Der er brug for mere end almindelig førstehjælp!

Gymnasielærere… Fag-entusiaster… Ildsjæle… Det er vi alle sammen!

Og fordi vi er det, gør vi også alt, hvad vi kan for vores fag. Vi elsker vores fag, og vi elsker at formidle kærligheden til fagene videre til de unge mennesker, vi møder i klasseværelset.

For tiden er debatten om sprogfagenes ganske hurtige vej mod døden blusset op igen. Man håber jo til det sidste, at alle de tiltag, man sætter i søen, er med til at kunne redde ens fag. På min egen skole gør vi sproglærere, som de fag-entusiaster og ildsjæle vi er, alverdens ting for at fremme sprogfagene. Lige p.t. er der fx gang i alskens sproglige aktiviteter: Sprogdag med fokus på både kultur og sprog i alle gymnasiets sprogfag; udvekslingsrejser, hvor den lokale kultur undersøges nærmere; sprogskoleophold; tyskklub og franskklub for sprognørder, hvor sprog og kultur leges ind under hyggelige former og meget mere.

Men selv om vi håber på at gøre en forskel, er det på tide, at der bliver ydet mere end almindelig førstehjælp her. Vi har brug for politisk handling, og vi har brug for den nu.

Helene Caprani fra GL kalder debatten om sprogfagenes fremtid en årlig, rituel stammedans, og pointen er, at vi gang på gang understreger, at der må gøres noget, men at det bliver ved ordene. Hun har jo helt ret, og vi kan ikke bare blive ved med at snakke. Der skal handling bag alle ordene!

Læs: Opfordring til politikere: Handling frem for jeres hjemmestrikkede anbefalinger om sprog

Men så er det bare, jeg bliver lidt provokeret, når der bliver holdt en stor flot konference på Christiansborg, og politikerne bliver bedt om at komme med konkrete løsninger, og det bedste, de tilsyneladende kan diske op med, er et forslag om, at vi gymnasielærere skal ”ud i verden” og blive ”tændt af kulturen og mentaliteten”. Jeg beklager, Jens Joel, men det er bare ikke godt nok! Der er så mange ildsjæle inden for sprogfagene i gymnasieverdenen, og de er allerede tændt af kulturen og mentaliteten, og ilden brænder lystigt.

Desværre er det bare ikke nok, for sprogfagenes (faktisk ikke så) stille og rolige deroute skyldes bl.a. strukturelle problemer. Listen med strukturelle problemer er lang, og som Helene Caprani nævner i en artikel på gymnasieskolen.dk , er bare et af problemerne, at eleverne ikke kan overskue at opgradere deres sprogfag til A-niveau, fordi det så bliver det femte A-fag. Tænk på de drømme, der bliver slukket her, fordi det bliver uoverskueligt fx at opgradere sit tysk- eller engelskfag.

Læs: GL advarer mod kamp mellem begynder- og fortsættersprog

Tilsyneladende fik de videregående uddannelser sidste år en saltvandsindsprøjtning på 40 millioner kroner til styrkelse af sprogene. Det kan vi kun alle glæde os over. Men på trods af det er både tysk- og spanskstudierne lukket på Aalborg Universitet, og vi kan ikke længere sende vores dygtige elever i den retning. I Aarhus har de nu valgt at lægge uddannelser sammen, så da en kollega mødte en af vores tidligere (og hamrende dygtige) tyskelever på gaden i Aarhus, var beskeden, at han nu havde droppet studiet og var begyndt at læse til sygeplejerske.

Når pessimismen rigtigt rammer – og heldigvis er jeg god til at skubbe den væk de fleste dage – overvejer jeg, om mit fag – mit elskede tyskfag – overhovedet findes om 10 år, og jeg er nok ikke alene om det pessimistiske udsyn.

Og jeg må indrømme, at jeg bliver ganske, ganske trist om hjertet, når jeg tænker på den fattige fremtid, vi ser ind i, hvor forståelsen for andre sprog og kulturer lige så stille forsvinder. Mon vi bare har nok i vores eget?