Var det virkelig for at få det her i stedet, at man besluttede at lukke hf?

Chokket efter endnu et terrorangreb med religiøse undertoner var knapt overstået, før man forleden skulle læse i epx-anbefalingerne fra “ekspertgruppen”, at vi nu skal have mindre undervisning i religion på den nye gymnasiale uddannelse. Kort efter at der er igen er afsløret falske nyhedshistorier fra Googles AI om Flügger-sagen, skal vi også læse i anbefalingerne, at videnskabelig tænkning og dermed evnen til at skelne fup fra fakta skal erstattes af total erhvervsretning af uddannelsen. Fuld respekt for alle de timer, man har lagt i forsøget på at tænke noget fornuftigt, men epx er og bliver skadelig for almendannelsen, og projektet var dødsdømt fra starten.

Det er med andre ord meget svært i den såkaldte ekspertgruppes nye anbefalinger at se forbedringer i forhold til hf – i bedste fald kun lidt mindre forringelser, end man kunne have frygtet. Og det er stadig svært at se, hvorfor vi ikke blot kunne have fået en mere erhvervsrettet fagpakke som supplement på hf? Her følger en opsummering af de kritisable forhold ud fra min første umiddelbare læsning:

• Reduktion af naturvidenskab. Naturfag C som eneste obligatoriske fag (det svarer til kemi og biologi C-niveau. Men nu har man på hf også geografi.
• Idræt og kunstneriske fag gøres til ikke-fag (fag uden niveau).
• Sprog er helt fraværende ud over engelsk (man misser altså en oplagt mulighed her for at forbedre hf).
• Religion er væk (og heller kke erstattet af andre lignende gymnasiale fag, der kunne fremme kulturforståelsen, så vidt jeg kan se).
• Epx får i mange fag standpunktskarakterer i stedet for hf’s nuværende karakterfri læringsmiljø. Det vil altså øge præstationspres og skabe mindre fokus på læring og trivsel.
• Videnskab nedprioriteres på trods af, at vi lever i en tid med fake news og øget misinformation. I hf2’s formålsparagraf står der nu: “I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er fagligheden nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver.“ Det erstattes i epx-gruppens anbefaling s. 15 med: “I epx er fagligheden nært forbundet med virkeligheden og med erhvervs- og professionsrettede perspektiver.“ Men virkeligheden går eleverne jo rundt i hele tiden – det afgørende i en uddannelse er at kvalificere deres tilgang til virkeligheden – ikke at reproducere den.
• Der muliggøres at tage uddannelsen med dansk C, eng C og andre fag på lavere end C-niveau! (S. 27). Det er uambitiøst, og man burde i stedet bruge nogle af de mange ekstra millioner, som uddannelsen kommer til at koste, på støtteindsatser i den nuværende hf.
• Alt gøres professions- og erhvervsrettet – og det er altså vildledende, når den såkaldte ekspertgruppe taler om, at epx skal være almendannende. Almendannelse er per definition noget, der netop overskrider de specifikke erhverv og professioner. Jeg læser den totale erhvervsretning fx i formuleringer som: ”didaktikken er erhvervs- og professionsrettet.” Og “Ekspertgruppen anbefaler videre, at epx-identiteten gennemsyrer alle fag.“ “Gennemsyrer” vel at mærke – altså ikke “indgår i” eller lignende mere spiselige formuleringer. Det afspejles også fx i de store projekter, der nu skal være professions- eller erhvervsrettede. Det er et slags totalitært syrebad, hvor al tankevirksomhed reduceres til noget erhvervsrelevant – og den frie tanke altså risikerer at opløses i ren nyttetænkning. Det er konkurrencestatens totale sejr. Men ikke alt er “nyttigt”. Ikke alt relevant er relevant for erhvervslivet eller specifikke professioner. På hf i dag er det tydeligt, at det professionsorienterede er et supplement til videnskabeligheden og fagene og ikke alt.
• Teknologiforståelse som selvstændigt fag æder tydeligt af den faglige bredde. Og faget foreslås endda obligatorisk på B-niveau. Jeg mener, og GL har hele tiden ment, at det i stedet bør integreres i de eksisterende fag i stedet for at udvande den brede almene dannelse. Det er igen oplagt at se det som udtryk for konkurrencestatstænkning – frem for det kritiske potentiale, der ligger i at behandle samfundets nye teknologier ud fra de eksisterende fag, skal vi have et nyt fag, der mere peger i retning af økonomiske og tekniske behov for at “udvikle dele af it-systemer” og arbejde med “brugerorienteret digital design og designprincipper med simpel programmering og datamodeller.”
• Nedprioritering af den litterære del af danskfaget. En del af befolkningen skal altså bare se Netflix frem for at læse litteratur – og så lære at kommunikere om det på sociale medier, må man forstå.
• I de såkaldte “grene” har man så opdigtet en række nye gymnasie-fag, der mig bekendt ikke findes i dag, og hvor det vel er bevidst uklart, hvem der skal undervise, og hvilken videnskabsfaglighed der ligger til grund. Det bliver dermed uklart, hvad fagligheden er – og dermed fagniveauerne, der ikke kan sammenlignes med de øvrige gymnasiale uddannelser. Hvem skal fx undervise i “etik og jura” – en filosof eller en jurist? Og er der mon faktisk en lang række juristuddannede, der står i kø for at undervise på epx? Det er oplagt at tænke, at man vil have undervisere uden et solidt videnskabeligt grundlag til at stå for fagene.

Det er ikke fordi, der intet er positivt. Jeg kan ved første gennemlæsning finde to ting:

• “Fagene bør ikke mættes med for mange krav til omfang, emner, kernestof og mål.”
• Faste klasser.

Det er ikke meget i et ellers omfattende syrebad af forringelser, men som sagt er det egentlig svært at se det som kritik af “ekspertgruppen” og da slet ikke af det lærerpanel, der også har arbejdet hårdt for at påvirke arbejdet i en fornuftig retning. De har formentlig alle gjort, hvad man kunne, hvis man skal blive inden for epx-tankesættet fra Tesfaye. Det er bare et uendeligt åndsfattigt tankesæt, som man skulle have lagt i graven for længe siden. Og det er i hvert fald ikke noget vores fagforening bør bakke op om.

(Indlægget er skrevet på egne vegne og ikke som udtryk for GL’s synspunkter)