Sprogundervisningen er ikke gammeldags og umoderne

”I min undervisning fylder grammatikken måske 10%”, sagde en kollega for nylig. Uden at have lavet en statistisk undersøgelse tror jeg, at det også passer meget godt på min egen – og mange af mine andre kollegers – undervisning.

Alligevel er der stadig en sejlivet diskurs om, at sprogundervisningen i gymnasiet er gammeldags, forstokket grammatikundervisning og læsning af gamle tekster.

I Klog på Sprog på P1 fra d. 15. august bliver fremmedsprog og sprogfagenes rolle og natur livligt diskuteret. Programmet indeholder mange valide og gode pointer, men også nogle udsagn, der kræver nuancering.

Mette Skovgaard Andersen fra Det Nationale Center For Fremmedsprog (NCFF) efterspørger, at undervisningen har mere fokus på, hvordan man lærer sprog, og hun hævder i den forbindelse, at mange undervisere ”er fanget i gamle forestillinger” om netop det.

Det, synes jeg simpelthen ikke, er rigtigt. Alle min sprogkolleger ved i hvert fald, at det at lære et sprog kræver fokus på ordforråd, træning, mod og at italesætte, at man skal prøve at gå mere efter ”flydende forkert end hakkende korrekt”, som man siger. Jeg opfordrer selv ustandseligt mine elever til at turde kaste sig ud i det; bare tale løs; ikke tænke over grammatikken osv. Og hvis man ser på min – og mange andres – undervisning udefra, vil man se en undervisning præget af leg med sproget, små spil, konkurrencer, glosetræning på kreative måder, rollespil og meget mere. Grammatikken omtaler jeg oftest over for mine elever, som noget vi kan pynte med senere, når først de har fået produceret noget sprog.

Samtidig skal det måske nævnes, at de dygtigste af eleverne selv stiller mange grammatiske spørgsmål og er hæmmet af en perfektionisme og angst for at lave fejl, så de ofte er svære at få til at sige noget på klassen. Jeg ved ikke, hvor de har den perfektionisme fra. Det er i hvert fald ikke et krav fra min side.

NCFF’s elevperspektivundersøgelse viser, at mange elever dog ser især tyskundervisningen som en undervisning præget af grammatik og gamle tekster. Føromtalte kollega nævnte en vis skepsis for nylig over for at tage eleverne som ”sandhedsvidner” i denne forbindelse. Jeg synes også, at vi er nødt til at være lidt kritiske over for undersøgelsens resultater, for som min kollega sagde, synes mange elever, at grammatik er kedeligt og svært, og hvis man så har lavet grammatik i 10-15 minutter, så er det måske det, eleverne husker bedst fra de 95 minutter, undervisningen varede, fordi det var der, de var frustrerede.

Læs: Undervisningen får elever til at miste lysten til at lære sprog

Tekstarbejdet i gymnasiet bliver som nævnt også italesat i Klog på sprog. Jeg har i et tidligere blogindlæg problematiseret, at vi som sproglærere er nødt til at forholde os til de krav, der står i læreplanen. Tysklæreplanen har meget fokus på tekster og tekstarbejde. Det er altså ikke noget, man som almindelig lærer kan ændre på, selv om man kunne drømme om meget mere frihed inden for dette område. MEN i Klog på sprog tolkes elevernes udsagn af Adrian Hughes, som om vi læser tekster af Goethe dagen lang. Og ja, vi læser tekster, og vi skal læse tekster. Men Goethe ham rører jeg allerhøjest ved på A-niveau (og eleverne er for øvrigt meget begejstrede!) Det, vi ikke skal undervurdere er, hvad teksterne kan. Vi taler om, hvor vigtigt det er, at vi lærer sprog som en vej til at forstå andre kulturer og mennesker, og her er teksterne en kæmpe hjælp. De bidrager med at vise sammenhænge mellem sprog og kultur, give samtaleemner m.m.

Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab efterlyser endvidere i programmet, at vi underviser i emner, som vedrører de unge mere. Til det kan jeg kun sige, at emner som ungdomskultur, kærlighed, true crime og andre ungdomsrelevante temaer ofte bliver brugt i undervisningen. – Og at da jeg spurgte mine elever, hvad de gerne ville lære om og have om i år, fik jeg lige præcist 0 svar. Og selv om jeg føler mig ung med de unge i en alder af 45, så er det jo de unge, der selv bedst ved, hvad der interesserer dem. Så indimellem er det måske også elevernes egen skyld, hvis de synes, at undervisningen ikke er helt vedkommende for dem…

Vejen til at forstå andre kulturer går også gennem emner, som måske ikke ved første øjekast, er supervedkommende for en selv. Fx forstår man bedst, hvorfor det kan være svært at betale med kort i Tyskland, hvis man har lært om Stasi og DDR som overvågningssamfund.

Indimellem sniger der sig altså noget historie ind i undervisningen også, men det er netop som en dør til andre kulturer, og det er ikke ensbetydende med, at sprogundervisningen er hverken gammeldags eller umoderne.