GL har tabt sutten – dom er en stor sejr for både lærere og elever
Børne- og Undervisningsministeriet løber ikke fra dets ansvar, når det stadfæster, at en uddannelsesinstitution godt kan gå konkurs.
Formand for GL Anders Frikke og advokaten Karen-Margrethe Schebye argumenterer ellers for, at det er uhørt at lade en uddannelsesinstitution gå konkurs.
Derfor bliver man nødt til at spørge, om Frikke har tabt sutten, eller om han har brug for et crash kursus i basal virksomhedsøkonomi?
Regnestykket er simpelt. Bruger en institution flere penge, end den får ind, må det naturligvis få konsekvenser. Og hvorfor skulle det ikke få konsekvenser, fristes man til at spørge?
Det ligger noget dybt forkælet i den antagelse Frikke og Schebye repræsenterer, når de er så oprørte over, at en uddannelsesinstitution kan gå konkurs.
Hvis en institution ikke kan gå konkurs, er det det samme som at give ledelsen og gymnasiebestyrelsen bagved et økonomisk carte blanche og bare sige bitte sehr. Gør hvad I vil – no strings attached – og hvis I mangler penge, så tager vi bare nogle flere fra den offentlige kasse – Det er jo andre folks penge, vel at mærke.
Dertil kommer deres vrangforestilling om, at andre mennesker bør støtte økonomisk uansvarlige ledelser i gymnasiesektoren. Det udstiller en forkælet og realitetsfjern sektor, når man klager over, at de ansatte mister deres jobsikkerhed i forbindelse med et konkursbo. Når kassen er tom, er problemet selvforskyldt.
Jeg ved ikke, om der findes andre sektorer i Danmark, hvor medarbejdere ved en konkurs også kan være sikre på at få løn i hele deres fratrædelsesperiode bagefter. GL’s indsats for at kæmpe for lige præcis den ordning understreger deres misforståede økonomiske sans, der tager afsæt i, at man bare kan bruge løs af andre folks penge.
GL bør i stedet, for at forhindre andre konkursbo i gymnasiesektoren, bruge deres energi på at stramme beføjelserne for gymnasiebestyrelserne.
Kommunalpolitikerne bruger gymnasiet som en legeplads i lokalpolitiske fantasiprojekter.
I forbindelse med kommunalreformen i 2006/07 indførte man noget så abstrakt som en selvejet institution med en lokalt forankret bestyrelse. Gymnasiebestyrelserne er noget fanden har skabt i vrede. Der er ingen regler om fit and proper-krav til bestyrelsesmedlemmerne, som man kender fra det private, og der er heller ikke tilbud om efter- og videreuddannelse. Medlemmerne kan sådan set både være inkompetente og inhabile – og er ofte begge dele. Dertil kommer bestyrelsens manglende incitamentet for at sikre en sund drift på gymnasiet.
I skrivende stund er der udskrevet valg. Med andre ord, får vi et helt nyt folketing om ganske kort tid. Samme præmis gælder ved kommunal- og regionsrådvalget. Hvert 4. år vælges nye politikere, der efterfølgende kæmper om de berømte ”ben” i forskellige bestyrelser.
De politiske ben er nemlig blevet den eneste måde, lokalpolitikere kan udøve deres magt på – og smutte fra den, hvis noget går galt. Dermed har selvejestrukturen lukket op for en ladeport af særinteresser, som hverken har til formål at sikre undervisningskvaliteten eller den daglige drift på gymnasierne.
Derimod bruger kommunalpolitikerne gymnasiet som en legeplads i lokalpolitiske fantasiprojekter. Bestyrelserne har indtil nu åbenbart troet, at de kunne slippe afsted med ikke at tage ansvar for deres handlinger. Derfor er dommen en sejr for både lærere og elever, da den ansporer ledelsen og gymnasiebestyrelsen bagved til at opføre sig økonomisk ansvarligt.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Kære Dorthe
Tak for – som altid – et skarpt indspark, der sætter blodcirkulationen i gang. Det er godt for debatten.
Men én ting må jeg slå fast: I GL har vi hverken tabt sutten eller mistet jordforbindelsen. Vi insisterer bare på noget så gammeldags som et stærkt, offentligt uddannelsessystem, hvor man ikke harmoniserer retssikkerhed og uddannelsesniveau efter postnummer eller forældre-økonomi. I andre lande kan private bestyrelser bestemme egenrådigt over skoler, og resultatet er hverken mere frihed eller mere lighed. Det ønsker vi ikke for danske unge. Det må grundlæggende set være staten, der er ansvarlige for gymnasiesektoren, men gerne med en eller anden form for lokalt råderum som skole.
Der er ingen tvivl om, at staten svigtede i VUC Syd-sagen. Der var ikke tilstrækkelig kontrol med skolens investeringer, og det tror og håber jeg, at alle har lært af. Skoler kan og bør sættes under administration, hvis de ikke har styr på økonomien. Taberne i denne sag er imidlertid alle de unge i Sønderjylland, og det kan vi ikke være bekendt.
Sagen her viser i vores øjne, at selvejestrukturen og tilsynet med lokale beslutninger tilsyneladende aldrig blev tænkt tilstrækkeligt igennem fra start.
Landsrettens dom skal og kan jeg ikke anfægte juridisk set. Men politisk og uddannelsesmæssigt er den et vink med en vognstang om, at lovgivningen er problematisk. Det skal vi have kastet lys på – ikke mindst lige nu, hvor fremtidens landskab og lovgrundlaget for institutionerne er kastet op i luften,
Og ja – vi undersøger, om sagen bør videre til Højesteret. Det skylder vi både sektoren – lederne, lærerne og eleverne – og de politikere, der skal tage stilling til, om skoler fremadrettet skal kunne gå konkurs.
Mvh.
Anders Frikke, formand for GL
Kæreste Anders
Jeg læser entydigt dit svar som, at du ved jeg har ret.
Måske er det fair overfor læserne at fortælle, at vi to kender hinanden og har arbejdet sammen. I forbindelse med min afskedigelse på Haderslev Katedralskole, skreg du i telefonen og råbte, hvorfor er sådan en som dig ikke var TR. Og du har altid kaldt mig for en fighter, men du er også en ”man of the system” – det er jeg ikke. Og de forskelligheder skal der være plads til – også i den offentlige sektor.
Jeg står benhårdt på mål for min kritik af gymnasiesektoren vel vidende, at det lukker nogle døre i mit virke som gymnasielærer. Men mit ærinde som gymnasielærer er altid, og vil altid være, at værne og støtte gymnasier, der leverer undervisning af høj faglig kvalitet og rammebetingelser, der fordrer et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til, at borgerlige gymnasielærere også tør ytre sig.
Derfor nægter jeg at gå med på præmissen om, at det er staten med dens ”lokalt forankrede bestyrelser”, der er ansvarlig for gymnasiesektoren. Det bliver skamløst udnyttet, at der ingen fit-and-proper regler er for gymnasiebestyrelserne – og det skal ændres. Nogle gymnasiebestyrelser er endda blevet til kaffeklubber, der ikke varetager deres opgave.
Sidste år i Jyllands-Posten skrev to tidligere ansatte på Marselisborg Gymnasium, hvorfor bestyrelsen dog ikke foretog sig noget i forbindelse med rektors horrible ledelsesstil. Tre dage senere kom den øjeblikkelige afskedigelse af rektor. I lang tid gik de ansatte ligeledes på Næstved Gymnasium & HF og havde ondt i maven, fordi bestyrelsen ikke trådte i karakter og fyrede rektor.
I morges da jeg satte mig ind i min bil i Haderslev, kunne jeg ikke være med at tænke over dit argument med, at de unge i Sønderjylland er taberne i VUC-dommen. Bestyrelsen på Haderslev Katedralskole fejlede eklatant i 2020, da skolen havde et underskud på 10,5 af omsætningen. For 4 år siden valgte den alligevel at åbne et SoSu-uddannelsesforløb, som ikke længere udbydes, fordi det ikke drifter sig. Samtidig vil man igen bygge, selvom der står kollegieværelser til rådighed på det nærliggende stadion. Skolen bliver tydeligt brugt af kommunalbestyrelsen, til at få alt ind med en puls. Opskriften på en VUC-konkurs er den samme. Og de unge taber, fordi gymnasiebestyrelsen vil alt muligt andet med HaKa, end at værne og støtte undervisning af faglig høj kvalitet.
GL skal og bør arbejde for, at rammebetingelserne for bestyrelsesmedlemmerne ændres – ellers bliver vi ved med at opleve dårlig ledelse, økonomisk ansvarsfraskrivelse og forringet undervisningskvalitet og arbejdsmiljø. Som det er nu, bliver gymnasiebestyrelser aldrig straffet for manglende opsyn og konsekvens af rektor – vigtig for den er fastholdelse, da det er et økonomisk incitament. Samtidig er interessekonflikterne blandt bestyrelsesmedlemmerne enorme.
Jeg meldte mig ind i DM i 2001 og i GL i 2012. Men jeg meldte mig også ud igen i 2023. Jeg skal ikke støtte en fagforening, der ikke vil lade gymnasier gå konkurs, men arbejder for, at dårlig ledelse bare skal have flere penge, på bekostning af eleverne og medarbejderne. Dem skulle GL tage og arbejde for, ved at sætte nogle betingelser for gymnasiebestyrelserne.
Men kære Anders, jeg er glad for, at du medgiver, at jeg har sat gang i din blodcirkulation. Det er altid godt, når der kommer blod rundt i kroppen – især hos mænd. Og måske kan det resultere i en happy ending, hvor vi begge får ændret rammebetingelserne for selvejestrukturen 😉