Annonce
Skip to content
Artikel
Unges problemer bliver også et arbejdsmiljøproblem for lærerne
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Pædagogikum
  • Elevfordeling
  • Kunstig intelligens
  • Arbejdsmiljø

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse Dansk Deltid DGS
  • Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023
  • Finanslov 2024 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016
  • Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling
  • Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Motivation
  • Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil
  • Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur
  • Sverige Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Elevfordeling Eksamen Corona OK 13 Fremmedsprog Kunstig intelligens Nedskæringer Digitalisering Uddannelsespolitik
luk
elev-trist-ensom-shutterstock-aspect-ratio-348-234
22. juni 2023

Unges problemer bliver også et arbejdsmiljøproblem for lærerne

ArbejdsmiljøUndervisning
Indhold
Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Shutterstock (Arkivfoto)
Link er kopieret

Undervisningen bliver ofte påvirket af elevernes sociale eller psykiske problemer, viser undersøgelse. Det kan være en arbejdsmiljøbelastning for lærerne.

Jeg må være verdens dårligste lærer. Den følelse kan Nina Sofie Llorente Munck nogle gange få, når hun er færdig med en lektion på Københavns VUC (KVUC).

“Jeg oplever, at flere elever har forskellige former for problemer, og nogle gange er det svært at få skabt det rum i klassen, hvor eleverne tør at byde ind og at lave fejl. Det kan være en frustrerende oplevelse at stå i som underviser,” siger Nina Sofie Llorente Munck.

Hun er ikke den eneste lærer, som skal forholde sig til elevernes problemer. 

I en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gymnasieskolen, svarer 20 procent af lærerne, at effekten af deres undervisning altid eller ofte bliver påvirket af elevernes sociale eller psykiske problemer. 39 procent svarer, at det sommetider sker. Med andre ord og sikkert ikke overraskende rykker de unges trivselsproblemer med ind i klasselokalerne.

Nina Sofie Llorente Munck fortæller, at lærerne på VUC har accepteret det som et grundvilkår for undervisningen, at elever har sociale eller psykiske problemer.

“Vi har været vant til at de unge voksne eller de voksne har problemer, og de er måske nemmere at forholde sig til, fordi de er modne nok til selv at fortælle om dem og forholde sig til dem. Men jeg synes, det er sværere med de yngre – teenagere – som har problemer,” siger Nina Sofie Llorente Munck.

Jeg står ofte med følelsen af at være forholdsvis alene med problemerne.
Nina Sofie Llorente Munck, lærer
KVUC

Hun beskriver, at nogle har en form for angst, nogle har sociale problemer på grund af ting, som sker derhjemme eller i deres liv, mens andre har en form for diagnose.

“Jeg oplever dog, at mange elever føler, at de er de eneste, som har lige netop deres problem, og de putter derfor lidt med det. Det betyder også, at det kan være svært at få dem til at byde ind i undervisningen, og det kan være svært at få skabt det fælles rum, hvor alle tør deltage,” siger Nina Sofie Llorente Munck.

Arbejdsmiljøproblem for den enkelte lærer
Arbejdsmiljøkonsulent Eva Thoft i virksomheden Teamarbejdsliv har i flere år arbejdet sammen med gymnasier om arbejdsmiljø. Blandt andet tilbyder hun sparring, når skolerne har fået kortlagt deres professionelle kapital. Hun forklarer, at lærere, som har elever med sociale og psykiske problemer, kan være udsat for høje følelsesmæssige krav.

“Sådanne krav indebærer, at man i arbejdet skal kunne sætte sig ind i, rumme og håndtere, andres menneskers følelser, man skal kunne håndtere eller skjule egne tanker og følelser samt kunne tilpasse kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med. Og samtidig står læreren med kravet om at kunne undervise de unge, så de lærer det, de skal lære, mens de er på uddannelsen. Det kan være en arbejdsmiljøbelastning for den enkelte” siger Eva Thoft.

Jo mere man kan håndtere problemer i fællesskab, jo bedre kan man forebygge belastningerne.
Eva Thoft, arbejdsmiljøkonsulent
TeamArbejdsliv

Eva Thoft peger på, at det er vigtigt, at arbejdspladsen og skolen i fællesskab håndterer disse udfordringer.

“Jo mere man kan håndtere problemer i fællesskab, jo bedre kan man forebygge belastningerne og ruste lærere og andre medarbejdere til at kunne håndtere kravene. Den enkelte skal ikke stå med problemerne på egne skuldre,” siger Eva Thoft.

Hun mener, at mange gymnasielærere nok ikke umiddelbart havde forestillet sig, at de unges problemer ville blive en del af opgaven.

“Derfor kan der være behov for at snakke om, hvad elevernes sociale og psykiske problemer betyder for kerneopgaven og for målene for undervisningen,” siger Eva Thoft, som peger på, at hvis en lærer oplever, at vedkommende ikke kan udføre sin undervisning tilfredsstillende, så er det også en belastning for arbejdsmiljøet.

Nina Sofie Llorente Munck fra KVUC peger på, at mange lærere i disse år nok har brug for at udvide den pædagogiske værktøjskasse for at håndtere elever med sociale og psykiske problemer.

“Problemet er, at vi ofte ikke har tid til at implementere nye pædagogiske værktøjer og metoder. Jeg vil for eksempel gerne have mere systematisk sparring med mine teamkolleger, men det er ofte svært at finde tiden. Det kan også godt være et problem, at der sidder mange elever i klasserne, fordi de ofte har brug for at blive opdelt i mindre grupper, før de har mod og lyst til at byde ind over for læreren og de andre elever. Men jeg kan ikke spalte mig i syv,” siger Nina Sofie Llorente Munck, som dermed mener, at de unges problemer også bliver et arbejdsmiljøproblem for lærerne.

“Jeg står ofte med følelsen af at være forholdsvis alene med problemerne, og det er frustrerende,” siger hun.

Forsker: Vi skal væk fra individualisering af problemerne
På Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet har man også stort fokus på unge med sociale og psykiske problemer. Unges mistrivsel er i det hele taget blevet et stort emne i samfundsdebatten blandt andet under den seneste valgkamp til Folketinget.

Forskningsleder og professor på Center for Ungdomsforskning Niels Ulrik Sørensen mener derfor heller ikke, det er overraskende, at de unges sociale og psykiske problemer også påvirker klasserummet og undervisningen.

“Der er ingen tvivl om, at der blandt nogle unge er store trivselsproblemer, og det er vigtigt, at vi forholder os til, hvad det skyldes, og gør noget ved det. Når flere lærere giver udtryk for, at de unges problemer fylder i undervisningen, er det også en diskurs mod, at vi taler om og ser de unge som nogle, der mistrives og har problemer,” siger Niels Ulrik Sørensen.

Det er både godt og skidt, at samfundet og for eksempel undervisere har mere fokus på unges problemer og mistrivsel i dag. Hvis unge har brug for hjælp, er det godt, at vi har blik for det, og at de kan få den hjælp, de behøver.

”Men samtidig skal vi passe på med at sygeliggøre en hel generation, hvor der er store indbyrdes forskelle. Nogle unge har komplekse og langvarige trivselsproblemer, mens andre unges mistrivsel er forbigående og en del af det at være ung og leve et ungdomsliv, der på godt og ondt altid vil rumme udfordringer,” siger Niels Ulrik Sørensen.

Vi er i disse år vidne til en psykologisering, hvor unge kigger indad og i stigende grad oplever selv at være skyld i deres problemer.
Niels Ulrik Sørensen, professor
Center for Ungdomsforskning

Han peger på, at gymnasielærere kan hjælpe unge til at rette blikket op og ud frem for at se indad.

“Vi er i disse år vidne til en psykologisering, hvor unge kigger indad og i stigende grad oplever selv at være skyld i deres problemer og ansvarlige for at løse dem. Det er vigtigt, at vi ikke individualiserer mistrivslen, men i stedet igangsætter en diskussion om rammerne omkring de unges liv – om hvordan vi kan udvide snævre normer og skabe mere rummelige ungdomsliv. Samtidig kan lærerne snakke med eleverne om, at der er ting i livet, som er svært, og at alt, som gør ondt, ikke nødvendigvis er mistrivsel,” siger han.

Niels Ulrik Sørensen peger også på, at gymnasier og gymnasielærere gennem deres virke som uddannende og dannende aktører i ungdomslivet har en opgave i at hjælpe eleverne med at flytte blikket væk fra sig selv og ud mod verden.

”Det kan for eksempel være gennem litteratur, historie og naturvidenskab at åbne elevernes øjne for den fantastiske og forunderlige verden, de er en del af, og stimulere deres nysgerrighed mod at tage aktiv del i de muligheder og udfordringer, som verden har,” siger han.

Kommentar til artiklen
  1. Kresten Bremer siger:
    22. juni 2023 kl. 17:55

    Tja – forskerne har fundet ud af, at vand stadigvæk løber nedad…!

    Log ind for at svare

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Magasin3_Tema-Banner-shadow-Baggrund-aspect-ratio-348-234
    Arbejdsmiljø Undervisning

    Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere

  • Arbejdsmiljø Undervisning

    På Nyborg Gymnasium er klasseledelse et fælles ansvar

  • Rikke_Hoegsted
    Arbejdsmiljø

    Psykolog advarer: “Elevernes kriser kan vandre videre til lærerne”

Indhold Lærernes arbejdsvilkår i undervisningen

Stor faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Belastningen kan for nogle lærere udvikle sig til stress, advarer ekspert.

  • Kapitel 1

    Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere

  • Kapitel 2

    På Nyborg Gymnasium er klasseledelse et fælles ansvar

  • Kapitel 3

    3 lærere: Sådan er vores arbejds­vilkår i klasserummet

  • Kapitel 4

    Lærere i ny undersøgelse: Mobiltelefoner er største årsag til støj og uro

  • Kapitel 5

    Unges problemer bliver også et arbejdsmiljøproblem for lærerne

  • Kapitel 6

    Ungdomsforsker om elevers manglende motivation: Der er brug for fælles løsninger

  • Kapitel 7

    Eksperter til gymnasier: Skru op for arbejdet med klasseledelse

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater