Artikel
Drastisk fald i fremmedsprog: Lærere vil ændre reformen
Undervisning-ung-laerer-elever-klasse-shutterstock_-1-aspect-ratio-348-234

Drastisk fald i fremmedsprog: Lærere vil ændre reformen

Reformen har gjort det sværere at vælge fremmedsprog. Det mener blandt andet Engelsklærerforeningen og Tysklærerforeningen. De efterlyser strukturelle ændringer af gymnasiereformen. 

Færre gymnasieelever får sprog på A-niveau. Det viser de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som Det Nationale Center for Fremmedsprog har trukket.

Især engelsk og tysk som fortsættersprog har oplevet et drastisk fald: I sommer dimitterede 55 procent af stx-eleverne med engelsk på højeste niveau, for fem år siden var andelen 67 procent. Seks procent af stx-studenterne havde tysk fortsætter på A-niveau i sommer, det var et fald på tre procentpoint siden 2016.

Udviklingen bekymrer fremmedsprogslærerne. De mener, at det store fald skyldes flere ting, men især gymnasiereformen fra 2017 har påvirket udviklingen negativt. Et af formålene med reformen var ellers, at flere unge skulle vælge fremmedsprog.
Men i realiteten har de faste bindinger i studieretningerne resulteret i, at det er blevet sværere at få sprog på A-niveau, påpeger forpersonen for Tysklærerforeningen for STX og HF.

“De faste bindinger i studieretningerne betyder, at de fleste elever allerede har fire fag på A-niveau, når de har valgt studieretning. Hvis de ønsker et fremmedsprog på A-niveau, skal de derfor tage et ekstra A-fag, og det er meget krævende,” forklarer Lise Bentsen.

Det er Engelsklærerforeningen for STX og HF enig i.

“Med reformen er det blevet sværere at vælge engelsk på A-niveau. Hvis man for eksempel har en naturvidenskabelig studieretning med to studieretningsfag på A-niveau, så er det nok ikke så attraktivt at få et ekstra A-fag med endnu flere afleveringer,” siger forperson Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Samlæsning er bestemt ikke med til at gøre A-niveauet mere attraktivt.

Bodil Aase Frandsen Schmidt, forperson
Engelsklærerforeningen for STX og HF

Hun peger desuden på, at flere og flere skoler samlæser engelskhold på A- og B-niveau.

“Samlæsning er bestemt ikke med til at gøre A-niveauet mere attraktivt. Hvis man i to år har skullet navigere på et engelskhold, hvor der er blevet undervist ud fra to forskellige læreplaner med forskellige afleveringskrav og eksamensgenrer, så er det måske ikke lige det fag, man har allermest lyst til at opgradere til A-niveau,” påpeger Bodil Aase Frandsen Schmidt, der hæfter sig ved, at det i modsætning til fremmedsprogene er lykkedes for matematik at få regler, der forbyder samlæsning.

Færre bindinger
Tysklærerforeningen mener, at der er behov for, at man ændrer strukturen i gymnasiet, så grundforløbet bliver afskaffet, og elevernes valg af studieretning allerede sker i grundskolen.

“Det nye grundforløb har ikke ændret på elevernes studieretningsvalg, de agerer stadig som lemminger og vælger samme studieretning, som klassekammeraterne i grundforløbsklassen. Eleverne tør ikke vælge en studieretning med fremmedsprog, fordi de har en følelse af, at hvis de gør, så bliver de marginaliserede. Derfor lykkes det også kun meget få skoler at oprette studieretninger med sprog,” siger Lise Bentsen, der i november sidste år fremlagde foreningens idéer for børne- og undervisningsministeren.

“Bindingerne i studieretningerne skal løsnes op, så man kun får ét studieretningsfag på A-niveau, og eleverne dermed har plads til at hæve endnu et fag til A-niveau i 3. g. På den måde får alle elever mulighed for at få et fremmedsprog på A-niveau,” siger Lise Bentsen.

Det er forkert, at eleverne kan vælge at kassere det fremmedsprog, de har med fra grundskolen.

Lise Bentsen, forperson
Tysklærerforeningen for STX og HF

Børne- og undervisningsministeren har tidligere udtalt, at hvis det stod til hende, så blev grundforløbet helt afskaffet, men at hun ønsker en bred politisk aftale om ændring af grundforløbet.

Læs: Ministeren inviterer gymnasiesektor til dialog om grundforløbet

Mere samarbejde 
Ifølge tysklærerne er et andet problem med den seneste reform, at sprogfagene er blevet til et valgfag.

“Det er forkert, at eleverne kan vælge at kassere det fremmedsprog, de har med fra grundskolen, og starte op med et nyt. De har ikke et færdigt fremmedsprog allerede efter 9. klasse og får heller ikke et færdigt sprog ved at starte et nyt begyndersprog i gymnasiet,” understreger Lise Bentsen.

Både engelsk- og tysklærerne så også gerne, at der kom et større samarbejde mellem sprogfagene og de naturvidenskabelige fag i gymnasiet.

“Mange elever, der har naturvidenskabelige fag, vil have gavn af et godt engelsk eller andet fremmedsprog, fordi de ofte skal læse materialer på andet end dansk,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun mener desuden, at engelsk måske kunne have gavn af at “få rystet posen lidt”.

“Men det er lidt et dilemma, for engelsk er et meget kulturbærende og litterært fag, og det er en del af fagets og lærernes identitet. Men når det er sagt, så kan jeg jo godt se, at erhvervslivet og eleverne måske efterspørger noget andet – mere akademisk læsning og skrivning,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Dansk Erhverv, Dansk Industri og flere universiteter har tidligere opfordret til, at man ændrer gymnasiereformen, fordi den ikke har hjulpet på sprogkrisen i gymnasiet. De har blandt andet efterlyst studieretninger, der kombinerer sprog og naturvidenskab.

Læs: Erhvervsliv vil have ændret reformen: Der er intet sket med sprogfagene 

Større tilgængelighed
De to forpersoner mener desuden, at der er flere udfordringer for fremmedsprogene, der bør handles på centralt.

Alt for mange danskere mener, at engelsk bare er noget, man kan.

Bodil Aase Frandsen Schmidt, forperson
Engelsklærerforeningen for STX og HF

Engelsklærerne oplever, at danskernes opfattelse af egne engelskkompetencer ikke helt stemmer overens med evnerne.

“Alt for mange danskere mener, at engelsk bare er noget, man kan, men både i gymnasiet og på de videregående uddannelser oplever vi et fald i niveauet. Der mangler også en anerkendelse af, at engelsk faktisk er et fremmedsprog, der kræver, at man arbejder med det,” fortæller Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Læs: Ny undersøgelse: Stor faglig spredning i engelsk 

Tysk og fransk har i en del år været ramt af den myte, nogle danskere har om, at man kan klare sig med kun at have engelsk som fremmedsprog, fortæller Lise Bentsen.

“Vi har brug for, at man politisk og samfundsmæssigt taler fremmedsprogene op, for som indbyggere i et lille land som Danmark kan vi ikke klare os med kun engelsk. Eleverne skal forstå, hvor mange døre og muligheder de kan åbne ved for eksempel at lære tysk,” siger hun.

Tysklærerne savner også en større tilgængelighed af andet fremmedsprog i mediefladen.

“Man skal lede meget for at finde materiale på andet fremmedsprog, men kulturen er et oplagt sted, hvor eleverne kunne få en større indsigt i fremmedsprog, hvis der for eksempel var flere tyske og franske film og serier tilgængelige,” siger Lise Bentsen.

Sprog på A-niveau

Andel af elever, der dimitterede med følgende sprog: 

Fag Procent af studenter i 2016 Procent af studenter i 2021
Engelsk A stx 66,9 % 55,3 %
Engelsk A htx 41,5 % 31,1 %
Engelsk A hf 10,1 % 1,8 %
Fransk fortsætter A stx 1,7 % 1,2 %
Fransk fortsætter A hhx 0 % 0,2 %
Tysk fortsætter A stx 8,9 % 5,7 %
Tysk fortsætter A hhx 7,6 % 6,1 %

Kilde: Uddannelsesstatistik Børne- og Undervisningsministeriet

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater