Sverige og Norge har forstået det: Hvorfor glemmer den danske reform de kreative gymnasier?

Nedtællingen til epx’en kører derudad, og til foråret vil institutionslandskabet formentlig være på plads. Debatten på diverse medier kører også derudad og meget af fokusset har været på den nye didaktik og hvordan det praksisorienterede perspektiv sikres. Noget, der har glimret ved sit fravær, når jeg følger debatten på Linkedin, Uddannelsesmonitoren eller i Gymnasieskolen, har været de kreative fags fremtid.

Heller ikke i ekspertudvalgets anbefalinger til epx’en fylder kreative fag som musik, dramatik, billedkunst, dans og design og arkitektur nogen rolle. Hvilket er dybt paradoksalt, eftersom disse fag er dybt relevante både for de professionsorienterede og erhvervsrettede fag.

Her stopper paradokset imidlertid ikke, for denne uddannelsesreform er på mange måder skabt som en dansk pendant til uddannelsesstrukturerne i vores nabolande: Sverige og Norge. I disse lande er der dog et helt andet fokus på kreative fag end i Danmark.

I Sverige har man ”estetiska programmet” (ES), som har seks forskellige specialiseringer: Bl.a. Bild och formgivning, Estetik och media, Musik, Teater m.fl.. Uddannelserne giver både generel universitetskompetence og forbereder til kreative videregående uddannelser.

I Norge har man Kunst, design og arkitektur (KDA) og Musikk, dans og drama (MDD), som er 3-årige studieforberedende ungdomsuddannelser på linje med det almene gymnasium.

I Danmark har man aldrig direkte understøttet en kreativ gymnasieuddannelse, men i studieretningsgymnasiet har man kunnet lave studieretninger, som var kreative, og man har haft forsøgsordninger med dramatik på A-niveau. Dog har især hf’en kunnet rumme disse kreative uddannelsestilbud, og henover Danmark findes der i dag et væld af kreative uddannelser, hvor unge mennesker kan dyrke deres passion for æstetiske fag.

Jeg frygter, at denne mulighed forsvinder med nedlæggelsen af hf og oprettelsen af epx. Jeg har selv siddet med anbefalingerne og forsøgt at forløse en kreativ ungdomsuddannelse, men medmindre politikerne udvider rammerne, så bliver det ikke nemt at gøre epx æstetisk. Hvilket virker ironisk, for er der noget, de æstetiske fag er, så er det praksisorienterede, hvilket er kongstanken i oprettelsen af epx. I tankerne om stx-reformen er der heller ikke nogen hjælp at hente, heller ikke her ligner, at de æstetiske fag får en særlig rolle.

Der er i tiden en debat om ånd og åndelighed og kunstig intelligens. Æstetikken forholder sig til begge dele. Æstetikken skaber ånden, det fællesskab, vi oplever i sangen, i teatret og i maleriet, beriger vores tilværelse. Æstetikken kan det, som AI har svært ved, den kan bryde rammerne, den kan forestille sig noget, som ikke allerede er.

Vi skal ikke nødvendigvis kopiere enten den svenske eller den norske model, i stedet synes jeg, man skal invitere ledere og lærere fra de nuværende kreative ungdomsuddannelser ind til en dialog om, hvordan man kan skabe en vej for sådan en uddannelse. Måske skal den være et særligt spor til epx, måske skal den kobles til stx, men lad nu ikke de institutioner, som har ofret energi og hjerteblod til det kreative, lide et skibbrud. Viden og erfaring findes ude på skolerne i dag – inddrag dem, før deres fagmiljøer bliver nedlagt.

Det, som er fælles for mange af de kreative ungdomsuddannelser, der findes i dag, er, at de arbejder tæt med andre partnere, aftenskoler, kulturskoler og lignende. De unge, som går på disse uddannelser, bliver en naturlig del af det lokale vækstlag, de bliver undervisere på teaterskoler, for børn, der vil spille et instrument, på tegnekurser. De laver koncerter med upcoming bands, laver musicals og bidrager til et aktivt kulturliv i deres byer.

Disse unge må man ikke glemme i en reformtid.

Jeg drømmer om, at man i de store byer opretter en æstetisk ungdomsuddannelse for unge, som har kunnen og passion inden for de æstetiske fag. Jeg drømmer om, at mine børnebørn får muligheden for at få kreative pædagoger og lærere op igennem deres børneliv. Jeg drømmer om, at de får muligheden for at tilvælge en æstetisk uddannelse.

Så kære politikere, GL og Danske Gymnasier: Lad ikke Danmark stå tilbage for vores nordiske naboer. Giv Danmarks unge en lignende mulighed for at dyrke det kreative, dyrke det æstetiske – nogle vil blive store kunstnere, og andre vil blive inspirerende pædagoger, lærere og mennesker, som vores samfund også har brug for.