Bevar det, der virker

I sektoren står vi i disse år overfor store forandringer af vores gymnasiale uddannelser og ungdomsuddannelser i det hele taget. Meget vil blive forandret, og det kan skabe nervøsitet og utryghed, men der er hos mig også et håb om, at det, som trænger til at blive forandret, vil blive det. For eksempel må det forhadte grundforløb, der gør mere skade end gavn, fordi det tærer så kraftigt på både elevers og læreres relationelle ressourcer, gerne vige for noget andet – sammen med det fastlåsende studieretningsgymnasium i øvrigt – det samme gælder en kapacitetsstyring som i sin nuværende form ikke fungerer.

Men der er også ting som virker, og som vi må værne om. En af dem er pædagogikum! Og de stemmer, som nu slår på tromme for et særligt epx-pædagogikum gør mig ærligt talt utryg på de unges vegne.

Før eksamensperioden gik i gang, har masser af lærerkandidater haft 3. og sidste besøg og dermed afsluttet deres praktiske pædagogikum, og der er lettelse og glæde at spore rundt om på lærerværelserne. På møde i GL’s Uddannelsesudvalg den 14. maj var Anne Vibeke Vennerstrøm fra SDU og holde oplæg om pædagogikum og konklusionen, som var bakket op af SDU’s Endlinerapport, som er nyeste undersøgelse af lærerkandidaternes tilfredshed, var helt klar; pædagogikum virker.

Uddannelsen, som er forankret på SDU, er forskningsbaseret og bygger på nyeste pædagogiske viden indenfor området, det er gymnasielærere selv, der underviser på uddannelsen, og uddannelsen er i selve sit curriculum så fleksibel, at den hele tiden kan tilpasses gymnasiernes formålsparagraf. At uddanne til en bestemt uddannelse eller i en bestemt didaktik har aldrig været målet med pædagogikum. Professionaliseringen som gymnasielærer består i at blive uddannet til at være en kvalificeret lærer til undervisning på gymnasialt niveau, der kan udvikle egen undervisning og samtidig reflektere over den ved hjælp af faglige metierer og et fagligt sprog både alene og sammen med andre. Pædagogikums succes kan ikke bare tilbagevises med, at lærere, der starter i pædagogikum, ofte har flere års undervisningserfaring, for som rapporten tydeligt viser, føler også lærere, der allerede har undervist i flere år, at de er klart bedre rustede efter pædagogikum og er blevet -ja- reflekterende praktikere.

Epx er en ny uddannelse med et nyt formål, som er et andet end for gymnasiet og hf, som vi kender det. Et fælles didaktisk ståsted er således vigtigt for at kvalificere undervisernes (sam)arbejde på den nye uddannelse. Epx’en vil kræve åbenhed, tolerance og samarbejdsvilje fra forskelligartede fagligheder og lærergrupper, og hvis den skal komme godt fra start, er det uomgængeligt, at vi har et fælles sprog for pædagogikken, didaktikken og ikke mindst dem, det hele handler om – eleverne. Det fælles gymnasiale pædagogikum skal bevares!