TR og uddannelsesleder: Sådan mindsker vi den skæve arbejdsbelastning

Det vil aldrig lykkes at fordele en gymnasielærers undervisning og øvrige arbejdsopgaver fuldstændig jævnt hen over et skoleår. Men der er mange ting, man kan gøre, så arbejdsbelastningen bliver mindre skæv.

Det mener tillidsrepræsentant Mette Hosbond Kristensen og uddannelseschef Peter Søgaard Povlsen på Silkeborg Gymnasium.

”Ujævn arbejdsbelastning vil altid være et grundvilkår, når man er gymnasielærer. Men vi gør, hvad vi kan for at mindske problemet,” siger Peter Søgaard Povlsen.

”Nogle gange er det ikke så meget, der skal til. Nogle få lektioner, der bliver flyttet, kan gøre en forskel,” tilføjer Mette Hosbond Kristensen.

På det midtjyske gymnasium har man i flere år arbejdet med at udjævne lærernes arbejdsbelastning mest muligt. I skoleåret 2014-2015 blev der nedsat en arbejdsgruppe med fire lærere fra forskellige faggrupper, der skulle komme med konkrete løsningsforslag.

Initiativet kom fra Peter Søgaard Povlsen, der også selv deltog i gruppen.

”Jeg anerkender, at ujævn arbejdsbelastning er en kæmpe udfordring,” siger han.

Timer blev flyttet
Det var især grundforløbet, der blev talt om i arbejdsgruppen. Året før havde Silkeborg Gymnasium – som et forsøg godkendt af Undervisningsministeriet – forkortet grundforløbet. Præcis som det nu er på alle gymnasier i forbindelse med den nye reform.

Det ramte især lærerne i naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP), der pludselig skulle afvikle samme antal undervisningstimer i løbet af tre måneder i stedet for seks.

Skolen flyttede derfor timer i oldtidskundskab, latin og de naturvidenskabelige fag fra grundforløbet til studieretningerne, så der blev tyndet ud i lærernes skemaer.

”For eksempel har en del NV-lærere matematik ved siden af. De timer flyttede vi ud af grundforløbet. Det gjorde vi også med nogle af lektionerne i fysik B,” fortæller Mette Hosbond Kristensen.

Allerede andet år gik det bedre, og ifølge skolens evalueringer er flere og flere lærere blevet positive fra år til år.

I forhold til at udjævne arbejdet er det en fordel at være en stor skole, påpeger de begge. På Silkeborg Gymnasium er der omkring 150 lærere.

”Små skoler har en større udfordring. Vi har for eksempel mange NV-lærere med alle mulige fagkombinationer, hvilket giver os mange flere muligheder for at fordele undervisningstimer og andre opgaver,” siger Mette Hosbond Kristensen.  

”Min dør står åben”
Skolen er fortsat med at foretage justeringer af grundforløbet fra år til år, og det er ifølge tillidsrepræsentanten og uddannelseslederen et godt eksempel på, at man godt kan skrue på faste strukturer.

En mere jævn arbejdsfordeling kræver dog også, at der er åbenhed og en god dialog mellem lærere og ledelse i hverdagen, fastslår de.

”Jeg siger altid til lærerne, at min dør står åben, og at de skal komme ind til en snak, hvis de kan se, at deres arbejdsbelastning er – eller vil blive – skæv,” siger Peter Søgaard Povlsen.

Han kigger også løbende lærernes skemaer igennem og flytter lidt rundt, så der for eksempel kan laves skemafrie dage.

Og så skal man huske, at der ikke findes én slags medicin mod skæv arbejdsbelastning, man bare kan hælde ud over hele lærerværelset, understreger de.

”Det vigtigste er, at man kigger på den enkelte lærers opgaveplan,” siger Mette Hosbond Kristensen.

De minder også om, at der faktisk er nogle lærere, der trives fint med at have meget travlt i nogle perioder og mindre travlt i andre.

Kan føles som et nederlag
Peter Søgaard Povlsen ser det som sin vigtigste opgave, at lærerne hurtigst muligt får indsigt i deres kommende opgaver. Derfor forsøger han at få skemaerne færdige i god tid.

”Når den foreløbige opgavefordeling er færdig i juni, kan lærerne komme forbi mig eller en af de andre uddannelsesledere og snakke deres plan igennem,” fortæller Peter Søgaard Povlsen, der har ansvaret for skemalægningen på skolen.

Han nævner, at skolen hvert efterår også har ”mini-medarbejderudviklingssamtaler” med fokus på opgavefordelingen.

Men nogle lærere synes, det er svært at sige til ledelsen, at de ikke kan overskue arbejdsmængden, fortæller Mette Hosbond Kristensen. Hun ser det som sin vigtigste opgave at få dem til at gøre det – og hun går gerne med.

”Nogle føler, at det er et nederlag. Alle vil jo gerne være gode lærere, der kan klare de opgaver, de har fået tildelt,” siger tillidsrepræsentanten.  

Hun oplever, at ledelsen lytter, og at der ofte bliver fundet en løsning.

”Men selvfølgelig lykkes det ikke altid. Alle hold og opgaver skal jo dækkes, og det kan være virkelig svært at få til at gå op,” siger Mette Hosbond Kristensen.  

Derfor vil der stadig være en del lærere, der vil sige, at ujævn arbejdsbelastning er et problem på skolen, vurderer de begge.  

”Vi har ikke fundet de vises sten. Men vi tænker rigtig meget over det, og vi gør rigtig meget for at mindske problemerne,” siger Peter Søgaard Povlsen.