Samfundsfag er livsnødvendigt for demokratiet

Om få uger skal vi til valgurnerne og bestemme, hvem der skal lede kommunerne og regionerne de næste år, og de retoriske bølger går allerede højt. Samtidig har der i årevis været bekymring over påvirkningskampagner, der skal underminere demokratiske valg – og den bekymring er kun tiltaget med Putins krigspolitik og Trumps ublu indblanding i valg i lande som fx Tyskland og Argentina. Vi lever med andre ord i en tid, hvor der er brug for mere – og ikke mindre – samfundsfag.

For kan man forestille sig et demokratisk valg, hvis borgerne ikke bliver oplyst om det samfund, de lever i? Kan man forestille sig, at befolkningen bredt set kan modstå påvirkninger på sociale medier, hvis vi ikke på forhånd har en solid samfundsviden? Næppe.

Alligevel er der aktuelt en række angreb på et af de fag i gymnasiet, der bidrager til den oplysning. “Regeringen er særligt optaget af, at for mange unge i dag har valgt en samfundsfaglig studieretning”, stod der direkte i regeringens udspil til den ny ungdomsuddannelse, EPX. Aftalen om EPX er på samme måde ringeagtende i forhold til samfundsfag, som ikke nævnes som obligatorisk fag, og samtidigt påstås det absurd nok, at samfundsøkonomi skal læres gennem virksomhedsbesøg – altså åbenbart ikke gennem undervisning i faget samfundsfag.

Samtidigt kunne man i en overskrift på Gymnasieskolen for nyligt læse, at “Elever vælger samfundsfag, fordi de tror, det er let.“ Det ville da også være bekymrende, hvis det faktisk var rigtigt, at eleverne primært vælger samfundsfag af den grund. Og selvom det ikke ér rigtigt, gentager Tesfaye i artiklen myten om, at samfundsfag primært er et fravalg af andre fag, og han fortsætter: “Jeg forestiller mig, at færre har samfundsfag A i fremtiden, så der kommer en bedre balance.”

Undersøgelsen, som artiklen refererer til, er en rundspørge blandt 553 samfundsfagslærere. Og den viser faktisk, at 60% af lærerne oplever, at eleverne vælger samfundsfag pga. interesse for faget – altså markant flere end de 28%, der vurderer, at det skyldes, at eleverne anser faget for let (og så kan nogle af de 28% endda have svaret begge dele, da der var mulighed for at afgive flere svar). Man fristes i øvrigt til at tilføje, at eftersom samfundsfag er så afgørende for demokratiet, er det da sådan set glimrende, hvis det ikke opleves som utrolig svært.

Faktum er, at samfundsfag bidrager til den demokratiske dannelse af befolkningen. Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2023 havde 20% af de unge mellem 16 og 24 år ikke læst, set eller lyttet til nyheder den seneste uge, og 58% af dem får primært deres nyheder fra sociale medier. Derfor er det afgørende, at der findes en modvægt til manipulation og/eller uvidenhed. Samfundsfag er den modvægt.

I samfundsfags læreplan fremgår det ganske tydeligt, hvad faget tilbyder eleverne: “Almendannelsen fremmes ved at give dem viden og kundskaber om og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Almendannelsen skal endvidere fremmes ved at give eleverne lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen.“

Kunne man så ikke nøjes med samfundsfag på C-niveau? kunne man spørge. Hertil vil vi blot nævne, at vægtige emner som EU, international politik, magt og fattigdom og viden om den danske arbejdsmarkedsmodel primært indgår i kernestof på B- og A-niveau. Sikkerhedspolitik er i øvrigt A-niveau, men vel afgørende at forstå i en verden, der desværre igen er præget af krig og konflikt. Samfundsfag er ganske enkelt nødvendigt, hvis man faktisk vil den ‘åndelige oprustning’, som et regeringsparti har talt om.

Frem for at deltage i et korstog mod samfundsfag burde man styrke den demokratiske samtale. Vi har brug for oplysning og demokratisk dannelse for at modstå angrebene på demokratiet – og derfor er der brug for en stærk samfundsfaglig undervisning af vores unge, både på EPX og på de treårige gymnasiale uddannelser efter reformerne.