Sådan er vores arbejds­vilkår i klasserummet

Jens Siegstad, Roskilde Handelsgymnasium

“For mange har ikke de boglige evne”

For Jens Siegstad er det især den store forskel på elevernes faglige færdigheder og motivation, der er en udfordring i hverdagen som lærer.

”Når der er så stor afstand fra top til bund, som der er i dag, er det svært at få afviklet god undervisning. Tit når jeg ikke det, jeg havde planlagt, fordi jeg må forklare det samme mange gange, og det er svært at ramme alle. Jeg kan få en følelse af, at jeg svigter både de svageste og de dygtigste,” siger Jens Siegstad, der underviser i matematik på Roskilde Handelsgymnasium.

Ofte sætter han mindstemål op for, hvad eleverne skal nå i timen, og så har han ekstra opgaver klar til de dygtigste. Og nogle gange får han de dygtigste til at hjælpe de fagligt svage.

I dag skal næsten alle elever have matematik på minimum B-niveau. Det har i den grad gjort arbejdsvilkårene sværere, mener Jens Siegstad. Han oplever, at der på matematik B-holdene typisk er mange fagligt svage og umotiverede elever, som skaber støj og uro i timerne.

”Det er et stort problem, og jeg er udfordret af det som lærer. Jeg må bruge meget tid på klasseledelse – på at skabe ro, få eleverne til at forstå, hvordan man opfører sig i et arbejdsfællesskab, og i det hele taget få dem til at lave noget. Den tid kunne jeg have brugt på noget fagligt. Dermed bliver resultatet en ringere undervisning,” siger Jens Siegstad.

Hæv karakterkravet
Den dårlige opførsel og mangel på arbejdsindsats breder sig ofte til flere i klassen, fortæller han.

”Det skaber et dårligt arbejdsmiljø både for mig som lærer og for eleverne.”

Han understreger, at han også har virkelig dygtige og flittige elever. Men han mener, at der i dag går for mange i gymnasiet, og at karakterkravet bør hæves.

Gymnasiet er en studieforberedende uddannelse, påpeger han, og derfor skal det faglige niveau være højt, så eleverne bliver klædt ordentligt på til at tage en videregående uddannelse.

”Der er for mange, der ikke har de boglige evner og den motivation og interesse, som det kræver at gå i gymnasiet. Det er ofte de elever, der ikke kan honorere de faglige krav, der skaber uro i timerne. De trives ikke, og det går ud over de elever, der er egnede til at være her.”

Han er stadig glad for at undervise og kunne ikke forestille sig at have et andet arbejde, men han lægger ikke skjul på, at hans arbejdsglæde af og til er udfordret, fordi han har en følelse af ikke at slå til.

”Nogle dage går jeg meget demotiveret og træt hjem fra arbejde. Det svækker mit overskud til at udvikle ny, spændende undervisning,” fortæller Jens Siegstad.

Allan Olsen, Campus Bornholm

“Mange forbereder sig ikke”

Mere end halvdelen af Allan Olsens elever læser ikke lektier eller forbereder sig til timerne. Han lægger små opgaver og lektier ind i Lectio og skriver, hvad de skal arbejde med i de næste lektioner, men mange elever læser ikke, hvad der står i Lectio.

“Eleverne er søde og spørger nogle gange, hvad vi skal lave i dag, når timen starter, selvom det står højt og tydeligt i Lectio,” siger Allan Olsen, som underviser i biologi på Campus Bornholm.

Han har været gymnasielærer i omkring 30 år og stoppede i 2017 i en fuldtidsstilling på Gladsaxe Gymnasium, fordi han ifølge ham selv fik for mange hold.

“Hvis jeg skal nå at skabe relationer til eleverne, komme rundt til dem i undervisningen og give ordentlig formativ feedback, så kan jeg ikke have syv hold, som jeg endte med at have på Gladsaxe Gymnasium,” siger Allan Olsen.

Værst på hf
Han er 67 år og elsker stadig at undervise og være sammen med eleverne. Men han synes, det er frustrerende, at forholdsvis mange elever ikke forbereder sig til undervisningen, og at nogle ikke går i gang med en opgave i timen, selvom de har fået forklaret, hvad de skal gøre.

“Jeg er meget præcis i min måde at skrive, hvad de skal læse, hvad det handler om, og hvad de skal lære. Jeg arbejder meget med synlig læring. Jeg skriver for eksempel, at vi skal lære om hjertets opbygning og funktion, og så skriver jeg 10 fokuspunkter for det emne, vi skal arbejde med, og angiver, hvilken tekst de skal læse. Alligevel er der mange, som konsekvent ikke læser eller forbereder sig.”

I år underviser han kun på hf, mens han sidste år både underviste på stx og hf. Han siger, at det især er elever på hf, som ikke forbereder sig, men det gælder også for elever på stx.

“Jeg kan godt mærke, at eleverne i folkeskolen ikke længere laver særlig mange lektier, og måske er det derfor, at mange elever mangler færdigheder, når de begynder i gymnasiet,” siger Allan Olsen.