Sektor advarer: Epx kan ikke rumme disse elever

Hvad skal der egentlig ske med den elevgruppe, som siden 2021 har profiteret af tilbuddet om at tage en fuld hf-uddannelse fordelt over tre år, når epx tager over, og hf lægges i graven?

Det spørgsmål stiller både undervisere og rektorer rundt på landets gymnasier og voksenuddannelsescentre sig selv med slet skjult nervøsitet.

For ingen ved, hvad der kommer til ske for de unge med forskellige udfordringer og diagnoser, som deres tilbud om hf3 har haft stor succes med at løfte videre – ved at tilbyde en forlænget hf-uddannelse med mulighed for overskuelige rammer, færre ugentlige moduler, tryghed og mentorstøtte undervejs.

”Med hf3 har vi et koncept, der virker, og jeg er nervøs for, om politikerne tænker på den gruppe af elever, når de skal tilrettelægge epx,” siger Kate Jørgensen, teamlærer og mentor på hf3 på Næstved Gymnasium & HF.

Hun har i hvert fald svært ved at se, at de 14 unge i 3.k ville kunne trives, når hun læser i beskrivelserne om den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx).

”Jeg kan godt være bange for, om vores elever i hf3 kan overskue epx’en, fordi hverdagen bliver for svær og for uoverskuelig. I forvejen har eleverne svært ved at overskue de projekt- og praktikforløb, der er på hf3,” fortæller hun.

Kate Jørgensen

Teamlærer og mentor på hf3
Næstved Gymnasium & HF

Samtidig frygter hun, at elevgruppen vil føle sig meget anderledes på en epx, og gymnasiets populære fritidstilbud for hf3-elever som ”Den store læseklub”, hvor eleverne stille og roligt lærer at socialisere ud over deres stamklasse, har hun svært ved at forestille sig på epx.

Succesoplevelse på hf3
Næstved Gymnasium & HF har tilbudt hf3 siden 2021, og gymnasiet har én hf3-klasse på hver årgang. Mange af eleverne kommer med nederlag i bagagen, dårlige karakterer og høje fraværsprocenter, men på hf3 får de en succesoplevelse.

”På hf3 ser vi nogle elever løfte sig rigtig meget, fordi de går i skole på nedsat tid, har en mentor og nogle rammer, hvor de føler sig hørt uden at blive talt ned til. De her elever har ikke brug for specialtilbud, de har bare brug for nogle særlige rammer, hvor de også støttes socialt og personligt og fagligt kommer de til at shine,” forklarer Kate Jørgensen.

Eleverne på både den ordinære toårige hf og hf3 har netop afleveret og fået karakterer for deres større skriftlige opgave (SSO), og her har hf3-klassen høstet et gennemsnit på 9,2. For eleverne på den toårige hf lå karaktergennemsnittet lige under 7.

Brug for hjernevenlige rammer
På Kolding HF & VUC kan rektor Anja Pedersen fortælle om både gode faglige resultater og høje gennemførelsesprocenter på hf3. Da det første hold studenter fra hf3 i Kolding blev udklækket sidste sommer, var det med en gennemførselsprocent på 83.

Også hun frygter for elevgruppen, når brikkerne til det nye uddannelseslandskab skal lægges.

”Jeg er bekymret for, om det nye uddannelseslandskab levner plads til unge og unge voksne, som ikke går den snorlige vej. Om der levnes plads til et uddannelsestilbud som hf3 med et roligt læringsmiljø med plads til forskellighed og tid til at vokse – og med fokus på det hele menneske – både den faglige og den personlige udvikling,” siger Anja Pedersen.

Anja Pedersen

Rektor
Kolding HF & VUC

Helt grundlæggende mener hun, at hf3 er vellykket inklusion, der sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle.

”Idealet om, at alle unge skal gå ind ad den samme dør, dur ikke. Elevgruppen på hf3 har brug for hjernevenlige rammer, så eleverne kan bruge deres energi på at lære, og hvor de ikke udtrættes. Samtidig har vores elever bevidst søgt ind i et voksenpædagogisk miljø som et alternativ til et helt almindeligt ungdomsuddannelsesmiljø,” pointerer hun.

En grundlæggende bekymring
Ud over en høj grad af struktur i undervisningen, de færre timer i løbet af en skoledag og en stor grad af forudsigelighed i hverdagen, så er hf3 også et socialt træningsrum og et tilbud, hvor eleverne qua en sammenhængende studieunderstøttende indsats får opøvet en masse mestringsstrategier. I forhold til dagligdagen, skolegangen og sociale fællesskaber.

”Kun i de rette tilpassede pædagogiske rammer, i et inkluderende læringsmiljø og med de rette lærer- og mentorkompetencer kan der skabes et uddannelsestilbud af høj kvalitet og med høj gennemførsel for den her elevtype,” konstaterer Anja Pedersen.

I den politiske aftale om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse nævnes unge med særlige behov flere gange, men endnu mangler noget konkret at forholde sig til.

”Hf3-målgruppen forsvinder ikke, tværtimod har vi indenfor de seneste år set en stigning i antallet af unge med særlige behov, så der er brug for målrettede og specialiserede tilbud. Grundlæggende er jeg dog bekymret for, om den nødvendige ramme for målgruppen tænkes ind,” siger hun.

Alternative tilbud er afgørende
Hos Danske HF & VUC har formand Tue Sanderhage noteret sig, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye offentligt har sagt, at den kommende epx ikke bliver for alle unge.

”I en podcast på Altinget udtalte ministeren, at epx ikke er en uddannelse for alle, så lige nu er jeg ikke decideret bekymret, men målrettet opmærksom på, hvordan epx’en tilrettelægges. For hvis alle elever fra de nedlagte uddannelser – herunder hf3 – skulle ind på epx, ville jeg virkelig være bekymret,” konstaterer Tue Sanderhage, der til daglig er direktør på Vestegnen HF & VUC.

Tue Sanderhage 

Formand
Danske HF & VUC

For ifølge Tue Sanderhage er det helt nødvendigt med særlige tilbud som hf3, hvis der skal fokus på at sikre uddannelse til alle.

”Hf3 er et målrettet tilbud til elever med særlige udfordringer, og hvis de ikke får tid, ro og den nødvendige støtte, så gennemfører de ikke. Så hvis ikke ministeren holder fast i sine udtalelser om, at epx ikke er for alle, så taber både de unge og Danmark,” mener han.

”Lige nu kæmper 43.000 unge uden job eller uddannelse, og en del af dem samler vi op på hf3, og hvis der ikke kommer et særligt tilbud til den elevgruppe, så bliver det tal markant højere,” pointerer Tue Sanderhage.

Han peger derfor på nødvendigheden af et alternativ.

”For nogle elever med funktionsnedsættelser vil de særligt tilrettelagte forløb, som vi i dag ser på hf-enkeltfag, være det rette sted, og her er det vigtigt at sikre alternativet i form af gymnasiale enkeltfag,” mener Tue Sanderhage.

Ud over muligheden for at tage en hf-uddannelse på tre år i en hf3-klasse, der tilbydes på både gymnasier og voksenuddannelsescentre, tilbyder et stigende antal voksenuddannelsescentre også et treårigt hf-enkeltfag-forløb – målrettet elever med en eller flere typer funktionsnedsættelser, som for eksempel ADHD eller diagnoser inden for autismespektret.