Artikel
Bekymrende rapport om sprog: Partier vil se på studieretninger og tilskud
folketinget_eksterioer.100411_848.fotograf_anders_hviid-aspect-ratio-348-234

Bekymrende rapport om sprog: Partier vil se på studieretninger og tilskud

Særligt tilskud til små sproghold og en opblødning i studieretningerne. Det er nogle af anbefalinger fra ekspertgruppe, der efterlyser større indsats til at styrke fremmedsprogene. Flere partier bakker op.

Tekst_ Malene Romme-Mølby
Foto_ Anders Hviid (Arkiv)

Stik mod hensigten med gymnasiereformen er der ikke kommet flere studenter med fremmedsprog på A-niveau. Og den ønskede stigning i studenter med tre fremmedsprog er primært realiseret, på grund af at mange flere elever har valgt latin på C-niveau – stort set alle øvrige sprogfag har oplevet nedgang eller status quo.

De markante udfordringer på fremmedsprogsområdet er kendt af de fleste, men nu udtrykker følgegruppen for den nationale sprogstrategi stor bekymring i en ny rapport.

“Flere af de større fremmedsprog, herunder tysk, fransk og spansk, har væsentlige udfordringer, og det er nødvendigt, at der igangsættes relevante indsatser og arbejdes for strukturelle ændringer for disse fremmedsprogsfag, hvis udviklingen skal vendes,” skriver følgegruppen, der blev nedsat i 2017 af daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA).

 

Der skal ske en styrkelse af sprogfagene ved en reform af taxametersystemet.
Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører
Venstre

Følgegruppen skitserer fremmedsprogenes udfordringer på tværs af uddannelsessystemet og giver anbefalinger til, hvordan man kan styrke dem.

I forhold til de gymnasiale uddannelser anbefaler følgegruppen, at der tages stilling til, hvorvidt studieretningsudbuddet bør ændres, samt at der fremover gives et særligt tilskud til gymnasier for at oprette små sprogfag. Muligheden for at modtage undervisning i 2. fremmedsprog på htx, hf, eux skal øges, og der bør oprettes en sproglig fagpakke på hf. Følgegruppen anbefaler desuden at styrke mulighederne for at løfte fortsættersprog fra B- til A-niveau på stx og hhx.

I perioden 2010-2021 er andelen af studenter med to fremmedsprog på A-niveau faldet på hhx fra 40 procent til 35 procent og på stx fra 30 procent til 24 procent.

Andelen af stx-studenter med minimum tre fremmedsprog er steget fra 3 procent i 2010 til 19 procent i 2021.

10 procent af stx-eleverne og en procent af hhx-eleverne havde sidste skoleår en sproglig studieretning.

V: Manglende vilje hos regeringen
Flere af Folketingets partier, som Gymnasieskolen har talt med, bakker op om følgegruppens anbefalinger for gymnasiet.

Venstres ungdomsuddannelsesordfører mener, at det er på tide, at børne- og undervisningsministeren tager initiativ til, at man politisk tager fat på, hvad der skal justeres for at fremme fremmedsprog i gymnasiet “i stedet for kun at konstatere, at der er udfordringer”.

“Vi i Venstre har både kaldt ministeren i samråd om sprogstrategien og de pressede fremmedsprog og bedt om at få drøftet justeringer i gymnasiereformens forligskreds. Men vi har desværre ikke oplevet, at den nuværende minister og regering har haft vilje til, at der skulle ske noget med sprogene,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun er enig med følgegruppen i, at der er behov for en økonomisk håndsrækning til gymnasier, der opretter små sproghold.

“Der er jo mange gymnasier, hvor der faktisk er elever, der søger sprog, men hvor holdet ikke bliver oprettet, fordi der er for få elever til, at det kan løbe rundt økonomisk. Derfor har vi også i flere år peget på, at der skal ske en styrkelse af sprogfagene ved en reform af taxametersystemet,” siger Ellen Trane Nørby.

Radikale Venstres ungdomsuddannelsesordfører kalder Venstres ønsker “en gratis omgang.”

“Det er jo ikke dem, der har fundet flere penge til uddannelse, så vi må se, om de har den samme åbenhed i forhold til at finde penge til uddannelse, hvis de kommer i regering,” siger Anne Sophie Callesen med henvisning til, at den nuværende regering og støttepartier afskaffede det såkaldte omprioriteringsbidrag, som Venstre indførte med massive offentlige nedskæringer på blandt andet gymnasier.

Vi mener, at der skal nye penge ind i taxameterforhandlingerne.
Anne Sophie Callesen, ungdomsuddannelsesordfører
Radikale Venstre

Hun tør dog ikke helt love, at der vil være penge til skoler med små fremmedsprogshold, da Radikale Venstre mener, at det er nødvendigt at holde lidt tilbage med statens udgifter for ikke at øge inflationen.

“Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi gerne vil investere i uddannelse, men der er også en begrænsning for, hvor mange penge vi kan poste ud i systemet,” siger Anne Sophie Callesen, der dog tilføjer:

“Men set i lyset af at der ikke er så mange institutioner, vil det nok ikke blive en urimelig dyr omgang at give tilskud til skoler med små fremmedsprogshold. Men det er helt afgørende, at vi får set på, hvordan taxametret kan skrues bedre sammen – også i forhold til at støtte sprog. Og så mener vi, at der skal nye penge ind i taxameterforhandlingerne.”

SF mener også, at et nyt taxametersystem skal kunne understøtte oprettelse af små sproghold.

“Vi ønsker et nyt taxametersystem med en form for klasse- eller grundtilskud, der kan sikre, at det for eksempel kan betale sig at oprette små sproghold,” siger Astrid Carøe, der er SF’s ungdomsuddannelsesordfører.

Skab plads til sprog
Venstre, Radikale Venstre og SF bakker op om følgegruppens anbefaling om at kigge på studieretningernes sammensætning. Bindingerne i studieretningerne begrænser ifølge følgegruppen elevernes mulighed for at vælge sprog – særligt på A-niveau. Og kun få af de centralt fastlagte studieretninger, der udbydes på stx og hhx, indeholder fransk, italiensk og spansk.

“Vi skal have møbleret rundt på nogle af studieretninger, så det bliver mere attraktivt at vælge både fortsættersprog og et ekstra sprog. Derfor er vi nødt til at finde en model, der i endnu højere grad favoriserer, at man tager et ekstra sprog,” siger Ellen Trane Nørby, der understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at der skal laves mange flere studieretninger.

“Det er spørgsmål om ærligt og redeligt at kigge på indholdet i studieretningerne for at se, om der er nogle ting, man kan tage ud, der kan give mere plads til sprog på samme måde, som vi gjorde det muligt at nøjes med matematik C, hvis man mindst har tre fremmedsprog,” siger hun og tilføjer:

“Tilsvarende bør vi kigge på de samfundsfaglige studieretninger for at se, om vi kan bremse adgangen lidt, da det har vist sig, at flere elever vælger studieretningerne, end vi havde forventet.”

Modvilje mod sprog
Det er en kæmpe udfordring generelt, at færre vælger og mestrer fremmedsprog, og der et stort behov for at finde løsninger, understreger SF.

“Vi skal gøre det attraktivt at vælge et ekstra sprogfag, og så skal vi sørge for, at der er plads i skemaet til flere sprog – både til dem, der vil nørde med mange sprog, og til dem, der vil have sprog i kombination med andre fag,” siger Astrid Carøe.

Det var ikke meningen, at eleverne skulle strømme til latin, som de gør.
Astrid Carøe, ungdomsuddannelsesordfører
SF

Radikale Venstre tror på, at brobygning og rollemodeller fra gymnasiet kan være med til at skabe en interesse hos grundskoleeleverne.

“Desværre forlader en del elever grundskolen med en modvilje mod fremmedsprog, så vi skal have en bedre undervisning i folkeskolen, og så skal vi have fortalt eleverne, at sprog er spændende og noget andet i gymnasiet,” siger Anne Sophie Callesen.

Der er som bekendt sket en stigning af elever med tre sprog – primært på grund af en stor stigning af elever med latin på C-niveau, men det var ikke hensigten med reformen, lyder det fra V, SF og Radikale Venstre, der dog alle understreger, at latin er et godt fag til at støtte indlæringen af sprog.

“Det var ikke meningen, at eleverne skulle strømme til latin, som de gør,” siger Astrid Carøe.

Gymnasieskolen.dk følger op med interview med børne- og undervisningsministeren om fremmedsprogsudfordringerne.  

Anbefalinger til ungdomsuddannelser

  • At mulighederne for at kombinere øvrige studieretninger med sprog styrkes. Eksempelvis ved at give ekstra taxameter til små sproghold på linje med latin eller at understøtte dem
    økonomisk på anden vis (som pulje).
  • At mulighederne for at modtage undervisning i 2. fremmedsprog tilsvarende øges på htx, hf, eux og erhvervsuddannelserne f.eks. ved at institutionerne, der udbyder hf, modtager ekstra taxameter ved oprettelse af en sproglig fagpakke, eller at de faglige udvalg på erhvervsuddannelserne overvejer, om der i forbindelse med PIU(praktik i udlandet) skal tilbydes/udvikles komprimerede kurser med brugssprog.
  • At det overvejes, hvordan mulighederne for at løfte fortsættersprog fra B- til A-niveau på stx og hhx styrkes i højere grad. Dette særligt fordi andelen af stx-elever med tysk A og engelsk A er mærkbart formindsket mellem 2013 og 2021, og andelen af fransk fortsættersprog A er så lille.
  • At der indsamles viden om praksis, muligheder og barrierer for samlæsning på tværs af skoler samt udlån af lærere til grundskoler i f.eks. fransk for at sikre udbud. Dette kan ske gennem etableringen af en arbejdsgruppe med deltagelse af eksempelvis kommuner og regioner.

Kilde: Følgegruppen for strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet

Statusrapport for strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet

Se følgegruppens statusrapport for strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet her.

Der findes desuden en særskilt rapport med data på fremmedsprog på de forskellige uddannelser her.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater