fremskrivningerne af faldende ungdomsårgange for nogle år siden. Da planerne om epx kom til, kom der også spørgsmålet, om der fremover ville være undervisning nok til skolens medarbejdere, hvis den nye uddannelse blev placeret et andet sted.
Jens Jellingsø
Tillidsrepræsentant
Frederikssund Gymnasium
”Vi vidste, at elevtallet går ned. Der skulle både en fusion af byens to gymnasier og tildeling af epx-opgaven til – ellers ville vi pludselig ikke være særlig mange medarbejdere her,” siger han.
Udsigten til at få epx har gjort ham mere tryg ved antallet af arbejdspladser. Samtidig er han glad for, at den anbefalede model bevarer den korte vej til ledelsen.
”Vi er vant til en meget flad struktur. Der er kort til handling, hvis man har et problem, og lederne kender de medarbejdere, de leder,” siger han.
Han har derfor været bekymret for, hvad det ville have betydet, hvis fusionen var gået den anden vej, og de var blevet afdeling under en større organisation.
”Jo flere ledelseslag og jo flere matrikler man har, jo sværere bliver det at have et godt lokalkendskab,” siger Jens Jellingsø.
Lokal forankring
Anne Vedersø ser nu muligheder i at kombinere den lokale forankring med et større fagligt og socialt miljø, hvor unge fra de forskellige uddannelser kan mødes. Men det er også vigtigt for hende, at de stadig kan finde et lokalt uddannelsestilbud på sigt. Nogle af gymnasiets elever pendler allerede 30-40 kilometer for at komme i skole, fortæller hun.
”Hvis de ikke kan få det tilbud, de gerne vil have her, skal de rigtig langt videre,” siger Anne Vedersø.
Med en lokal ledelse og bestyrelse vil hun bevare muligheden for at prioritere ud fra de elever, der går på skolen. Når de eksempelvis ønsker at lave musical, kan hun beslutte at bruge kræfter på det, fordi hun vurderer, at det gavner fællesskabet.
”Der er meget kort fra idé til handling, når det er os her i huset, der beslutter, hvad der sker,” siger hun.
Vores intention er, at samme uddannelsesniveau og samme arbejdsopgaver skal give samme løn.
Undgår A- og B-hold
For Jens Jellingsø handler organiseringen også om lønnen og arbejdsdagen. Han henviser til lønstatistikker og samtaler med TR-kolleger fra erhvervsskolerne. Derfor har han været bekymret for svagere lokal løndannelse og større undervisningsbelastning.
”Bekymringen har været, om vi skulle undervise mere og få dårligere lønvilkår, hvis vi var kommet ind ind under U/NORD,” siger Jens Jellingsø.
Han understreger, at hans kendskab til arbejdsforholdene på den konkrete lokale handelsuddannelse er begrænset. En del af uroen handler da også om frygten for det ukendte, erkender han.
”Man vil gerne vide, hvordan ens arbejde kommer til at se ud i fremtiden. Det er vi heldigvis blevet klogere på,” siger han.
Nu er han optaget af, at medarbejderne får et godt udgangspunkt for at samarbejde. Selvom han er lettet over den anbefalede model, skal der stadig findes fælles løsninger for to grupper med forskellige uddannelser og erfaringer.
”Der skal ikke være et A- og B-hold. Det er en virkelig dårlig forudsætning for et godt samarbejde. Vilkårene skal ligne hinanden, så godt det nu kan lade sig gøre,” siger han.
Det nuværende læreværelse er for lille til den samlede medarbejdergruppe.
Anne Vedersø peger på, at medarbejdernes uddannelsesbaggrund har betydning for, hvilke opgaver de kan løse. Men hendes ambition er, at sammenlignelige kvalifikationer og opgaver også skal afspejles i lønnen.
”Vores intention er, at samme uddannelsesniveau og samme arbejdsopgaver skal give samme løn,” siger hun.
På Frederikssund Gymnasium underviser lærerne allerede på tværs af hf, stx og htx. En erfaring hun gerne vil bygge videre på, når handelsuddannelserne kommer til. Eksempelvis kan den mere caseorienterede tilgang på htx inspirere undervisningen på stx, fortæller hun.
”Jeg tror, det er vigtigt for arbejdsmiljøet og samarbejdet, at man prøver at undervise på de forskellige skoleformer, så man lærer hinandens arbejdsområder at kende,” siger Anne Vedersø.
Også den kommende epx skal efter være en fælles opgave, hvor lærerne bidrager inden for rammerne af deres kvalifikationer, mener hun.
”Vi kommer ikke til at have ét hold, der underviser på stx, og et andet, der underviser på epx. Det bliver noget, vi gør sammen,” siger hun.
For rektoren er det vigtigt, at medarbejderne får tid til at lære hinanden at kende gennem hverdagens opgaver. Derfor bliver dét at løse en helt konkret udfordring også et vigtigt skridt.
”Det nuværende læreværelse er for lille til den samlede medarbejdergruppe. Vi vil gerne ret hurtigt have udvidet det, så vi for eksempel kan spise frokost sammen, inden vi juridisk bliver lagt sammen,” siger hun.
Hvem beslutter fusionerne – og hvornår?
Nu: Fusionspause og lokale forslag
Skolerne kan drøfte og offentliggøre fusionsønsker, selvom behandlingen af ansøgninger er sat på pause. STUK behandler fortsat hastende sager, hvor en institutions økonomi ikke kan bære driften frem til den samlede omlægning.
Ved lokal uenighed kan STUK inddrage en opmand, som hjælper med at finde lokale løsninger og afgiver anbefalinger. Fristen for at anmode om at få opmandsfunktionen aktiveret er 16. december 2026.
20. januar 2027: Skolernes frist
Institutionerne skal indsende deres tilkendegivelser om blandt andet fusioner, spaltninger og placeringen af epx direkte til STUK.
1. april 2027: Regionernes anbefalinger
Regionerne skal anbefale, hvor epx, gymnasiale enkeltfag og almene voksenuddannelser skal placeres. STUK samler institutionernes tilkendegivelser, regionernes anbefalinger og eventuelle opmandsanbefalinger i et beslutningsoplæg til ministeren.
Første halvår 2027: Foreløbig beslutning
Børne- og undervisningsministeren forventes at træffe en foreløbig beslutning om det nye institutionslandskab, herunder fusioner og spaltninger, samt placeringen af epx, gymnasiale enkeltfag og almene voksenuddannelser. Ministeriet er ikke forpligtet til at følge skolernes ønsker eller regionernes anbefalinger.
Andet halvår 2027: Forberedelse
De berørte institutioner skal indsende yderligere materiale til STUK og kan forberede ændringerne. De skal fortsat fungere som deres eksisterende juridiske enheder, indtil institutionsændringerne er gennemført.
Første kvartal 2028: Endelig beslutning
Ministeren forventes at træffe den endelige beslutning, når det nødvendige lovgrundlag er vedtaget. Fusioner og spaltninger som led i omlægningen forventes at få virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2028.
Frem mod 2030: Omstilling
Institutionerne tilpasser organisation, bygninger og uddannelsesudbud frem mod åbningen af epx i august 2030.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Rigtig spændende med fusionen i Frederikssund. Jeg synes dog at det er en meget ensidig artikel – hvordan mon Handelsgymnasiet og Handelsskolen har det med at blive tvunget ud af deres organisation?
Som underviser på netop denne skole står jeg tilgengæld med den modsatte følelse af, hvad der bliver gengivet i denne artikel. Usikkerhed om job, Frederikssund Gymnasiums dårlige økonomi, arbejdsmiljøet.
Og ikke mindst om det overhovedet er det bedste for de fremtidige elever med en selvstændig byskole, som ikke kommer til at have netværk, solid økonomi eller back-up funktioner fra en større organisation.
Og der er jo intet der er afgjort endnu.