Vi skal turde tage et opgør med integrationsudfordringerne i gymnasieskolerne

Som gymnasielærer oplever jeg desværre udfordringer med integrationen af elever med særligt ikke-vestlig baggrund. Integrationsudfordringerne indebærer blandt andet, at der opstår parallelstrukturer på gangene, hvor arabiske elever klumper sig sammen, samt at danske elever føler sig holdt uden for, når de ikke-vestlige elever taler arabisk med hinanden. Endelig kan det også udfordre klassefællesskabet, når det i nogle klasser er svært at gennemføre en klassefest pga. muslimske elever i klassen, som ikke tolererer, at danske elever drikker alkohol.

Hertil kommer desværre alle de problemer med omfattende negativ social kontrol, som vi kender fra ghettogymnasierne i storbyerne, men som vi heldigvis oplever i mindre grad i Sønderjylland, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere er lavere.

Helt grundlæggende må det være sådan, at når man tager en ungdomsuddannelse i Danmark, så skal man naturligvis kunne være sikker på, at det er danske værdier, der er gældende, og at man ikke bliver udsat for negativ social kontrol.

Derfor skal vi have gjort op med islamisk parallelkultur på danske ungdomsuddannelser. Dette skal vi bl.a. gøre ved at sikre, at der aldrig er mere end 25 procent elever med ikke-vestlig indvandrerbaggrund på en ungdomsuddannelse og ved at sikre, at det er danske værdier og ikke mindst det danske sprog, der er styrende.

Vi skal turde insistere på, at dansk er det sprog, vi taler til hinanden på gangene og i frikvarterer, og at vi ikke tillader, at elever taler eksempelvis arabisk på vores skoler. Det dur nemlig ikke, at en lille gruppe af elever taler med hinanden på et sprog, som almindelige danske elever ikke forstår og på den måde forstærker de parallelsamfund, som vi skal have gjort helt op med. Derfor skal fremmedsprog begrænses til de sprog, som eleverne lærer i undervisningen.