Mangler dit gymnasium regler for ChatGPT? Her er, hvad man gør på IB

Kunstig intelligens skal bruges i undervisningen på de internationale IB-skoler. “Det er en lettelse med faste retningslinjer,” siger forpersonen for Foreningen af Danske IB-skoler, Helene Berndorff Kristensen.

Kunstig intelligens og i særdeleshed ChatGPT har gjort sit indtog på de danske gymnasier. Med samme hastighed som et kinesisk lyntog er det på rekordtid ankommet i klasseværelserne og har hjulpet eleverne med alt fra essays om Oliver Twist til opgaver om politiske reformer.

Børne- og Undervisningsministeriet har endnu ikke meldt noget ud om, hvordan lærere på de danske gymnasiale uddannelser skal forholde sig til teknologien, eller om der skal være et forbud mod at bruge den. Som det ser ud nu, er det op til de enkelte gymnasier selv at lave reglerne for elevernes brug af kunstig intelligens.

Anderledes er det dog på den internationale gymnasiale uddannelse International Baccalaureate (IB), som udbydes på en række skoler i Danmark. Leder af bedømmelsesprincipper og -praksis for IB, Matt Glanville, har blåstemplet brugen af kunstig intelligens og ChatGPT.

“Eleverne skal kunne bruge det i deres opgaver,” skriver han i et statement, som vedrører samtlige IB-skoler.

Han ser det gerne som værende en kommende integreret del af undervisningen på lige fod med selvfundet materiale.

“Vi skal ikke være bange for teknologien, vi skal være begejstrede. Det er en stor mulighed for vores skoler.”

Brugen af chatbots
Forperson for foreningen af danske IB skoler og Rektor på Grenaa Gymnasium, Helene Bendorff Kristensen, bakker op om at inkorporere kunstig intelligens og ChatGPT i undervisningen:

”Vi omfavner det. Det er en uundgåelig del af de unges liv. Det skal vi håndtere, så eleverne ikke bare lader AI skrive deres opgaver, men at det bliver brugt som inspiration og sparringspartner.”

Og netop brugen af chatbots er et kardinalpunkt for de nye retningslinjer for IB:

“Det skal fremstå klart, hvornår noget er taget fra en chatbot, nøjagtig som når en elev finder materiale i en bog eller på nettet. En elev, hvis opgave hovedsageligt består af dele, som er skabt af en chatbot, vil blive bedømt dårligere,” skriver han.

Ligeledes bliver teknologien, som i fremtiden kun vil blive bedre, set på som en mulighed, frem for et problem for lærerne. På sigt skal IB-skolerne bruge mere tid på at være med i skriveprocessen frem for at prioritere tiden på at rette den færdige opgave.

Helene Bendorff Kristensen mener også, at de fremlagte retningslinjer taler ind i den måde, IB allerede driver skoler på. De udstedte guidelines bliver derfor ikke en kæmpe omvæltning.

”Det IB skriver ud om, er allerede igangsat hos os,” siger hun og fortsætter:

”Vi følger allerede elevernes store opgaver hele vejen. I opgaveprocessen er der tre-fire lærer-elev-interview og læreren er med i udviklingen og verificerer opgaven undervejs og vurderer, om opgaven er tilstrækkelig i forhold til elevens niveau.”

Dog ser Helene Berndorff Kristensen gerne, at der i fremtiden bliver afsat mere tid af til den slags samtaler mellem eleverne og lærerne:

”Vi bruger tiden i timerne til det skriftlige langt mere, end vi har gjort tidligere. Jeg tænker, at rettetiden i fremtiden skal laves mere om til at være dialogbaseret sparring i opgavens skriveproces. Og samtidig få mere af skriveprocessen ind i timerne.”

Fremtidens undervisning
Fremtidige scenarier, hvor chatbots kan indgå i undervisningen, bliver også uddybet af Matt Glanville fra IB-uddannelsen. Over tid skal eleverne kunne lære at forfine det, som de fodrer chatbots med, så de kan komme så tæt på det specifikke svar, de ønsker. Samtidig skal eleverne også kunne gennemskue, hvad og hvor den information, som chatbots spytter ud, kommer fra og kigge det efter i sømmene.

Selvom de overordnede retningslinjer skal skabe en klarhed over, hvordan kunstig intelligens og chatbots skal indgå i undervisningen, mangler uddannelsesleder for IB på Nyborg Gymnasium Ulrik Nørum noget mere konkret.

”Hvis man bruger AI, skal det overholde de regler for akademisk integritet, som IB er bygget på. Det er, hvad de nye retningslinjer siger,” starter Ulrik Nørum.

“Der er et stykke fra at sige ’det her skal skolerne gøre’, til hvordan skolerne skal udføre det. Men det er dog rart, at der kommer lidt klarhed om, hvordan vi skal forholde os til det.”

Ulrik Nørum er ligeledes enig i, at nogle af de tiltag, som retningslinjerne snakker ind i, allerede passer godt på de principper, som IB er bygget op om.

“Vi har altid kaldt elever ind til samtale for at redegøre for det, de har skrevet. Så bliver det typisk meget klart, om de selv har skrevet det selv eller ej. Og det ser jeg også en fornuft i at gøre endnu mere fremadrettet.”

Eksamen på IB foregår med blyant og papir, så derfor mener Ulrik Nørum ligesom Helene Berndorff Kristensen, at det er vigtigt, at der i løbet af et skoleår er kontinuitet i niveauet på de opgaver, som bliver afleveret i løbet af skoleåret og eksamen.

To institutioner, ét spor
Helene Berndorff Kristensen, som er rektor for både IB og stx, har i mangel på regler for brugen af kunstig intelligens og chatbots på stx, valgt at kigge mod samme regelsæt på stx, som IB har fået.

“Vi er så lille et gymnasium, at vores undervisere arbejder på tværs af de to gymnasier. Det, der er givet på IB, det lader man sig inspirere af på stx, og ligeledes den anden vej rundt,” siger hun.

Derfor er der igangsat en process på Grenaa’s stx, hvor de vil kigge på, om det vil give mening at implementere nogle af reglerne på stx. Helene Berndorff Kristensen håber, at kunne gøre brug af den øgede sparring mellem lærere og elever på stx, på de opgaver, som er sammenlignelige på stx og IB.

”I studieordningen på IB, er der fra start lagt op til flere møder med eleverne undervejs. Vi håber at kunne ændre vores SRP-forløb, så det minder meget om vores IB-forløb i store opgaver.”

“Vi håber, indtil der kommer nogle retningslinjer for stx, at kunne læne os op ad IB’s retningslinjer for vores stx.”

Børne- og Undervisningsministeriet nedsatte i maj en ekspertgruppe, der har til formål at undersøge, hvilke retningslinjer der skal være for stx og de danske gymnasier. Ministeriet oplyser ikke, hvornår ekspertgruppen er færdig, men efter planen skulle retningslinjerne være udarbejdet i marts 2024.