Lærere undlader at undervise i kontroversielle emner

28 procent af gymnasielærerne har undladt at undervise i et eller flere emner, fordi de vurderer, at de er kontroversielle.

Det viser en ny undersøgelse af lærernes erfaringer med at håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har foretaget.

VIVE har lavet undersøgelsen blandt ledere og lærere, der underviser i dansk, historie, samfundsfag, religion/kristendomskundskab eller biologi/bioteknologi i henholdsvis 7.-9. klasse på folkeskoler og frie grundskoler samt på gymnasiale uddannelser.

Langt de fleste lærere oplever ikke væsentlige udfordringer ved at undervise i kontroversielle emner.

Undersøgelsen viser en mangfoldighed af emner, som lærerne oplever som kontroversielle. Flest gymnasielærere angiver følgende emner som kontroversielle i de fag, de underviser i:
(Man har kunnet angive flere svar).

• Krigen mellem Israel og Hamas (38 procent).
• Kønsidentitet (36 procent).
• Indvandring (31 procent).

En fjerdedel af lærerne svarer, at ingen emner er kontroversielle i de fag, de underviser i.

”Det skal stoppes”
Knap halvdelen af de gymnasielærere, der har undladt at undervise i kontroversielle emner, svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at det drejede sig om Muhammedkrisen herunder Muhammedtegningerne.

De hyppigste årsager til at undlade at undervise i kontroversielle emner er hensynet til enkelte elevers trivsel eller for at undgå konflikter i klassen. Det svar giver godt halvdelen af gymnasielærerne, som har udeladt emner.

28 procent af de lærere, der har undladt at undervise i et eller flere kontroversielle emner, angiver dog en noget mere alvorlig grund. De svarer, at de gjorde det på grund af egen eller familiens sikkerhed.

To procent af gymnasielærerne svarer, at de har oplevet, at en elev kom med trusler mod læreren som reaktion på undervisningen i kontroversielle emner.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Anders Frikke, er chokeret over tallene.

”Det skal vi sørme tage meget alvorligt, for det skal bare stoppes. Det er vigtigt, at vi ude på skolerne får italesat, hvad der er på spil. Ledelsen skal sørge for at sætte det på dagsordenen og sikre, at der er et trygt rum for lærerne. Ingen lærer skal være bange for at berøre relevante emner i undervisningen,” understreger Anders Frikke.

Emner fanger elever
Heldigvis er det især positive reaktioner fra eleverne, som lærerne oplever, når de underviser i kontroversielle emner, viser undersøgelsen.

Godt otte ud af ti gymnasielærere svarer, at undervisningen i kontroversielle emner resulterede i, at eleverne fandt det spændende, lærerigt eller betød, at eleverne indgik i debat.

”Det er min oplevelse, at mange gymnasielærere indimellem søger de kontroversielle emner, fordi de kan engagere og skabe god dialog om noget fagligt. Det er jo kernen i gymnasiet, at vi kan gå ind i de kontroversielle eller svære emner og skabe et demokratisk pluralistisk rum, hvor vi kan diskutere. Og lærerne kan kvalificere og nuancere en debat med deres faglighed,” siger Anders Frikke.

Størstedelen af gymnasielærerne svarer i undersøgelsen, at undervisning i kontroversielle emner fremmer elevernes kritiske tænkning, styrker elevernes evne til at forstå forskellige synspunkter og fremmer elevernes tolerance over for forskellige perspektiver.

Tillid til lærerne
GL-formanden håber, at undersøgelsen vil blive brugt til at tage en snak på skolerne om lærernes arbejdsmiljø.

Samtidig håber han ikke, at undersøgelsen vil blive brugt politisk.

”Jeg har en kæmpe bekymring for, at nogle politikere vil misbruge undersøgelsen og bruge den som anledning til at fortælle os i detaljer, hvad vi skal undervise i. Generelt har vi nogle gode læreplaner, men i nogle fag er der ikke meget frit rum til, at lærerne selv kan bestemme, hvad eleverne skal fordybe sig i. Derfor har vi ikke brug for, at politikerne stiller endnu flere detaljerede krav til undervisningen. Lærerne er med deres faglighed meget bedre til at vurdere, hvad der passer til faget og den enkelte klasse,” påpeger Anders Frikke.

”Der er jo vigtigt, at der er plads til dannelsesrummet mellem lærer og elever, hvor de snakker om, hvad der rører sig, og hvilke emner der giver mening i deres sammenhæng og tid at tage op.”

Afsættet for undersøgelsen er en debat i Folketinget om, hvorvidt Muhammedkrisen som emne skulle inddrages i en historiekanon, og om der skulle udvikles faste undervisningsmaterialer til det.

Anders Frikke nævner også, hvordan der på et tidspunkt var politikere, der mente, at for eksempel Muhammedkrisen skulle være obligatorisk stof.

”Der kan ikke laves en liste over nogle bestemte kontroversielle emner, som skal indgå i undervisningen. Den vil jo hurtigt blive uaktuel – se bare, hvor hurtigt vores verden udvikler sig. Derfor vil jeg gerne understrege, at man trygt kan overlade det til lærerne at finde ud af, hvad der passer til deres elever,” siger Anders Frikke.

Undersøgelsen dokumenterer også, at størstedelen af gymnasielærerne føler sig fagligt klædt på til at undervise i kontroversielle emner. 82 procent er meget enig eller enig i det udsagn, 10 procent forholder sig neutralt, og 7 procent er uenige.

Børne- og undervisningsministeren skriver i en pressemeddelelse:

”Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende,” siger Mattias Tesfaye.