Gymnasielærere: Forbud af ChatGPT giver ikke mening

Kunstig intelligens breder sig med hastige skridt, og derfor skal eleverne lære at bruge ChatGPT fagligt, mener to gymnasielærere. Men gymnasierne skal også ‘afdigitalisere’ undervisningen.

Umiddelbart kunne det med ovenstående eksempel måske se ud, som om at Gymnasieskolen kunne have sparet togturen fra redaktionen i København til Odense Tekniske Gymnasium. Det lader vi være op til læseren at vurdere, men ligesom Chat Generative Pre-trained Transformer, også kaldt ChatGPT kan skrive artikler, så kan den besvare spørgsmål og opgaver, som gymnasieelever dagligt bliver sat til at lave. Kvaliteten varierer dog.

Chatbotten har derfor skabt uro i undervisningsverdenen, hvor både gymnasier og universiteter har foreslået at forbyde den.

Men forbud er ikke vejen frem, hvis man spørger gymnasielærerne Per Størup Lauridsen og Claus Scheuer-Larsen, der arbejder på Odense Tekniske Gymnasium.

“Jeg vil sammenligne lanceringen af ChatGPT med, da lommeregneren kom frem. Det giver ingen mening at forbyde den, for der går ikke langt tid, før teknologien er integreret i mange digitale systemer for eksempel i Google, Bing og Microsoft,” siger Claus Scheuer-Larsen, der underviser i kommunikation og it og mediefag og er ansvarlig for pædagogisk it på gymnasiet.

“Det bliver muligt at få chatbotten i lærings- og mailsystemer – alle steder, hvor vi kommunikerer. Jeg tror heller ikke på forbud. Vi skal i stedet finde måder, hvor vi får chatbotten ind i  undervisningen, så eleverne udvikler sig sammen med teknologien, og de bliver kritiske over for dens output,” siger Per Størup Lauridsen, der underviser i kommunikation og it og er it-pædagogisk medarbejder på gymnasiet.

Snyd svært at spotte
Selvom de to gymnasielærere ikke går ind for forbud, så understreger de begge vigtigheden af, at skoler, lærere og ministerium agerer hurtigt og konstruktivt, fordi den nye chatbot i visse tilfælde leverer så overbevisende arbejde, der kan bruges til sofistikeret snyd. Og i mange tilfælde vil det være svært at opfange, fortæller de. Det skyldes, at selvom eleverne stiller ChatGPT det samme spørgsmål, vil den ikke ordret give det samme svar.

“Når svarene ikke er identiske, så kan de plagiatværktøjer, som vi plejer at bruge, ikke opfange snyd,” forklarer Claus Scheuer-Larsen.

I dagligdagen vil læreren formentligt lægge mærke til, hvis en elevs skrivestil pludselig ændrer sig, eller afleveringen ser for perfekt ud. Sværere er det at spotte, når det drejer sig om nye elever. Og den helt store udfordring bliver at dokumentere snyd.

“Jeg tror, at man i fremtidige versioner vil skabe en form for digitalt vandmærke, der gør, at man bedre kan spotte, hvor teksten kommer fra. Men lige nu er vi nødt til at finde andre måder, vi kan håndtere udfordringerne ved chatbotten på,” tilføjer Per Størup Lauridsen.

Eksamensformer og bekendtgørelser skal opdateres
I de seneste år har en del gymnasielærere efterspurgt nye eksamensformer, der passer bedre til nutiden, og den nye chatbot er endnu en god grund til at give fagenes bekendtgørelser et grundigt eftersyn og reformere nogle eksamensformer, mener de to lærere.

“Jo højere et taksonomisk niveau vi efterspørger i en opgave, jo sværere er det for chatbotten at give et fyldestgørende svar. Det vil sige, at den i mange tilfælde vil kunne lave en fin redegørelse, hvorimod analyser og vurderinger vil være af varierende kvalitet,” siger Per Størup Lauridsen og uddyber:

“Chatbotten kan heller ikke hjælpe, hvis man beder eleverne om at forholde sig til noget lokalt forankret indhold eller noget aktuelt.”

ChatGPT indsamlede data indtil sommeren 2021. Det betyder, at hvis man for eksempel spørger om Ruslands invasion af Ukraine, så vil den svare i forhold til invasionen i 2014.

Endnu er der også stor forskel på, hvor god chatbotten er til de forskellige fag.

“Jeg kan godt forstå, hvis engelsklærere er lidt nervøse, for chatbotten er glimrende til engelsk og kan lave et middel produkt, men den er endnu ikke god nok til de naturvidenskabelige fag,” siger Claus Scheuer-Larsen, der dog tilføjer, at chatbotten hele tiden forbedres.

Chatbot giver feedback
Selvom den nye chatbot foruroliger en del i undervisningssektoren, så er det også vigtigt at se på, hvad den faktisk kan bruges til, påpeger de to lærere, der allerede har eksperimenteret en del med chatbotten. De tror, at lærerne groft sagt deler sig i to grupper i forhold til ChatGPT: De, der ser behovet for at afprøve chatbotten i undervisningen, og de, der ikke ønsker at inddrage den i undervisningen og derfor ønsker at forbyde den.

“Som med andet digitalt så er eleverne nok to skridt foran lærerne, men vi kan ikke bare lukke øjnene for chatbotten, for den er en del af virkeligheden,” siger Claus Scheuer-Larsen.

Ifølge Gymnasieskolens undersøgelse havde hver sjette elev brugt ChatGPT til at snyde med allerede få uger efter lanceringen.

Chatbotten og andre værktøjer, der benytter kunstig intelligens, kan blandt andet bruges til at understøtte fagligt svage elever ved at differentiere, læse op eller hjælpe med en komposition for en opgave, fortæller lærerne.

Per Størup Lauridsen har også lavet et forsøg med at få chatbotten til at give feedback på elevernes skriftlige opgave. Han gav selv feedback til den ene klasse, den anden klasse fik feedback fra chatbotten. I en efterfølgende undersøgelse kunne eleverne ikke se forskel på den feedback, der blev givet.

“Det er interessant, hvordan den nye teknologi kan give nye muligheder for at understøtte læreren i dagligdagen,” bemærker Per Størup Lauridsen.

Da Claus Scheuer-Larsen skulle starte et undervisningsforløb op, bad han chatbotten om at lave en undervisningsplan.

“Forløbet var faktisk o.k., men jeg brugte jo også min faglighed til at få den til at uddybe og til at gå i en bestemt retning,” siger Claus Scheuer-Larsen, der også synes, at chatbottens forslag var udmærket, da han bad den om at lave en multiple-choice-test om et emne.

“En af ulemperne ved chatbotten er dog, at den ikke angiver kilder. Og den finder også indimellem på ting, som er faktuelt forkerte. Derfor er det et stort problem, hvis eleverne bare stoler blindt på den. Også her er digital dannelse relevant – vi skal træne dem i at være kritiske,” pointerer Per Størup Lauridsen.

Men når nu chatbotten for eksempel kan give så fin feedback og forslag til undervisningsforløb, er I så ikke bekymrede for at blive arbejdsløse?
De griner begge og ryster på hovederne. Claus Scheuer-Larsen svarer:

“Hvis man tror det, skal man bare tænke tilbage på coronatiden. Vi ved alle, hvor vigtig klasserumsledelse og relationsarbejdet er for elevernes læring. Det kan chatbotten ikke stå for.”

“Jeg frygter ikke for mit job, men det kan være, at lærerjobbet ændrer sig. Måske kommer vi ikke i fremtiden til at sidde til langt ud på natten og rette danske stile i bund. Rettetiden bliver måske mindre. Jeg tror til gengæld, at eleverne i endnu højere grad har brug for læreren – et ansigt og en relation i undervisningen,” siger Per Størup Lauridsen.

Det digitale skal balanceres
Per Størup Lauridsen og Claus Scheuer-Larsen opfordrer skolerne til hurtigst muligt at tage initiativ til, at lærerne kan blive klogere på chatbotten og vidensdele om deres erfaringer.

“Det er vigtigt, at det ikke er op til den enkelte lærer at sætte sig ind i chatbottens muligheder og udfordringer, men at skolen understøtter arbejdet. Som lærer skal man være nysgerrig, men kritisk,” siger Claus Scheuer-Larsen.

De er blandt andet ved at planlægge en pædagogisk dag om emnet på Odense Tekniske Gymnasium.

“Vi samler alle lærerne for at informere dem om ChatGPT og for at få dem til at tale sammen om, hvordan chatbotten og andre teknologier indenfor kunstig intelligens påvirker deres fag, og hvordan eleverne bruger teknologierne,” fortæller Claus Scheuer-Larsen.

“Det er ikke meningen, at der skal udmøntes et forbud eller dikteres et samarbejde, men at vi sammen tager hul på en snak om, hvad ChatGPT betyder for undervisningen og vores fag, og hvordan vi kan håndtere den,” siger Per Størup Lauridsen.

Også i fritiden fylder kunstig intelligens meget i de to læreres liv. Kort før jul oprettede de en hjemmeside med fokus på muligheder og udfordringer med den nye teknologi.

“Via hjemmesiden vil vi gerne invitere til vidensdeling om kunstig intelligens. På nuværende tidspunkt ser vi ikke mange eksempler på, hvordan kunstig intelligens kan bruges af lærerne i undervisning, og derfor har vi oprettet hjemmesiden. Hvis teknologien bruges på den rigtige måde, kan det have en positiv effekt på elevernes læring. Det er dog en balance, for vi skal også kunne afdigitalisere vores undervisning og arbejde med relationer,” understreger Per Størup Lauridsen.