Sprogfagenes krise løses ikke ved at tilbyde en discount-stx

Sprogfagene og naturfagene har hver deres krise i øjeblikket. Sprogfagene mener at have fundet en gamechanger ved at give rabat på naturfagene. I de faglige foreninger for naturfagene mener vi, at man udhuler uddannelsen.

Minimumspakker med rabatfinter
For lav en andel af stx-eleverne vælger studieretninger inden for sprog og naturfag. I stedet vælger eleverne de samfundsvidenskabelige studieretninger. Dette har været en voksende problematik med de seneste reformer på trods af et udtalt politisk ønske om at vende tendensen.

En ting er antallet af elever på studieretningerne, en anden er den generelle uddannelse, alle elever får inden for fagene. På stx er der en ”minimumspakke” af fag, der bl.a. indeholder fortsættersprog på B-niveau eller begyndersprog på A-niveau, to naturfag på C-niveau og et naturfag på B-niveau. Denne minimumspakke er med til at sikre, at eleverne kan leve op til bekendtgørelsens formål, som bl.a. kræver, at eleverne ”lære[r] at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø, klima og samfund, og til deres udvikling.”

Minimumspakken er dog ikke uden undtagelser. Der findes forskellige rabatordninger, hvor en øget mængde af sprogfag kan lade eleverne undgå naturfag eller matematik (beskrevet under Obligatoriske fag på Undervisningsministeriets hjemmeside ). Mest udbredt er latinfinten, hvor latin C kan erstatte et naturfag på B-niveau (bl.a. tidligere omtalt her i Gymnasieskolen ). Nu er endnu en finte så i forsøgsordning, hvor fortsættersprog på A-niveau ligeledes kan erstatte et naturfag på B-niveau. I Gymnasieskolen omtales dette som en ”gamechanger” for sprogfagene .

Det er interessant, at begge finter giver rabat på naturfag mod en øget mængde sprogfag. Hvad siger det om den opfattede sværhedsgrad af fagene og relevansen af naturfag på B-niveau?

Naturvidenskabelige elever er fra en anden verden end de sproglige
Ser man på, hvilke elever der vælger de to typer af studieretninger, er der stor forskel. På de naturvidenskabelige studieretninger har en større andel af eleverne forældre med en lang videregående uddannelse end på de sproglige studieretninger. Der er også en større andel af de naturvidenskabelige elever, der kommer med et karaktergennemsnit på over 10 fra grundskolen. Elever med udenlandsk herkomst udgør en større andel af eleverne på de naturvidenskabelige studieretninger end på de sproglige. Kønsmæssigt er fordelingen også skæv mellem de to typer studieretninger med en generelt større andel kvinder på de sproglige studieretninger.

Lettere forsimplet kan man altså sige, at sprogfagenes krise består i, at de ikke tiltrækker de stærke elever fra højtuddannede hjem, dem med udenlandsk herkomst og drengene. Modsat er naturfagenes krise, at man ikke tiltrækker de svage elever fra lavt uddannede hjem og pigerne (studieretningen med biologi A og kemi B er her en undtagelse).

Ved at lave rabatordninger for sprogfagene (og omtale dem som sådanne) underbygger man forestillingerne om, at naturfagene kun er for de stærke elever og støtter eleverne i deres strategiske fravalg snarere end lystbaserede tilvalg. Dermed gøres kløften mellem studieretningerne større.

LVU for lang videregående uddannelse og LB 9.kl prøver for lovbundne prøver i 9. klasse (dansk mundtligt og skriftligt, matematik skriftligt, naturvidenskab mundtligt/praktisk). Tabellen er lavet af Jonas Niemann Filippi på baggrund af data fra Uddannelsesstatistik.dk.

Hvad skal der til for at få en gymnasial uddannelse?
I forbindelse med epx diskuteres det meget, hvad der skal til, for at noget er på gymnasialt niveau, og om noget er en egentlig gymnasial uddannelse. At sætte et bogstav på gør ikke automatisk noget til gymnasialt niveau. Det er det konkrete indhold, der er afgørende. På samme vis er det ikke X’et i uddannelsen, der gør den gymnasial, men det samlede indhold.

Der er en grund til, at stx-eleverne bør have et naturfag på B-niveau. For at leve op til bekendtgørelsen skal de kunne forholde sig reflekterende og ansvarligt til bl.a. natur, miljø og klima. Taksonomisk er vi her oppe på et niveau, man ikke nødvendigvis når med et C-niveau i naturfagene, og som hverken latin C eller sprogfag A kan gøre op for, da de har et andet fokus. Bekendtgørelsen gør det også klart, at tilegnelsen af almendannelse, viden og kompetencer skal ske gennem kombinationen af faglig bredde, dybde og samspil. Hvis den naturvidenskabelige pakke aldrig overstiger et C-niveau, er det svært at se, hvordan dybden kan opnås.

Hvis stx fortsat skal være en bred almendannende gymnasial uddannelse, kan vi ikke løse sprogfagenes krise ved at give rabatter på det øvrige indhold. Man bør i stedet se på, hvordan man kan gøre studieretningerne attraktive på baggrund af fagenes eget indhold. Bliver man ved med at opsøge rabatordninger, sænker man uddannelsens niveau.

Christian Rix, Formand for Foreningen af Danske Biologer
Ellen Berg Seiersen, Forperson for Geografilærerforeningen
Jacob Stenløkke Bendtsen, Formand IT-lærerforeningen
Jon Gaarsmand, Formand for Fysiklærerforeningen
Lone Andersen, Formand for Kemilærerforeningen
Mårten Flø Jørgensen, Formand for Bioteknologiundervisere i Danmark