Artikel
Opfordring til politikere: Handling frem for jeres hjemmestrikkede anbefalinger om sprog
Sprogkonference-Elsebeth-Gabel-Austin-komp-aspect-ratio-348-234

"Vi har brugt meget tid på analysere udfordringer og løsninger for sprog på tværs og langs af uddannelsessystemet," fortalte rektor Elsebeth Gabel Austin, der er medlem af følgegruppen for regeringens sprogstrategi.

Opfordring til politikere: Handling frem for jeres hjemmestrikkede anbefalinger om sprog

Politikerne er bekymrede over udsigten til, at Danmark ender i en fremmedsproglig ørken. Det kom frem ved en sprogkonference på Christiansborg i går. Men gymnasielærere og rektor efterlyste konkrete politiske tiltag.

Tekst_ Malene Romme-Mølby
Foto_ Malene Romme-Mølby

På trods af at der for tiden hersker lidt valgstemning, uden at folketingsvalget formelt er udskrevet, så kom der ikke de store konkrete valgløfter på bordet i går, da Danske Gymnasier sammen med andre organisationer afholdt sprogkonference i fællessalen på Christiansborg. Det var mere snak end konkrete løsninger, som en lærer udtrykte det.

Eller som gymnasielærer og medlem af GL’s hovedbestyrelse Helene Caprani afsluttede debatten:

“Det har da været skægt at høre alle anekdoterne, men jeg har været til rigtig mange sprogkonferencer, hvor vi hvert år ser på sprogtallene, som er en katastrofe, hvorefter vi skriver en masse debatindlæg om, at der skal ske noget. Men det bliver lidt en årlig, rituel stammedans, hvor der ikke rigtig sker noget nyt, bortset fra en konstatering af at det er gået meget værre end året før.”

“Det er fint at snakke om, at der skal skabes en begejstring for sprog, men det er lidt en gratis omgang, med mindre man politisk vedtager noget, der kan skabe en ændring. Vi overser alle de strukturelle barrierer i uddannelsessystemet. Vi er virkelig nødt til at gøre noget, der batter, så vi ikke står her igen til næste år. Vi skal sørge for, at elever i folkeskolen kan vælge flere sprog – ikke kun tysk. Der skal løsnes op for bindingerne i studieretningerne, så flere kan vælge sprog – også begyndersprog, og vi skal stoppe med at lukke sproguddannelserne på universiteterne,” lød opsangen fra Helene Caprani, der også er medlem af følgegruppen for regeringens sprogstrategi, der i august udgav en bekymrende statusrapport.

Læs: Bekymrende rapport om sprog: Partier vil se på studieretninger og tilskud

Sproglærere skal ud i verden
Inden da var Venstres uddannelsesordfører, Ulla Tørnæs, Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, og Radikale Venstres uddannelses- og erhvervsordfører, Katrine Robsøe, blevet bedt om at give deres bud på, hvad man kan gøre for at styrke sprogfagene i uddannelsessystemet.

De tre ordførere udtrykte alle stor bekymring over fremmedsprogenes status og et ønske om at få unge til at blive begejstrede for sprog. Deres forslag kredsede lidt om de samme løsninger.

Det er en katastrofe, at vi ikke er bedre til at stille krav til kommunerne om at udbyde fransk i grundskolen.
Ulla Tørnæs, uddannelsesordfører
Venstre

Konferencen fandt sted få timer, inden regeringen med et flertal af Folketingets partier offentliggjorde en aftale om en ny læreruddannelse, og alle tre ordførere fremhævede især den nye læreruddannelse som en vigtig måde at styrke sprogkundskaber på.

De fremhævede desuden den politiske aftale, der blev indgået sidste år, om at tilføre 40 millioner kroner til at styrke sprog på professionshøjskoler og universiteter.

Venstre vil desuden arbejde for, at fransk bliver udbudt i grundskoler over hele landet.

“Det er en katastrofe, at vi ikke er bedre til at stille krav til kommunerne om at udbyde fransk i grundskolen. Vest for Valbybakke kan man jo ikke få fransk i grundskolen – den dødsspiral skal vi have ændret,” slog Ulla Tørnæs fast.

I forhold til de gymnasiale uddannelser havde politikerne ikke konkrete forslag til, hvordan man skal styrke fremmedsprogene. Jens Joel pegede på, at man skulle lade sig inspirere af den nye læreruddannelse.

“Den del af læreruddannelsen, hvor vi prioriterer, at sproglærere skal ud og bruge sproget, vil jeg gerne diskutere, om ikke vi kan overføre det til sproglærere i gymnasiet også. Det er vigtigt, at sproglærere kommer ud og mærker landet på egen krop og bliver tændt af kulturen og mentaliteten,” sagde Jens Joel.

Begejstring frem for tvang
Jens Joel nævnte også en højere prioritering af fortsættersprog i gymnasiet, som børne- og undervisningsministeren foreslog i sidste uge i et interview med gymnasieskolen.dk.

“Nu starter jeg måske en punisk krig, men jeg kunne godt tænke mig, at vi tog en diskussion af, om vi ikke i højere grad skulle tvinge gymnasieelever til at vælge et fortsættersprog i gymnasiet. Bliver man ikke mere begejstret for et sprog, hvis man bygger ovenpå sprogkompetencer og kommer i dybden med sproget, end hvis man har et begyndersprog, hvor man kun når til, at man kan bestille to øl?” sagde Jens Joel med henvisning til Katrine Robsøe, der havde indledt sit oplæg med sætningen “Dos cervezas por favor” som eksempel på, hvor langt hun kom med spansk i gymnasiet.

Læs: Ministeren vil have en højere prioritering af fortsættersprog

Vores anbefalinger går på tværs og langs af uddannelsessystemet og samler dermed helhedsløsninger, som der er behov for.
Elsebeth Gabel Austin, rektor
Hjørring Gymnasiums

Jens Joels forslag faldt ikke i god jord blandt andet hos gymnasielærer Bodil-Marie Ellerup Gade, der er medlem er GL’s hovedbestyrelse.

“Ja, du starter en punisk krig ligesom undervisningsministeren, der kalder begyndersprog for halve sprog og fortsættersprog for hele sprog. Det, tror jeg, er enormt farligt. Elever kan komme utroligt langt med et begyndersprog, hvis de er tændte af en begejstring og interesse – ikke ved at tvinge dem til at tage et bestemt sprog, påpegede Bodil-Marie Ellerup Gade, der i stedet opfordrede politikerne til at kigge på bindingerne i studieretningerne, der gør det sværere at vælge sprog i gymnasiet.

Kommentaren affødte et “hørt” og klapsalver fra salen.

“Jeg har jo ikke besluttet det endnu, jeg synes bare, at det er en relevant diskussion, vi bør tage. Jeg er enig i, at det er begejstringen, der driver værket, men jeg synes, det er værd at overveje, om ikke begejstringen bliver skabt af, at man går i dybden med et sprog,” svarede Jens Joel.

Politikere bør læse anbefalingerne
“Hvis I politisk vil tvinge eleverne til at tage tysk, vil I så ikke please gøre det på et informeret grundlag?” sagde Mette Skovgaard Andersen, der er leder af Det Nationale Center for Fremmedsprog.

“Vores data viser nemlig, at de unge allerede nu føler, at vi tvinger dem til at tage tysk,” forklarede Mette Skovgaard Andersen.

Og apropos informeret grundlag, så slog Hjørring Gymnasiums rektor, Elsebeth Gabel Austin, et slag for, at politikerne tog et kig i statusrapporten fra følgegruppen for regeringens sprogstrategi, som hun er medlem af.

“Jeg tror faktisk ikke, at ordførerne kender til rapporten. Det er ærgerligt, for der er flere anbefalinger, som ordførerne kunne have glæde af at læse, inden de kom med deres egne hjemmestrikkede anbefalinger. Vores anbefalinger går på tværs og langs af uddannelsessystemet og samler dermed helhedsløsninger, som der er behov for, hvis vi skal få flere til at vælge sprog,” sagde Elsebeth Gabel Austin, inden hun holdt oplæg om de mange initiativer, som de har igangsat på Hjørring Gymnasium som en del af en kommunal sprogstrategi og handleplan.

Gymnasiet har i flere år blandt andet koordineret og organiseret sproglige aktiviteter som faglige forløb for grundskolen og uddannet sprogambassadører.

Anbefalinger til ungdomsuddannelser

  • At mulighederne for at kombinere øvrige studieretninger med sprog styrkes. Eksempelvis ved at give ekstra taxameter til små sproghold på linje med latin eller at understøtte dem
    økonomisk på anden vis (som pulje).
  • At mulighederne for at modtage undervisning i 2. fremmedsprog tilsvarende øges på htx, hf, eux og erhvervsuddannelserne f.eks. ved at institutionerne, der udbyder hf, modtager ekstra taxameter ved oprettelse af en sproglig fagpakke, eller at de faglige udvalg på erhvervsuddannelserne overvejer, om der i forbindelse med PIU(praktik i udlandet) skal tilbydes/udvikles komprimerede kurser med brugssprog.
  • At det overvejes, hvordan mulighederne for at løfte fortsættersprog fra B- til A-niveau på stx og hhx styrkes i højere grad. Dette særligt fordi andelen af stx-elever med tysk A og engelsk A er mærkbart formindsket mellem 2013 og 2021, og andelen af fransk fortsættersprog A er så lille.
  • At der indsamles viden om praksis, muligheder og barrierer for samlæsning på tværs af skoler samt udlån af lærere til grundskoler i f.eks. fransk for at sikre udbud. Dette kan ske gennem etableringen af en arbejdsgruppe med deltagelse af eksempelvis kommuner og regioner.

Kilde: Følgegruppen for strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet

Statusrapport for strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet

Se følgegruppens statusrapport for strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet her.

Der findes desuden en særskilt rapport med data på fremmedsprog på de forskellige uddannelser her.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater