Gymnasiereform deler rød blok

Reformen af ungdomsuddannelserne og den nye praksisrettede gymnasieuddannelse, epx, deler de røde partier. Socialistisk Folkeparti (SF) bakker fortsat op om den reform af ungdomsuddannelserne, som de vedtog sammen med Dansk Folkeparti (DF) og regeringen (S, V og M) i februar 2025. Men det er kun de overordnede linjer, der er vedtaget.

Mange detaljer og den endelige lovgivning for reformen er fortsat oppe i luften, og resten af rød blok forholder sig skeptisk overfor aftalen – især overfor planerne om at nedlægge hf og 10. klasse.

“Der er både godt og skidt i reformen. Men vi er meget bekymrede for karakterkravet, fordi vi tror, det vil få en social slagside,” siger Rosa Lund fra Enhedslisten.

Hun udtaler sig, da partiets undervisningsordfører, Mai Villadsen, ikke genopstiller.

Hos SF er vurderingen anderledes.

“Vi står helt sikkert ved epx-aftalen. Jeg synes faktisk, at epx er en rigtig god idé,” siger partiets gymnasieordfører Sofie Lippert.

Alternativets undervisningsordfører Christina Olumeko kan også se behovet for en ny type gymnasial uddannelse – men mener, at reformen er for vidtgående.

“Overordnet set synes vi, det er en god idé med en mere erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Men vi synes også, det er et meget stort eksperiment,” siger hun.

Radikale Venstres undervisningsordfører Lotte Rod går endnu længere i kritikken.

“Jeg synes, man gentager alle fejlene fra folkeskolereformen ved at tvinge en stor reform igennem og ødelægge rigtig mange ting, som fungerer godt,” siger hun.

Hf og 10. klasse splitter
Et centralt stridspunkt blandt flere af partierne er fremtiden for hf og 10. klasse.

Ifølge reformaftalen skal hf, eux og 10. klasse nedlægges og erstattes af epx fra 2030.

Det møder modstand blandt flere af partierne.

“Hf er en kæmpe gave, fordi den gør det muligt for flere at få en ungdomsuddannelse – også senere i livet,” siger Rosa Lund (EL).

Rosa Lund

Demokratiordfører, Erhvervsordfører og Handicapordfører
Enhedslisten

Hun mener, at der skal være plads i uddannelsessystemet til dem, der ikke ved, hvad de vil lige efter 9. klasse, hvilket nedlægningen af 10. klasse og hf udfordrer.

“Der er mange, der først starter på hf, når de er lidt ældre. Det giver en ny chance for dem, der ikke gik direkte videre efter folkeskolen,” siger hun.

Alternativet deler noget af den kritik.

“Vi havde gerne set, at man havde lagt sig mere op ad hf og videreudviklet på den, frem for at nedlægge den og 10. klasse,” siger Christina Olumenko (ALT).

Hun mener, at reformen risikerer at kassere erfaringer og faglige miljøer, der allerede fungerer.

Her stemmer Radikale Venstres undervisningsordfører også i.

“Vores hf er en kæmpe succes, og det giver for mig ingen mening, at man ikke lader de dygtige hf’er udvikle en erhvervsrettet linje,” siger Lotte Rod.

SF er også imod at afskaffe 10. klasse, men de står stadig bag reformens overordnede retning.

“Der findes ikke en politisk aftale, hvor SF har fået alt, hvad vi ville. Men samlet set mener vi, at retningen med epx er den rigtige,” siger Sofie Lippert.

Indgangen til gymnasiet
Noget af det, som partierne bringer op, er indgangene til og starten på gymnasiet. Alle fire partier mener, at det ville være fordelagtigt med færre indgange til gymnasiet og færre studieretninger, end det er tilfældet lige nu.

De har dog forskellige holdninger til, hvorvidt grundforløbet fortsat skal indgå i fremtidens gymnasium og hvordan.

“Jeg har i lang tid prøvet at sige til Tesfaye, om ikke vi skulle nedlægge grundforløbet, da det er vigtigt, at elever kun skal starte i én klasse, så de kan danne et stærkt klassefællesskab,” siger Lotte Rod (RV).

Det er Alternativet dog uenig i.

Christina Olumenko

Undervisningsordfører
Alternativet

“Jeg er ikke sikker på, at det er en god idé at afskaffe grundforløbet. Det kan godt give mening at holde fast i det – og eventuelt udvide det. Det kunne for eksempel være interessant at se på muligheden for at have et helt grundår i 1.g, og så gøre de sidste to år til studieretningsår,” siger Christina Olumenko.

Hun forklarer at Alternativet sad med i forhandlingerne om epx længe, inden de forlod dem, og her fik de indskrevet, at gymnasierne selv skal have lov til at vælge, om de vil have et grundforløb eller ej. Det så hun gerne, at man holder fast i.

Et udsagn som SF, der som nævnt er en del af aftalen, til dels er enig i.

“Grundforløbet fungerer ikke særlig godt i dag, og mange elever oplever klasseskiftet efter tre måneder som en hård ny opstart. Men løsningen er ikke bare at afskaffe det.”

Hvis de selv kunne bestemme
Hvis partierne helt selv kunne tegne fremtidens gymnasieuddannelser, ville retningen også se forskellig ud.

Hos Enhedslisten handler det især om at bevare de eksisterende tilbud (hf og 10. klasse) og skrue ned for karakterpresset.

“Vi kunne godt tænke os mere vejledning, færre karakterer og mindre specialisering. Gymnasiet skal i højere grad være generalistisk og almendannende,” siger Rosa Lund.

Hun peger samtidig på, at der skal være plads i uddannelsessystemet til unge, der endnu ikke ved, hvilken vej de vil gå.

Sofie Lippert

Gymnasieordfører
Socialistisk Folkeparti

SF vil derimod arbejde videre med epx og samtidig udvikle de eksisterende gymnasier.

“Det første, jeg ville gøre, er at komme i gang med indholdet af epx. Der skal være ordentlig tid til at udvikle fagene og didaktikken, inden uddannelsen skal starte i 2030,” siger Sofie Lippert.

Hun tilføjer desuden, at epx ikke må få rygtet og identiteten som værende den uddannelse, man vælger, fordi niveauet er lavere end på de andre gymnasiale uddannelser.

“Hvis epx skal være attraktiv, skal vi være ambitiøse omkring niveauet på uddannelsen,” siger hun.

Alternativet ønsker, ligesom Enhedslisten, i højere grad at bygge videre på de erfaringer, der allerede findes i sektoren, ved at videreudvikle hf fremfor at lave en helt ny praksisfaglig uddannelse.

“Hf var allerede på vej i en mere erhvervsrettet og professionsrettet retning, og jeg tror, vi kunne få meget godt ud af at bygge videre på de kræfter, der allerede ligger der i dag.” siger Christina Olumeko.

Radikale Venstres ønske er også først og fremmest at bevare og videreudvikle på det eksisterende.

“Vi ville bevare 10. klasse og hf og i stedet give hf-uddannelsesstederne mulighed for at oprette en ny erhvervsfaglig gren. Og så ville vi styre langt udenom at indføre adgangskrav, som kommer til at skabe et voldsomt karakterpres i folkeskolen,” siger hun.

Ifølge aftalen bliver adgangskravet på epx et karaktergennemsnit på 2, og optag på de 3-årige gymnasiale uddannelser vil kræve et gennemsnit på 6. Begge dele træder i kraft i 2030 sammen med den endelige udrulning af hele reformen.

Lotte Rod

Undervisningsordfører
Radikale Venstre

AI rejser nye spørgsmål
Hos flere af partierne fylder en anden udvikling også i diskussionen om gymnasiets fremtid: kunstig intelligens (AI).

“I takt med at AI ændrer måden, vi arbejder på, er vi nødt til at stille de helt store spørgsmål – både om eksamen og om meningen med de enkelte fag,” siger Lotte Rod.

Hun mener, at udviklingen kræver en grundlæggende diskussion af gymnasiets fag og prøveformer.

“Undervisningsministeriet skal ikke sidde på hænderne, mens AI buldrer derudad,” siger hun.

I diskussionen om AI i uddannelsessektoren mener SF, at der er brug for at inddrage flere dygtige fagfolk.

“De skal kigge på fagplanerne og for eksempel diskutere, hvordan vi arbejder med skriftlighed i en virkelighed, hvor AI fylder mere,” siger Sofie Lippert.