“Vi har virkelig prøvet. Men det er ikke lykkedes”

Siden gymnasiereformen i 2017 har den toårige hf-uddannelse skullet have en tydelig professionsrettet profil. Men det mål har skoler og undervisere mere end svært ved at leve op til.

Sådan lød konklusionen for nylig i rapporten Professionsretning og læringsmiljø på toårig hf fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

På Gentofte HF har ledelse og lærere siden 2017 arbejdet intenst med professionsrettet undervisning via fagpakker, og de bakker fuldt ud op om konklusionen.

For trods skolens indgående fokus på fagpakketoning og professionsrettet undervisning – og et udbud af 12 forskellige fagpakker – så mener hverken ledelse eller undervisere, at de er i mål med intentionerne om professionsrettede fagpakker.

”Vi har virkelig prøvet, men vi er ikke lykkedes med at gøre fagpakkerne professionsrettede. Så den vigtigste erfaring at tage med over til epx er, at det er virkelig svært,” siger Lars Jensen, vicerektor på Gentofte HF.

Skal den kommende epx lykkes med opgaven om at blive en professionsrettet uddannelse, er både han og lærerne Jens Gerup Nielsen, Erik Øckenholt og Peter Aagaard enige i rapportens konklusion om, at professionsretningen skal afspejles i lovgivning, læreplaner og prøveformer.

”Fra starten var vores mål en fagpakketoning i alle fag, men det er i høj grad endt med fagpakketoning på nogle særlige blokdage. Når professionsretningen ikke er en del af faglige mål, læreplaner og eksamen, bliver det hurtigt en form for tilføjelse, noget parallelt, som ikke er indlejret i selve undervisningen,” siger Lars Jensen

Ture ud af huset
Så selvom ambitionen i begyndelsen var, at der skulle være en rød tråd gennem alle fag på de enkelte fagpakker som Miljø, Undervisning og Science, så er virkeligheden blevet, at fagpakketoningen især sker på de fire projekt- og praktikforløb (PP). Derudover forsøger lærerne i de specifikke fagpakke-fag at gøre deres undervisning så praksisnær og professionsrettet som muligt.

Jens Gerup Nielsen underviser i biologi på fagpakken Sundhed, og han gør alt for at gøre undervisningen caseorienteret, praksisnær – og også gerne professionsrettet.

”Biologi er et godt fag, når det handler om at lægge op til noget i den virkelige verden, og jeg tager meget ud af huset og besøger steder som Københavns Universitet, skoletjenesten i Øresund Akvariet og Københavns Professionshøjskole,” fortæller Jens Gerup Nielsen.

Særligt det sidste lægger sig godt op ad intentionerne bag fagpakken Sundhed, der blandt andet skal ruste eleverne til uddannelser som sygeplejerske, bioanalytiker og fysioterapeut.

Erik Øckenholt underviser i design, arkitektur og billedkunst på fagpakken Design.

”Her arbejder jeg praksisnært med forskellige processer, ideudvikling og gør de unge mennesker i stand til at tænke i løsninger, så det er meget hands-on-arbejde, hvor eleverne arbejder kreativt, visuelt og løsningsorienteret,” forklarer Erik Øckenholt, der også forsøger at komme en del væk fra skolen – især på forskellige museer.

Det praksisnære og turene ud af huset er også et vigtigt fokus for Peter Aagaard. Han underviser i erhvervsøkonomi på fagpakken Business, og i faget ligger en tydelig professionsretning med emner som innovation, strategi, regnskabsforhold og markedsføring.

”Jeg arbejder med forskellige praksisnære opgaver – heriblandt mini-markedsundersøgelser, hvor vi for eksempel mødes i Kødbyen, undersøger særlige produkter, afsøger priser og interviewer mennesker,” fortæller Peter Aagaard.

De fire forløb
På de fire projekt- og praktikforløb (PP) har professionsretning et særligt fokus på PP2 og PP4.

PP2 er godt en uge i januar på 1.hf. Her får eleverne oplæg om forskellige jobmuligheder og professioner. Derefter vælger eleverne to test-fagpakker, hvor de hører mere om netop de to professionsretninger, inden de vælger endelig fagpakke.

PP3 er studieturen på andet år. Tidligere var det en fagpakketur, men fra dette skoleår har studieturen fokus på dansk, engelsk eller kultur/samfundsfag.

PP4 ligger i efteråret på 2.hf og er i alt tre dage med en dags forberedelse, en dag ud af huset og en dags efterbehandling.

I PP4-forløbene har de enkelte fagpakker forskellige samarbejder med uddannelsesinstitutioner. På Design med Det Kongelige Akademis Designskole og på Sundhed med Københavns Professionshøjskole, hvor studerende fra uddannelserne til sygeplejerske og fysioterapeut underviser hf-eleverne.

Svækket fagpakke-toning
Når studieturen på PP3 ikke længere er en fagpakke-tur, skyldes det, at Gentofte HF fra dette skoleår har ændret måden, de laver klasser på. Tidligere gik eleverne på den toårige hf det første år i en stamklasse, og så skiftede de til en fagpakkeklasse på 2.hf.

Skolen har otte klasser med toårig hf, og der opstod hurtigt papegøjeklasser med to forskellige fagpakker i én klasse. Derudover oplevede skolen, at flere elever reelt ikke var interesserede i den valgte fagpakke, men mere i hovedfagene i fagpakken. Så Sundhed blev for eksempel valgt på grund af interesse for biologi og Politi- og forsvar på grund af idræt.

”Samtidig ser vi i stigende grad en elevgruppe, der har brug for meget tydelige rammer, som har det svært med skift og som har brug for mere klasserumsledelse. Desuden oplevede vores lærere i dansk, engelsk og kultur/samfundsfag, at de havde svært ved at skabe en progression i fagene, når der skete et klasseskift,” fortæller Lars Jensen.

Så både studieturen og selve klassen er ikke længere med fokus på fagpakke-toning.

”Med åbne øjne har vi svækket fagpakke-toningen, fordi det var nødvendigt,” konstaterer Lars Jensen.

Jens Gerup Nielsen, Erik Øckenholt og Peter Aagaard kender alt til udfordringerne, men begræder alligevel ændringen, fordi det udvander fagpakke-toningen.

Har svært ved at vælge
Ud over hensynet til elevgruppen er hele præmissen for fagpakkerne også en udfordring. For det med at skulle vælge en professionsretning i så tidlig en alder skaber grundlæggende modstand hos eleverne.

”Alle typer valg skaber angst og frygt hos de unge, fordi det også indebærer en masse fravalg. Så det er en svær problematik at arbejde med afklaring og professionsretning, fordi eleverne grundlæggende helst ikke vil tage direkte valg, men i stedet gerne holde alle muligheder åbne,” fortæller Peter Aagaard.

”Samtidig har mange af vores elever dårlige erfaringer med fra deres tidligere skoleforløb, så for dem er det rigeligt at komme helt igennem en uddannelse,” siger Jens Gerup Nielsen. Derudover er det bare et kæmpe arbejde at lave professionsrettede forløb med mening for eleverne på tværs af alle fag og med forskellige eksterne partnere, påpeger lærerne.

I mål med det praksisnære
Hvor Gentofte HF ikke er i mål med at skabe professionsrettede fagpakker, er de til gengæld lykkes med at gøre undervisningen praksisnær. Med fysiske rammer, hvor værksteder og undervisningslokaler understøtter virkelighedsnær undervisning – og med ture ud af huset.

”Vi har nogle gode erfaringer med praksisnær undervisning, der skaber motivation og giver eleverne nogle succesoplevelser,” siger Erik Øckenholt.

Derudover er fagpakkerne med til at præsentere nogle muligheder for job og uddannelse og dermed også med til at øge afklaringen for eleverne på længere sigt.

”Når mine elever under besøget på Københavns Universitet arbejder med de nyeste dna-analysemetoder og hjælper Miljøstyrelsen med at kortlægge udbredelsen af invasive arter i danske havområder, er det en øjenåbner for dem. Så vi er lykkedes med at give dem nogle aha-oplevelser, hvor de får øje for nogle muligheder og interesser,” siger Jens Gerup Nielsen.

På ekskursionerne hører eleverne også om de ansattes brogede karriereveje, hvilket kan berolige dem i egne valg og fremtidsmuligheder.

Peter Aagaard mener, at skolen er lykkedes med at gøre eleverne klogere på dem selv, deres kompetencer og gøre dem i stand til at tage nogle mere reflekterede valg.

”Mit fag bidrager med en form for realisme, for hvor meget skal man egentlig arbejde, hvad vil det sige at lave et regnskab, hvad kræver det af likviditet for at betale løn og alt muligt andet,” siger Peter Aagaard.

Alt sammen gode erfaringer, der kan tages med over til epx.

”Det praksisorienterede og det med at give perspektiver på uddannelse og job er vi lykkedes med. Skal den kommende epx lykkes med det professionsrettede, kræver det – ud over indlejring i læreplaner og eksamener – både efteruddannelse, tid til tværfagligt samarbejde blandt lærerne og tid til, at relevante forløb kan tilrettelægges med eksterne partnere,” pointerer Lars Jensen.