Annonce
Skip to content
Artikel
Sådan er vores arbejds­vilkår i klasserummet
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Pædagogikum
  • Elevfordeling
  • Kunstig intelligens
  • Arbejdsmiljø

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse Dansk Deltid DGS
  • Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023
  • Finanslov 2024 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016
  • Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling
  • Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Motivation Musik
  • Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde
  • Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning
  • Teamsamarbejde Tekst tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Elevfordeling Eksamen Corona OK 13 Fremmedsprog Kunstig intelligens Nedskæringer Digitalisering Besparelse
luk
Magasin3_Tema-Banner-TreLaerere-aspect-ratio-348-234
12. juni 2023
3 lærere:

Sådan er vores arbejds­vilkår i klasserummet

ArbejdsmiljøUndervisning
Indhold
Tekst_ Tina Rasmussen & Johan Rasmussen
Foto_ Privat
Link er kopieret

Fokus: Lærernes arbejdsvilkår i undervisningen

Stor faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Belastningen kan for nogle lærere udvikle sig til stress, advarer ekspert.

Faglig spredning, mangel på tid til forberede god undervisning og umotiverede elever er nogle af de udfordringer, lærere kan møde i klasserummet. Tre lærere, som holder meget af deres arbejde, fortæller om deres oplevelser.

Magasin3_Tema-Foto-TreLærere-Jens

Jens Siegstad, Roskilde Handelsgymnasium

“For mange har ikke de boglige evne”

For Jens Siegstad er det især den store forskel på elevernes faglige færdigheder og motivation, der er en udfordring i hverdagen som lærer.

”Når der er så stor afstand fra top til bund, som der er i dag, er det svært at få afviklet god undervisning. Tit når jeg ikke det, jeg havde planlagt, fordi jeg må forklare det samme mange gange, og det er svært at ramme alle. Jeg kan få en følelse af, at jeg svigter både de svageste og de dygtigste,” siger Jens Siegstad, der underviser i matematik på Roskilde Handelsgymnasium.

Ofte sætter han mindstemål op for, hvad eleverne skal nå i timen, og så har han ekstra opgaver klar til de dygtigste. Og nogle gange får han de dygtigste til at hjælpe de fagligt svage.

I dag skal næsten alle elever have matematik på minimum B-niveau. Det har i den grad gjort arbejdsvilkårene sværere, mener Jens Siegstad. Han oplever, at der på matematik B-holdene typisk er mange fagligt svage og umotiverede elever, som skaber støj og uro i timerne.

”Det er et stort problem, og jeg er udfordret af det som lærer. Jeg må bruge meget tid på klasseledelse – på at skabe ro, få eleverne til at forstå, hvordan man opfører sig i et arbejdsfællesskab, og i det hele taget få dem til at lave noget. Den tid kunne jeg have brugt på noget fagligt. Dermed bliver resultatet en ringere undervisning,” siger Jens Siegstad.

Hæv karakterkravet
Den dårlige opførsel og mangel på arbejdsindsats breder sig ofte til flere i klassen, fortæller han.

”Det skaber et dårligt arbejdsmiljø både for mig som lærer og for eleverne.”

Han understreger, at han også har virkelig dygtige og flittige elever. Men han mener, at der i dag går for mange i gymnasiet, og at karakterkravet bør hæves.

Gymnasiet er en studieforberedende uddannelse, påpeger han, og derfor skal det faglige niveau være højt, så eleverne bliver klædt ordentligt på til at tage en videregående uddannelse.

”Der er for mange, der ikke har de boglige evner og den motivation og interesse, som det kræver at gå i gymnasiet. Det er ofte de elever, der ikke kan honorere de faglige krav, der skaber uro i timerne. De trives ikke, og det går ud over de elever, der er egnede til at være her.”

Han er stadig glad for at undervise og kunne ikke forestille sig at have et andet arbejde, men han lægger ikke skjul på, at hans arbejdsglæde af og til er udfordret, fordi han har en følelse af ikke at slå til.

”Nogle dage går jeg meget demotiveret og træt hjem fra arbejde. Det svækker mit overskud til at udvikle ny, spændende undervisning,” fortæller Jens Siegstad.

Magasin3_Tema-Foto-TreLærere-Susanne

 Susanne Grunnet, Rosborg Gymnasium og HF

“Kompleksiteten er blevet større”

Susanne Grunnet savner mere tid til at forberede sin undervisning.

“Det er utilfredsstillende ikke at kunne gøre det så godt, som jeg ved, jeg kunne, hvis jeg havde bedre tid til at forberede min undervisning,” siger gymnasielæreren, som underviser i dansk og religion og er læsevejleder på Rosborg Gymnasium og HF.

Hun understreger, at hun holder meget af eleverne, og at det er en stor glæde at følge deres udvikling fra børn og unge teenagere, til at de som små voksne står som studenter.

“Jeg kan ikke forestille mig et bedre job, og jeg glæder mig til at komme på arbejde. Men kompleksiteten i jobbet er blevet større og skyldes blandt andet, at vi i dag skal forholde os til problemstillinger, der har med meget andet end undervisningen at gøre,” siger hun og nævner for eksempel angstdiagnoser og andre særlige udfordringer og behov hos en elevgruppe, der er langt bredere end tidligere.

“Jeg er også glad for den del af jobbet, som ikke direkte har med undervisningen at gøre, men det er klart, at når kompleksiteten bliver større, så kræver det også mere tid,” siger Susanne Grunnet.

Flere i bunden
Hun fortæller, at der i nogle klasser kan være en stor faglig spredning.

“Tidligere var der en lille top, en lille bund og en meget stor midte blandt eleverne, men nu er en større del af midten rykket ned i bunden. Det betyder, at det både fagligt og pædagogisk er blevet en større opgave at undervise en klasse og motivere eleverne,” siger hun og peger på, at tendensen gælder for både stx og hf.

Hun nævner, at hun i skriftligt dansk i højere grad i dag end tidligere skal stilladsere undervisningen og opgaverne, så eleverne trin for trin lærer og kommer i mål med de skriftlige opgaver og genrer. Det kræver ifølge Susanne Grunnet tid til at forberede forskellige skriveøvelser, rette opgaver og ikke mindst give formativ feedback, som eleverne lærer noget af.

“Jeg kan ikke bare bede dem om at skrive en debatterende artikel. De skal have mere hjælp til at komme i gang, og det tager tid at tilgodese alle elever. I dag har mange elever sværere ved at fordybe sig i længere tid,” siger hun og kommer selv med en forklaring på udviklingen.

“Eleverne er vant til hele tiden at blive forstyrret af eksempelvis deres telefon. Det går ud over evnen til at fordybe sig og lære,” siger hun.

Magasin3_Tema-Foto-TreLærere-Allan

Allan Olsen, Campus Bornholm

“Mange forbereder sig ikke”

Mere end halvdelen af Allan Olsens elever læser ikke lektier eller forbereder sig til timerne. Han lægger små opgaver og lektier ind i Lectio og skriver, hvad de skal arbejde med i de næste lektioner, men mange elever læser ikke, hvad der står i Lectio.

“Eleverne er søde og spørger nogle gange, hvad vi skal lave i dag, når timen starter, selvom det står højt og tydeligt i Lectio,” siger Allan Olsen, som underviser i biologi på Campus Bornholm.

Han har været gymnasielærer i omkring 30 år og stoppede i 2017 i en fuldtidsstilling på Gladsaxe Gymnasium, fordi han ifølge ham selv fik for mange hold.

“Hvis jeg skal nå at skabe relationer til eleverne, komme rundt til dem i undervisningen og give ordentlig formativ feedback, så kan jeg ikke have syv hold, som jeg endte med at have på Gladsaxe Gymnasium,” siger Allan Olsen.

Værst på hf
Han er 67 år og elsker stadig at undervise og være sammen med eleverne. Men han synes, det er frustrerende, at forholdsvis mange elever ikke forbereder sig til undervisningen, og at nogle ikke går i gang med en opgave i timen, selvom de har fået forklaret, hvad de skal gøre.

“Jeg er meget præcis i min måde at skrive, hvad de skal læse, hvad det handler om, og hvad de skal lære. Jeg arbejder meget med synlig læring. Jeg skriver for eksempel, at vi skal lære om hjertets opbygning og funktion, og så skriver jeg 10 fokuspunkter for det emne, vi skal arbejde med, og angiver, hvilken tekst de skal læse. Alligevel er der mange, som konsekvent ikke læser eller forbereder sig.”

I år underviser han kun på hf, mens han sidste år både underviste på stx og hf. Han siger, at det især er elever på hf, som ikke forbereder sig, men det gælder også for elever på stx.

“Jeg kan godt mærke, at eleverne i folkeskolen ikke længere laver særlig mange lektier, og måske er det derfor, at mange elever mangler færdigheder, når de begynder i gymnasiet,” siger Allan Olsen.

Læs de andre artikler om lærernes arbejdsvilkår i undervisningen:

Kapitel 1:

Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere

Kapitel 2:

På Nyborg Gymnasium er klasseledelse et fælles ansvar

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Magasin3_Tema-Banner-shadow-Baggrund-aspect-ratio-348-234
    Arbejdsmiljø Undervisning

    Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere

  • Arbejdsmiljø Undervisning

    På Nyborg Gymnasium er klasseledelse et fælles ansvar

Indhold Lærernes arbejdsvilkår i undervisningen

Stor faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Belastningen kan for nogle lærere udvikle sig til stress, advarer ekspert.

  • Kapitel 1

    Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere

  • Kapitel 2

    På Nyborg Gymnasium er klasseledelse et fælles ansvar

  • Kapitel 3

    3 lærere: Sådan er vores arbejds­vilkår i klasserummet

  • Kapitel 4

    Lærere i ny undersøgelse: Mobiltelefoner er største årsag til støj og uro

  • Kapitel 5

    Unges problemer bliver også et arbejdsmiljøproblem for lærerne

  • Kapitel 6

    Ungdomsforsker om elevers manglende motivation: Der er brug for fælles løsninger

  • Kapitel 7

    Eksperter til gymnasier: Skru op for arbejdet med klasseledelse

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater