Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Shutterstock
Det er ikke nyt, at der er elever i gymnasiet, der er umotiverede og ikke forbereder sig til timerne. Sådan var det også for 30 år siden. Men opgaven som gymnasielærer er en anden og langt mere kompleks i dag end tidligere.
Stor faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Belastningen kan for nogle lærere udvikle sig til stress, advarer ekspert.
Det mener en af landets førende ungdomsforskere, Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Den faglige spredning blandt eleverne er vokset. I de seneste år har omkring 70 procent af en ungdomsårgang søgt ind på en gymnasial uddannelse, og dermed er opgaven med at motivere eleverne en anden end for en generation siden.
Samtidig har flere elever i dag trivselsproblemer, en del elever kommer fra gymnasiefremmede hjem, og på nogle skoler er der mange elever med en anden etnisk baggrund end dansk.
”Der er ingen tvivl om, at det er en udfordring for lærerne at skulle favne så bredt fagligt, som de skal i dag, og i det ligger der også et arbejde i forhold til elevernes motivation. Jeg forstår godt, hvis lærerne af og til kan være frustrerede over den opgave, de står med,” siger Noemi Katznelson.
Hun er ikke overrasket over tallene i den spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen netop har gennemført, og som 1.097 lærere fra stx, hf, hhx og htx over hele landet har besvaret.
65 procent af lærerne i undersøgelsen mener, at den store faglige spredning blandt eleverne går ud over undervisningen, og 57 procent mener, at elevers mangel på motivation belaster undervisningen.
Hele 42 procent mener, at elevers manglende motivation altid eller ofte påvirker effekten af deres undervisning, og 49 procent mener, at elevers manglende forberedelse altid eller ofte påvirker effekten af deres undervisning.
Læs: Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere
Noemi Katznelson ser tallene som en uundgåelig konsekvens af nutidens ’massegymnasium’.
”Det forandrer lærerrollen. Det kalder på, at skolerne arbejder med at få aktiveret et stærkt fællesskab mellem eleverne – både i og uden for klasserummet. Det kan i høj grad være en driver for den enkelte elevs motivation i skolen,” siger hun.
Pædagogisk del er vokset
For 30 år siden var det mere almindeligt, at en lærer kunne se igennem fingre med de umotiverede elever, vurderer Noemi Katznelson. Dels var der færre af dem, dels var holdningen dengang nok mere, at det var elevernes eget problem.
Siden er den pædagogiske del af jobbet som gymnasielærer blevet langt større. I dag er der i højere grad et krav og en forventning om, at lærerne motiverer og løfter alle elever fagligt. Både fra selve uddannelsessystemet, men også fra nogle af lærerne selv og eleverne.
”Elever i dag kræver mere inddragelse og aktivering fra lærernes side. Men med pres på for at nå faglige mål og pensumkrav er vilkårene for inddragelse ikke de nemmeste, og det kan få nogle elever til at tjekke ud af undervisningen,” siger Noemi Katznelson, der i mange år har forsket i netop unges motivation.
Skoleaktiviteterne konkurrerer med alt muligt andet om elevernes opmærksomhed og motivation.
Motivation handler om flere ting, men et aspekt er, at eleverne finder undervisningen interessant, og at de kan se en mening med den, påpeger hun. Lærerne kan blandt andet arbejde med at folde faget så meget ud som overhovedet muligt, så der opstår mange indgange, og de kan lade eleverne undersøge noget selv, så de får en aktiv rolle i læringsprocessen.
Men det er selvfølgelig ikke lærerens ansvar alene at skabe motivation.
”Motivation er ikke noget, nogen bare har, og andre ikke har. Motivation er noget, der skal skabes i et samspil. Og derfor kan jeg godt forstå, at lærerne synes, det er sindssygt svært, hvis de ikke får særligt meget igen fra eleverne.”
Årene med nedskæringer i sektoren kan også have betydning for, at nogle lærere oplever, at de er mere udfordret af elevgruppen i dag. Har man fået flere hold og mindre tid til forberedelse, er det sværere at nå at lave differentieret undervisning, der motiverer den enkelte. Desuden er klasser med 30 elever eller flere ikke noget særsyn, og med mindre tid til den enkelte elev bliver det vanskeligere at løfte den pædagogiske opgave, påpeger Noemi Katznelson.
Motivation er en kampplads
Der kan være mange årsager til, at lærerne oplever, at flere elever i dag mangler motivation, mener Noemi Katznelson, men først og fremmest peger hun på nutidens travle ungdomsliv.
”Der er mange arenaer i unges liv i dag, hvor de oplever, at de skal være på og præstere. Det sociale er blevet mere krævende. Der er virkelig smæk på aktivitetsniveauet.”
De skal være sammen med deres venner og familie, have et fritidsjob, træne, se godt ud, gå til de rigtige fester. Samtidig har Instagram, Snapchat og de andre sociale medier døgnåbent. Det gør det let at sammenligne sig med andre og let at føle sig udenfor, og det forstærker perfekthedskulturen, fastslår Noemi Katznelson.
”Det med motivation er altid en kampplads. Skoleaktiviteterne konkurrerer med alt muligt andet om elevernes opmærksomhed og motivation.”
Hun advarer imod, at man tager tallene i undersøgelsen som et generelt udtryk for, at eleverne ”driver den af og shopper på nettet i samtlige timer”. Fordi en elev er umotiveret i ét fag, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende er det i samtlige fag. Det er heller ikke sikkert, at det, som lærerne ser som mangel på motivation, rent faktisk er det.
”Billedet er mere nuanceret. Jeg har mødt mange elever, der er strategiske og benhårdt prioriterer nogle fag på nogle tidspunkter og andre fag på andre tidspunkter, alt efter hvad de har af afleveringer og eksamener. De prøver på at lykkes og få det hele til at hænge sammen.”
Ledelsen skal hjælpe lærerne med at håndtere udfordringen. Det er en kollektiv opgave.
Mangel på motivation kan også være en reaktion på dårlig undervisning, som eleverne simpelthen ikke finder relevant, understreger hun.
Og hun minder om, at motivation ikke altid er en forudsætning for læring.
”Det er lige så ofte, at motivation er et resultat af læring – altså af at der er noget, man pludselig har forstået.”
Relationer er afgørende
Når det er vigtigt at få skabt gode relationer mellem eleverne og et klasserum med fællesskab og tryghed, er det fordi, forskningen viser, at det øger elevernes motivation for at lære, deres faglige udbytte og kan mindske frafald, forklarer Noemi Katznelson.
Også en god relation mellem lærer og elev er centralt. En snak i frikvarteret kan nogle gange være nødvendig, men den gode relation skabes først og fremmest i undervisningen, og derfor handler relationsarbejde i høj grad om klasseledelse, mener ungdomsforskeren. Læreren skal både være den empatiske voksne, der udviser interesse, og autoriteten, der styrer kommunikationen og strukturen og holder øje med elevernes positioner, når de arbejder i grupper.
”Det betyder helt vildt meget for eleverne, at læreren er nærværende, og at de føler sig set,” siger Noemi Katznelson.
Lærerne er også nødt til at hjælpe eleverne med at få alle de øvrige grupper, de indgår i på skolen, til at fungere. Det er både svært fagligt og socialt, hvis man ikke hører til noget sted, for alt i skolehverdagen foregår i grupper. I undervisningen, på gangene, i kantinen, til fredagscaféer og fester, påpeger hun. Og tingene hænger sammen.
”Det sociale spiller ind på den faglige motivation. Det er det, der kan give eleverne lyst til at komme og tage del i aktiviteterne i timen.”
Noemi Katznelson ser opgaven med at motivere eleverne som en, lærere og ledelse på den enkelte skole er nødt til at gå sammen om at løse. Det er et fælles ansvar, der kræver fælles løsninger. Det er ikke noget, den enkelte lærer skal stå alene med.
”Ledelsen skal hjælpe lærerne med at håndtere udfordringen. Det er en kollektiv opgave. Der er brug for en snak om, hvilke udfordringer man ser i arbejdet med fællesskab, trivsel og motivation, og hvordan man vil gå til det. Og så er det oplagt at inddrage eleverne.”
Men allerførst skal lærere og ledelse tage en helt grundlæggende diskussion af, hvad det er for en lærerrolle, man ønsker at indtage. Hun er ikke i tvivl om, at den brede elevgruppe og regeringens aktuelle overvejelser om et øget karakterkrav lige nu er et brydningspunkt på landets lærerværelser.
”Nogle lærere mener, at der i dag er en gruppe elever i gymnasiet, som ikke har de faglige forudsætninger og derfor ikke burde være der. Andre er uenige,” siger Noemi Katznelson.
Kilde: Gymnasieskolens undersøgelse Lærernes arbejdsvilkår i undervisningen
Kilde: Gymnasieskolens undersøgelse Lærernes arbejdsvilkår i undervisningen
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode