Hf kæmper med professionsrettet undervisning – ny rapport viser vejen for epx

Det er nemmere sagt end gjort at skabe professionsrettet undervisning. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om professionsretning og læringsmiljø på den 2-årige hf.

Trods en politisk ambition siden gymnasiereformen i 2017 om at give den 2-årige hf en klar professionsrettet profil, så viser undersøgelsen, at man langt hen ad vejen ikke er lykkedes med netop professionsrettet undervisning.

”Tidligere følgeforskning af reformen har vist mange barrierer for professionsrettet undervisning, og vores rapport slår fast, at skolerne og underviserne har svært ved at leve op til ambitionen om en tydelig professionsretning,” siger Kristine Hecksher, chefkonsulent hos EVA.

Skal børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes ønske om at skabe en professionsrettet ny ungdomsuddannelse i form af epx blive til andet end pæne ord, kan både han og den netop nedsatte ekspertgruppe derfor med fordel kigge nærmere på de erfaringer, som den 2-årige hf har gjort sig.

Kristine Hecksher

Chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

 

”Erfaringerne fra den 2-årige hf kan gøre os klogere på, hvad der skal til for at lykkes med epx. Man har simpelthen undervurderet, hvor meget det kræver at lave god professionsrettet undervisning. Det stiller omfattende krav til underviserne,” pointerer Kristine Hecksher.

Mangler fokus i læreplaner
Den mest centrale forklaring på, at undervisningen på den 2-årige hf ikke lever op til ambitionerne om professionsretning, er, ifølge rapporten, at det professionsrettede fokus ikke er skrevet ind i læreplanerne.

”Når det professionsrettede ikke afspejles i læreplaner eller prøveformer, så bliver det svært at få det op på et niveau, som politikerne har ønsket sig. Der er rigtig mange ting, lærerne skal, og de skal først og fremmest klæde deres elever på til eksamen, så de kan komme godt videre, og når det professionsrettede så ikke bliver honoreret, får det ikke så stor fokus hos lærerne,” fortæller Kristine Hecksher.

Rapporten viser også, at professionsretning først og fremmest finder sted i afgrænsede projekt- og praktikforløb, som ledelse og enkelte lærere ofte står for.

”Mange lærere er slet ikke involveret i de forløb, og dermed bliver det professionsrettede ofte til små øer, som ikke er en integreret del af undervisningen, og det besværliggør en kobling for eleverne og giver dermed ikke den afklaring, som egentlig er hensigten.”

Skal professionsretning give mening er der brug for længere temaforløb koblet til faglige mål med plads til både refleksion og reel afklaring – og gerne på tværs af flere fag, fortæller Kristine Hecksher.

Brug for en fælles forståelse
I rapporten svarer 69 procent af lærerne, at deres undervisning slet ikke eller i lav grad er professionsrettet.

De lave tal handler, ifølge Kristine Hecksher, også om både manglende tid, manglende viden om de forskellige professioner og om manglende didaktiske og pædagogiske kompetencer til at planlægge forløb, hvor undervisningen i de enkelte fag kobles til det professionsfaglige.

”En anden barriere er en stor uklarhed om, hvad professionsrettet undervisning egentlig indebærer. Både på tværs af skoler og på de enkelte skoler kan der være forskellige fortolkninger, så der er brug for en fælles forståelse og et fælles sprog for at skabe professionsrettet undervisning,” siger hun.

Hvor størstedelen er lærerne i undersøgelsen svarer, at professionsrettet undervisning kan virke motiverende for eleverne, så er 36 procent af lærerne skeptiske, fordi det kan være svært at differentiere den professionsrettede undervisning, så den tager højde for elevernes forskellige behov og interesser.

Samtidig kan det være svært at gennemføre professionsrettede aktiviteter for sårbare eller fagligt svage elever, da forløbene ofte kræver både en fleksibilitet og en udadvendthed, som kan være vanskelig for elevgruppen.

Store forskelle i fagpakketoning
Den professionsrettede profil på den 2-årige hf sker gennem professionsrettet undervisning på fagpakker. Her vælger alle elever en fagpakke med to fag, der retter sig mod specifikke uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler eller videregående uddannelser.

En fagpakke kan for eksempel være hf-uniform, hvor eleverne har idræt på B-niveau og psykologi på C-niveau.

Rapporten viser, at professionsretning og fagpakketoning kan spænde fra nogle få valgfag koblet med en enkelt temauge relateret til fagpakkens tema til vidtgående samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

”Det er meget frit, hvordan det tilrettelægges, og selv internt på den samme skole kan der være en kæmpe forskel,” fortæller Kristine Hecksher.

Nogle fag er nemmere at koble til praksis
Hvor en stor del af lærerne ikke indfrier politikernes ambition om professionsrettet undervisning, så lykkes nogle lærere alligevel med opgaven.

Her peger Kristine Hecksher på værdien af et stærkt ledelsesmæssigt fokus på opgaven, hvor der afsættes den nødvendige tid og søges midler til kompetenceudvikling af medarbejderne.

”Samtidig ser nogle lærere og nogle lærerteams bare en stor værdi i professionsrettet undervisning,” fortæller hun.

Derudover opfattes nogle fag som nemmere at koble til praksis og gøre professionsrettet.

”I fag som psykologi, erhvervsøkonomi og samfundsfag ligger det mere til højrebenet at tone undervisningen mod de professioner og uddannelser, som fagpakkerne sigter imod.”

Fem konkrete forslag
Hvis epx skal lykkes med opgaven om at blive en professionsrettet uddannelse, skal de nuværende barrierer fjernes. Rapporten lister derfor fem konkrete opmærksomhedspunkter, så læringen fra den 2-årige hf ikke bare går til spilde.

”Hvis man ønsker en tydelig professionsretning, er det allervigtigste, at rammerne understøtter ambitionen. Erfaringerne fra hf viser, at professionsretning skal afspejles i lovgivning og læreplaner for reelt at blive en del af undervisningen,” siger hun.

Hvor den 2-årige hf kæmper med at gøre undervisningen professionsrettet, går det til gengæld rigtig godt med at skabe trygge, motiverende og inkluderende læringsmiljøer for eleverne, viser undersøgelsen fra EVA.

”Også de erfaringer er vigtige at lære af og bibeholde, når man lukker hf og skal skabe den nye epx,” siger Kristine Hecksher.

Uddannelsesreformen med den nye epx træder i kraft i 2030.

Ministerens ekspertgruppe skal afrapportere senest 1. december 2025. Anbefalingerne fra ekspertgruppen danner afsæt for de politiske forhandlinger om epx-uddannelsen indhold, struktur og lovforslag.