Det er absurd at nedlægge en uddannelsespolitisk succes i stedet for at løse problemerne, hvor de er

Hf-uddannelsen har været en kæmpe succes siden uddannelsens spæde oprindelse for 6 årtier siden.

De første almene- og tekniske forberedelseskurser så dagens lys i 1950’erne. De sikrede en opkvalificering af grupper på arbejdsmarkedet, der af forskellige årsager ønskede at erhverve sig tekniske og/eller boglige færdigheder til nye muligheder for job og/eller uddannelse. Det havde samfundet brug for i en tid med vækst og udvikling.

Den 2-årige hf-uddannelse og hf-enkeltfag blev fra start midt i 1960’erne et tilløbsstykke for voksne og unge, der efter 10 års skolegang eller nogle år på arbejdsmarkedet eller efter pause fra arbejdsmarkedet på grund af familiestiftelse ønskede at dygtiggøre sig med henblik på at kvalificere sig til optagelse på en videregående uddannelse, eksempelsvis uddannelse til lærer, pædagog, socialrådgiver mv.

Denne funktion har hf-uddannelsen fortsat, og funktionen som en forberedelse til start på en professionsuddannelse er blevet endnu tydeligere med professionsrettede hf-fagpakker – og faktisk kortere – da det i dag er muligt at begynde på hf direkte efter 9. klasse.

Muligheden for at sikre nok ansøgere hurtigere til professionsuddannelserne er altså i fuld gang med at blive forbedret, men det vil undervisningsminister Mathias Tesfaye forsinke med epx-omvejen.

Ministerens lettere luftige epx-udspil baseres på et indgangssår, hvor krav og det faglige niveau tilsyneladende skal være så lavt og bredt som muligt med enkelte fag på gymnasialt C-niveau, derefter skal eleverne vælge efter interesser og evner, om de vil gå videre i retning af erhvervsuddannelser, professionsuddannelser eller andet. Et helt år er lang tid til den øvelse, men det giver selvfølgelig undervisningsministerens New Speak-leg med ordet ´Gymnasium´ legitimitet.

Men hvis eleverne skal kvalificere sig til professionsuddannelser, skal de opfylde faglige krav, der kræver 2-2½ år på overbygningen efter indgangsåret, så de faglige gymnasiale niveauer i fagene kommer i hus i forhold til optagelseskriterierne. Det er således en omvej på 1½ år i forhold til i dag med en hf-uddannelse i forlængelse af 9. klasse. Og er der studiestart ved årsskiftet? Eller skal eleverne vente endnu et halvt år på at begynde på deres drømmeuddannelse efter sommerferien?

Set i lyset af de mange uklarheder i epx-udspillet er det ikke underligt, at flere oppositionspartier et efter et forlader forhandlingerne i Børne- og Undervisningsministeriet.

Godt at nytænke erhvervsuddannelserne
Idéen med at nytænke erhvervsuddannelserne som videregående uddannelser og dermed løse de strukturelle problemer er utrolig god og helt nødvendig, hvis det skal lykkedes at optage nok unge på erhvervsuddannelserne til at dække behovet nu og fremover for faglært arbejdskraft.

Men der et par strukturelle problemer, der skal løses for at få succesen i hus.

Som det første vil jeg fremhæve, at der stadig er over 40.000 unge 15-24 årige, der hverken har uddannelse eller job. Retfærdigvis skal det nævnes, at dette tal er faldet med nogle få tusinde de seneste 10 år, men en del af dette fald kan forklares med de mindre ungdomsårgange.

Dernæst skal et andet strukturelt vedvarende – i hvert fald gennem flere årtier – problem nævnes; mangel på praktikpladser. Hvis det skal være mere attraktivt for unge at søge ind på en erhvervsuddannelse, er første skridt at indføre en praktikpladsgaranti for optagne unge, så de får sikkerhed for, at de er optaget på en hel uddannelse fra velkomst til svendebrev.

I stedet for at smadre den succesfulde hf-uddannelse for at skaffe volumen til epx-drømmen, vil det give mere mening og værdi at gentænke erhvervsuddannelsernes grundforløb i forskellige kombinationer med erfaringer og indhold fra eux-uddannelsen. Derved vil de unge kunne påbegynde en ungdomsuddannelse med praktiske og boglige fag, der med fuldførelse – med hue og fester – giver garanti efterfølgende for praktikplads i en virksomhed. I det perspektiv vil det give mening at sætte gang i epx-forsøg på udvalgte uddannelsessteder rundt om i landet.

Lad hf-uddannelsen fortsætte sin succeshistorie; men selvsagt med løbende plads til gennemtænkte og nødvendige forandringer med henblik på forbedringer af uddannelsens indhold og formål, afskaffelse af overflødige dobbelt-eksamener, fjerne tvungne klasseskift midtvejs i uddannelsen, styrke sammenhæng og professionstoning i uddannelsen.