Væk med grundforløbet – men hvad så?

GL’s hede ønske om afskaffelse af grundforløbet ser ud til at blive virkelighed allerede fra næste skoleår. Ifølge undervisningsminister Mattias Tesfaye skal det være op til den enkelte skole at beslutte, om man vil indhente forhåndstilkendegivelser om studieretningsvalg fra eleverne og sammensætte klasser derefter.

Med grundforløbets bebudede død er det relevant at diskutere, hvad vi vil have i stedet – hvis overhovedet noget. Er der elementer af grundforløbet i dag, som vi ønsker at bevare?

Grundforløbet presser elever og lærere
Lad os lige samle argumenterne imod grundforløbet. Det primære problem er den vilkårlige sammensætning af klasser fra starten, hvilket betyder, at eleverne først kommer i den ’rigtige’ klasse efter studieretningsvalget. Eftersom hverken kammeraterne eller lærerne vil vare, knytter eleverne – og nogle gange også vi lærere – ikke de vigtige bånd, som giver tryghed i den første gymnasietid. Tiden i grundforløbsklassen er i særdeleshed en prøvelse for dem, der ikke har let ved det sociale, og den sociale og faglige trivsel hænger som bekendt nøje sammen.

Den stramme planlægning i grundforløbet påvirker også lærerne og dermed undervisningens kvalitet. Nogle udarbejder fælles forløb, fordi eleverne skal stilles lige efter dannelsen af studieretningsklasserne. Selvom det kan være en fordel at deles om arbejdet, betyder standardundervisning også et tab af metodefrihed og engagement hos læreren, der smitter af på eleverne.

Samtidig er det svært at erstatte aflyste timer, fordi grundforløbet er så kompakt. Det skaber en urimeligt skæv arbejdsbelastning for mange lærere. Nogle møder endda syge på arbejde i grundforløbet for at opfylde bekendtgørelsen.

Vigtigt at præsentere fagene ordentligt
Præsentationen af studieretninger, der løber gennem grundforløbet, trækker også på ressourcerne. På hhx opleves det nærmest som meningsløst, fordi der egentlig ikke er den helt store forskel på studieretningerne.

Til gengæld kan vi frygte, at nogle fag får endog meget trange kår, hvis vi helt sløjfer præsentationen af studieretninger og valgfag. Fag som filosofi og bioteknologi, der ikke findes i folkeskolen, vil stå væsentligt ringere uden en ordentlig præsentation i starten af gymnasietiden – og mulighed for at vælge om. Andre fag, der blot fungerer anderledes i gymnasiet end i folkeskolen, kan få samme udfordring.

Derfor må vi indhente erfaringer fra velfungerende præsentationer af fag og studieretninger og sikre os, at eleverne også efter en forhåndstilkendegivelse har mulighed for at stifte kvalificeret bekendtskab med gymnasiets øvrige muligheder.

Hvad med grundforløbsfagene?
En del af grundforløbet er ikke-fagene almen sprogforståelse (AP) på stx/hhx, naturvidenskabeligt grundforløb (NV) på stx/htx, produktudvikling (PU) på htx og økonomisk grundforløb (ØG) på hhx. Spørgsmålet er, om de skal ud med badevandet, eller om de giver et fundament for det videre arbejde i gymnasiet, som er værd at bevare.

Eksempelvis har de sproglige faglige foreninger givet udtryk for, at AP er en vigtig og nødvendig byggesten for elevernes grammatiske arbejde i dansk og de øvrige sprogfag, mens de naturvidenskabelige faglige foreninger typisk ønsker at erstatte NV-timerne med timer i fagene.

Der er imidlertid stor forskel på, hvordan vi vurderer grundforløbsfagene – og det skyldes til dels, at de ikke har en standardiseret eksamensform. Nogle skoler arbejder med en mundtlig eksamen, andre med en skriftlig, og andre igen med en kombination. Fokus og materiale varierer stærkt, og der findes ingen fælles bedømmelsesskala eller ekstern censor, selvom der er tale om en decideret eksamen, der tæller med på studenterbeviset – om end med den spøjse faktor 0,25. Det er aldeles vilkårligt og retsløst for eleverne.

Skal nogle af grundforløbsfagene overleve, eller dele af dem, bør det ske efter en grundig evaluering i samarbejde med de relevante faglige foreninger. I den forbindelse kan vi passende få luget ud i bekendtgørelserne, der er alt, alt for ambitiøse. Forløbene bør afsluttes med en intern evaluering, der ikke ender på eksamensbeviset og er med til at skabe karakterræs og præstationspres i den allerførste gymnasietid.

Det er godt, at vi endelig kommer af med grundforløbet. Men vi må ikke kassere de gode erfaringer, som det trods alt har givet os.