Samfundsfag er et populært fag blandt eleverne i gymnasiet. Men ifølge en ny undersøgelse blandt landets samfundsfagslærere skyldes interessen ikke nødvendigvis en brændende interesse efter at forstå politik, magt og samfundets mekanismer.
I undersøgelsen bliver lærerne spurgt, hvad, de oplever, er elevernes primære motivation for at vælge samfundsfag på A-niveau. De har kunnet give flere svar.
Næsten en tredjedel (28 procent) af de samfundsfagslærere, der har deltaget i undersøgelsen, oplever, at eleverne vælger samfundsfag på A-niveau, fordi de tror, det er et let fag, og knap halvdelen af lærerne (42 procent) mener, at elevernes valg mere er et fravalg af de øvrige fag end et aktivt tilvalg af samfundsfag.
Der er dog også 60 procent af lærerne, der vurderer, at eleverne vælger faget, fordi de er samfundsfagligt interesserede.
553 lærere, der underviser i samfundsfag i gymnasiet, har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Det svarer til en tredjedel af alle samfundsfagslærere på de gymnasiale uddannelser.
Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Foreningen af lærere i samfundsfag, fagkonsulenten i samfundsfag og det samfundsfagsdidaktiske tidsskrift Polis.
Vil af med populær studieretning
Undersøgelsen lander på et højaktuelt tidspunkt. Snart nedsætter børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) den ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan indholdet og strukturen på de treårige gymnasieuddannelser skal se ud i fremtiden. Det er en del af den reformaftale, som regeringen, DF og SF har indgået.
Ekspertgruppen skal blandt andet se på antallet af studieretninger og indholdet i dem, og om de eventuelt skal erstattes med nogle få indgange.
Man skal huske, at det er lærernes fornemmelser - eleverne er ikke blevet spurgt.
Selv har Tesfaye ikke lagt skjul på, at han mener, at for mange vælger en samfundsfaglig studieretning i gymnasiet, og han har direkte varslet et opgør med kombinationen af samfundsfag A og engelsk A, der i flere år har været den populæreste studieretning på stx. I dag har 30 procent af eleverne på stx netop den linje.
Læs: Regeringen tager opgør med populær studieretning
I undersøgelsen er landets samfundsfagslærere blevet spurgt om en lang række aspekter ved faget og det at undervise i det.
Klarer sig godt
Tallene overrasker ikke Rasmus Tranegaard Andersen, der er forperson for Foreningen af lærere i samfundsfag.
Rasmus Tranegaard Andersen
Forperson for Foreningen af lærere i samfundsfag.
”Det er ikke underligt, at de pointer kommer til syne, når lærerne har kunnet krydse flere svar af,” siger Rasmus Tranegaard Andersen, der selv underviser i samfundsfag på Aarhus Katedralskole.
”Og et flertal af lærerne har jo altså svaret, at eleverne vælger faget, fordi det interesserer dem,” påpeger han.
Den populære studieretning med samfundsfag A og engelsk A har i flere år haft øgenavnet ’slacker-linjen’, fordi den blandt eleverne har ry for at være en let studieretning, og fordi det er den, mange vælger, når de ikke ved, hvad de ellers skal tage.
”Jeg bliver lidt bekymret, når jeg over hele landet hører studieretningen blive omtalt som slacker-linjen”, har Mattias Tesfaye tidligere sagt til Gymnasieskolen.
Kan de her tal ikke ses som et argument for det, som ministeren gerne vil, nemlig at afskaffe studieretningen med samfundsfag og engelsk?
”Det kan du sige. Men vi har jo ikke noget sammenligningsgrundlag. Der er ikke lavet tilsvarende undersøgelser i de øvrige fag. Der kan sagtens være fag, hvor tallene ville se lige sådan ud. Desuden skal man huske, at det er lærernes fornemmelser – eleverne er ikke blevet spurgt,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.
Desuden er der ikke noget forkert i, at nogle elevers valg af studieretning mere er et fravalg af alternativerne end et egentlig tilvalg, mener han.
”Selvom nogle elever kommer ind i samfundsfag på den måde, oplever vi, at de bliver interesserede i faget hen ad vejen og klarer sig ret godt til eksamen,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.
”Og hvis ikke studieretningen med samfundsfag og engelsk fandtes, ville de her elever være lige så tvivlende og havne på en anden studieretning,” tilføjer han.
Sådan har lærerne svaret
Hvad, oplever du, er elevernes primære motivation for at vælge samfundsfag på A-niveau?
- Eleverne er samfundsfagligt interesserede: 60%
- Eleverne finder faget relevant for deres ønsker til videre uddannelse: 23%
- Eleverne vurderer faget til at være let: 28%
- Eleverne vælger faget på baggrund af fravalg af alternative muligheder: 42%
- Eleverne vælger faget af sociale hensyn: 28%
- Eleverne vælger faget på baggrund af skolens vejledning: 3%
- Ved ikke/har ikke niveauet: 27%
Kilde: Undersøgelsen Samfundsfagslærer i ungdomsuddannelserne
Træt af ’slacker-fortællingen’
Rasmus Tranegaard Andersen er dødtræt af udtrykket ’slacker-linjen’ og den fortælling, det har skabt om studieretningen. Men det er rigtigt, at der generelt er flere fagligt svage elever, der vælger samfundsfag og engelsk end samfundsfag og matematik, siger han.
”Det er et forfærdeligt udtryk og totalt misvisende. Faktum er, at det er en studieretning med en høj løfteevne. Eleverne kommer med et lavere gennemsnit fra folkeskolen, men klarer sig generelt godt til eksamen.”
Det er ikke kun elever med faglige udfordringer, men også med diagnoser og mistrivsel, man løfter, fortæller han.
”Nogle af eleverne har det skidt og kæmper med lektierne og hverdagen. Det er skammeligt, at de bliver kaldt ’slackere’,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.
Han forstår ikke, hvordan det kan være et problem, at eleverne vælger et fag, der både giver brede almene og studiemæssige kompetencer.
”Vi lever i en hyperkompleks verden, hvor der mere end nogensinde er brug for, at vi uddanner eleverne til at blive oplyste, aktive og kritiske samfundsborgere. Det er præcis det, som et stort flertal af lærerne i undersøgelsen ser som fagets vigtigste opgave.”
Magtfuld ekspertgruppe
Selvom det bliver ekspertgruppens opgave at komme med anbefalinger til, om gymnasiet skal opbygges på en ny måde, kom politikerne i den reformaftale, der blev indgået i februar, allerede med et bud på, hvad indgangene på det almene gymnasium kunne hedde i fremtiden.
”Det kunne for eksempel på stx være nogle få indgange rettet mod henholdsvis ’sprog og kultur’, ’natur og samfund’ eller ’teknik’,” står der i aftalen.
Jeg forestiller mig, at færre har samfundsfag A i fremtiden, så der kommer en bedre balance.
Ifølge reformaftalen skal de eventuelle nye indgange i gymnasiet ”styrke tilvalget af sprog, kulturfag og naturvidenskab”.
Læs: Reformaftale bekymrer faglige foreninger: Skal eleverne igen være sproglige eller matematiske?
Det er ministeren, der udpeger ekspertgruppens medlemmer, og med muligheden for at slå de blivende streger til fremtidens gymnasium får gruppen en stor magt, påpeger Rasmus Tranegaard Andersen.
Er du bekymret på dit fags vegne?
”Ja, det er svært at være andet. Ministeren har bidraget til en negativ omtale af samfundsfag og har jo nærmest afskrevet en studieretning på forhånd. Jeg er meget spændt på, hvem der kommer til at sidde i ekspertgruppen,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.
Hans gæt er, at politikerne ønsker et egentligt ”nybrud” og derfor er parat til at afskaffe studieretningerne til fordel for nogle få faglige indgange.
Tesfaye: Bekræfter det, mange siger
Det har ikke været muligt at få et interview med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, men i mail til Gymnasieskolen skriver han:
”Jeg ved ikke, hvorfor eleverne vælger, som de gør. Men den her undersøgelse giver et kvalificeret bud. Den bekræfter noget, jeg har hørt fra mange elever: Mange vælger samfundsfag, fordi de ikke har lyst til de andre retninger. Ikke fordi de har et særligt ønske om at have samfundsfag.”
Ministeren kalder det ”tankevækkende og nok også lidt skævt”, at samfundsfag er et af de mindste fag i folkeskolen, men et af de største i gymnasiet.
”Jeg ønsker at styrke de humanistiske og naturvidenskabelige fag. Og jeg forestiller mig, at færre har samfundsfag A i fremtiden, så der kommer en bedre balance,” lyder det fra Mattias Tesfaye.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at det endnu ikke er fastlagt, hvornår ekspertgruppen, der skal kigge på de treårige gymnasiale uddannelser, vil blive nedsat og offentliggjort.
Det viser undersøgelsen også
Hvad er det bedste ved at undervise i samfundsfag?
- Fagets aktualitet: 81%
- Fagets væsentlighed i forhold til demokratisk dannelse: 64%
- Fagets teorier og begreber (kernestoffet): 50%
Hvad udfordrer dig mest ved at undervise i samfundsfag?
- Tidspres i forhold til at nå de faglige mål: 57%
- Elevernes faglige forudsætninger: 48%
- Arbejdet med den skriftlige dimension: 45%
Kilde: Undersøgelsen Samfundsfagslærer i ungdomsuddannelserne
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Når journalister manipulerer!
Når man sender materiale til Gymnasieskolen, forventer man naturligvis en fair og ordentlig journalistik. Det er imidlertid ikke tilfældet her. Overskriften lyder: Samfundsfag vælges af elever, fordi de tror det er for let: det er groft manipulerende og direkte fejlagtigt i forhold til undersøgelsen, da langt hovedparten af lærerne ( 60%) angiver, at eleverne efter deres opfattelse vælger faget af interesse. Men det er selvfølgelig en smart overskrift, fordi man så kan spille med på Tesfayes korstog mod samfundsfag. Man skynder sig da også at kontakte ham, så han kan få bekræftet sine fordomme mod faget. Hvis journalisten havde behandlet materialet i undersøgelsen fair, havde hun f.eks. fokuseret på,. at eleverne, når de har valgt efter lærernes opfattelse, faktisk er meget motiverede.
Hun kunne også have fremhævet, hvordan faget i følge lærerne i den grad er med til at fremme den demokratiske dannelse og gøre eleverne studieparate, når de har haft faget. Det er simpelthen dårlig og manipulerende journalistik, at man piller et enkelt spørgsmål ud (af ca. 90 spørgsmål) og så oven i købet forvrænger resultatet ved en fejlagtig overskrift for at spille med på ministerens korstog mod samfundsfag. Vi har bestræbt os på at lave en undersøgelse, der både viser faget styrker og udfordringer og det ville klæde Gymnasieskolen i det mindste at behandle undersøgelsen fair i stedet for at misbruge materialet til en manipuleret fremstilling. Jeg kan i hvertfald ikke sende materiale til Gymnssieskolen en anden gang.
Venlig hilsen Mogens Hansen, redaktør af POLIS og ansvarlig for undersøgelsen
Det er den største manipulation af en undersøgelse i nyere tid. Selv Trump ville nuancere sagen mere. Det er et kæmpe problem, da både ministeren og jeg udtaler os i artiklen. Ministeren udtaler sig jo nu på et falsk og fordrejet grundlag for det er IKKE det undersøgelsen viser. Jeg har haft en korrespondance med journalisten i tre dage nu, hvor jeg selvfølgelig bekræfter at stå inde for citaterne, men samtidig at vinklingen er helt skæv og jeg forsøger at rette de faktuelle fejl. Journalisten ændrer få ting og skarpretter samtidig overskriften til en lodret løgn.
Tidligere rektor, fagkonsulent og nuværende redaktion af Polis, Mogens Hansen, har udført en stor og meget valid undersøgelse af samfundsfagslærernes oplevelser med at undervise i samfundsfag i gymnasieskolen. Undersøgelsen baserer sig på 90 spørgsmål til landets samf.undervisere. Over 500 har responderet. Mogens Hansen har sendt en sammenfatning af resultaterne til Gymnasieskolen, da der er mange interessante perspektiver i den. Han har også fremsendt hele undersøgelsen på journalistens opfordring. Journalisten har derefter valgt ét spørgsmål; nemlig hvad lærerne oplever som elevernes primære motivation for at vælge samfundsfag på A-niveau. I kan se tabellen ovenfor. Den primære årsag lærerne oplever, er at ”eleverne vælger samfundsfag på A, fordi de er samfundsfagligt interesseret”. Det er hovedkonklusionen og det mest vægtige argument i forståelsen af lærernes oplevelse. I undersøgelsen har lærerne kunne afkrydse flere felter med andre faktorer. Men vi kan ikke komme udenom, at den primære årsag er tilvalg af faget. Artiklen hævder og fremhæver, at eleverne vælger faget på af en anden årsag. Det er total manipulation af tal og fordrejer af fakta. For det første er det lærernes oplevelse og ikke elevernes. For det andet viser overskriften, at det er samfundsfag generelt. Lige nu står der på forsiden af Gymnasieskolen, at mine medlemmers fag er for let. Jeg har aldrig været så edderrasende over noget i mit virke som gymnasielærer. Bare for at pointere idiotien, så kunne overskriften også være ”Samfundsfaglærerne ved ikke hvad der motiverer elever for at vælge samf. A”. Det ville faktisk være en mere valid overskrift, da den tager afsæt i at det er lærernes oplevelse og det er samfundsfag på A.
At faget vælges på baggrund af fravalg, er jo en helt naturlig årsag – ellers havde man jo ikke lavet et valg. Det er det samme som at sige, at jeg har valgt at tage hvide sko på i dag, fordi jeg ikke ville have brune på. Det forklarer intet. En anden overskrift kunne være: ”Lærerne oplever at eleverne vælger samf A på baggrund af muligheder for videre uddannelse” eller ”Lærerne fornemmer at eleverne vælger samf A af et sociale hensyn”. Og at det behandles som det gør i artiklen hører ikke til i et ellers lødigt medie.
I må selv dømme hvad der lyder mest rigtigt og validt. Det burde ikke være svært uanset journalistisk eller statistisk know-how.
I linjen lige under overskriften står der desuden: Ny undersøgelse kan puste liv i fortællingen om ’slacker-linjen’.
Undersøgelsen puster i sig selv overhovedet ikke noget liv i den negative diskurs, som journalisten jo selv bidrager til her. Det er jo netop i journalistens valg at puste liv i en sag, som jo intet belæg har. At det samtidig bliver forelagt ministeren, der blot bliver bekræftet i tidligere diskussioner, der på ingen måde gavner noget fag i gymnasiet, er en skandale. Det er jo en total konstruktion ud fra en fejltolkning af tabellen. Jeg har næsten ikke ord for hvor absurd det her er.
Jeg har bedt journalisten og chefredaktøren om at fjerne artiklen. Jeg kan ikke stå inde for at blive anvendt i en smædekampagne mod mit eget fag, som jeg repræsenterer. Ministeren bør vel også få at vide, at han er blevet forelagt misforstået data og usande udsagn?
Svar til Mogens Hansen og Rasmus Tranegaard Andersen
Jeg er ked af, at I har modtaget artiklen på den måde, som I beskriver.
Overskriften er ikke en ”lodret løgn”, men bygger på det svar, som 28 procent af lærerne i undersøgelsen har givet. Rubrikken siger ikke, at ALLE elever, der vælger faget, gør det, fordi de tror, det er let. Der står ”elever” – underforstået: nogle elever.
Det er rigtigt, at vi kunne have valgt andre vinkler. Sådan er det altid, når man laver journalistik på baggrund af en undersøgelse, der indeholder mange svar/tal. Det er rigtigt, at 60 procent af lærerne svarer, at eleverne vælger samfundsfag A, fordi de er interesserede i det. Det skriver vi også flere steder i artiklen.
Men det er ikke altid det største tal, der er den vigtigste historie. Nogle gange er et mindre tal værd at hæfte sig ved. Det, mener vi, er tilfældet her.
Det er i øvrigt værd at nævne, at lærerne har kunnet afgive flere svar på spørgsmålet: ’Hvad oplever du er elevernes primære motivation for at vælge samfundsfag på A-niveau?’ Den samme lærer kan altså f.eks. sagtens mene, at elevernes valg BÅDE handler om interesse, og at faget vurderes til at være let.
Baggrunden for vores valg af vinkel er, at gymnasiet lige nu står midt i en opbrudstid. En ny reform er vedtaget, og snart bliver en ekspertgruppe nedsat, der skal komme med anbefalinger til politikerne om indhold og struktur på de treårige gymnasieuddannelser. Politikerne har ikke lagt skjul på, at de har kig på studieretningerne – ikke mindst studieretningen med engelsk og samfundsfag. I det lys mener vi, at det er relevant at skrive om, hvilke faktorer der spiller ind, når eleverne vælger samfundsfag.
Jeg vil desuden gerne fastslå, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ikke udtaler sig på et ”falsk og fordrejet” grundlag, og at vi ikke har forelagt ham ”misforstået data og usande udsagn”, sådan som I hævder. Vi har forelagt hele undersøgelsen for ministeren og bedt ham om en kommentar. Hvordan han vælger at udlægge tallene, er hans beslutning.
Til sidst vil jeg gerne understrege, at Rasmus Tranegaard Andersen har haft artiklen til citattjek, inden den blev offentliggjort. Her var svaret til journalisten: ”Jeg kan stå inde for, hvad du har citeret mig for. Jeg er dog lidt ærgerlig over vinklen.”
Morten Jest
Chefredaktør
Kommentar til Chefredaktøren. Tak for replik. Jeg finder stadigvæk overskriften fuldstændig misvisende. Det er ikke elever der har svaret og det er ikke samfundsfag generelt. Det er lærernes oplevelse og kun en oplevelse for samfundsfag A. Det er mere validt og retvisende at sige: “Lærerne ved ikke hvorfor eleverne vælger samfundsfag på A”. Og jeg må tilføje at det langt fra blot er Mogens Hansen og jeg der har læst det således. Vi har begge modtaget henvendelser fra undervisere og flere TR med stærke bekymringer for fagets fremtid. Jeg vil også fremhæve et andet citat fra mig til journalisten i korrespondancen: “Tolkningen af tabellen finder jeg meget problematisk. Og jeg ville faktisk have det dårligt med, at artiklen kom ud i den form.” Jeg står 100% inde for hvad jeg har sagt til journalisten både til baggrund og citat. Men igen reduceres udsagnene. Det er brand ærgerligt at Gymnasieskolen er gået ned ad den her vej.