Ny undersøgelse: Stor faglig spredning i engelsk

Alle kan tale engelsk – den påstand trives i bedste velgående, men virkeligheden ser noget anderledes ud. Det viser en ny undersøgelse fra VIA University College og Det Nationale Center for Fremmedsprog. 

For der er stor spredning i elever og studerendes sproglige og faglige kompetencer i engelsk generelt. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt engelskunderviserne i grundskolen, gymnasiet og på de videregående uddannelser.

85 procent af engelskunderviserne på de gymnasiale uddannelser er meget enig eller enig i, at der er en stor faglig spredning. De fortæller om kæmpe niveauforskel på de helt svage elever og de meget dygtige elever. Flere lærere oplever, at de dygtigste elever gennem de senere år er blevet endnu dygtigere, mens de svageste elever samtidig er blevet endnu svagere og mellemgruppen er mindsket.

Den karakteristik kan formand for Engelsklærerforeningen for stx og hf nikke genkendende til:

“I klasselokalet oplever vi, at selv om der er rigtig mange dygtige elever, så er der også det modsatte. Den store middelgruppe er væk, og det er svært at nå ud til alle elever, når der er så stor faglig spredning,” fortæller Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Engelsklærerne i undersøgelsen fortæller også om, hvordan de fagligt svage elever ikke deltager aktivt i undervisningen, og hvordan polariseringen ikke alene får konsekvenser for de svageste elever, men også for de stærkere elever, som det er vanskeligt at give passende udfordringer til.

Gymnasielærerne peger i undersøgelsen på, at årsagen til udfordringerne i engelskundervisningen blandt andet skabes i grundskolen. De fortæller om elever, der ikke har “grundskole-ballasten på plads” eller mangler “basale elementer.” Derudover fortæller lærerne om store forskelle mellem engelsk i grundskolen og i gymnasiet.

“1.g’erne møder et helt andet analytisk engelskfag end det, de kender fra grundskolen. Det betyder, at vi kæmper med manglende motivation og forståelse for faget, og nogle gange varer det langt ind i 3.g, fordi eleverne sidder og venter på, at ”det rigtige engelsk”, som de kender fra grundskolen, kommer. Det gør det bare sjældent, fordi engelskfaget i grundskolen og gymnasiet er så forskelligt,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Arbejdspres
I undersøgelsen udtrykker gymnasielærerne også en bekymring ved elevernes utryghed ved at kommunikere på engelsk, som tilskrives “dårligere erfaringer fra grundskolen”. Det resulterer i, at gymnasielærerne må gøre en stor indsats for at få nogle elever til at sige noget i klassen.

Men underviserne på de videregående uddannelser fortæller også om, at de studerende kommer med “gymnasieengelsk” og “et usikkert og spinkelt engelsk”, der ikke udgør et tilstrækkeligt fundament for engelskundervisningen i de videregående uddannelser.

Mange af gymnasielærerne udtrykker i undersøgelsen et behov for at differentiere undervisningen, og de peger på, at det er strukturelle faktorer som for eksempel manglende forberedelsestid og store hold, der vanskeliggør håndteringen af den faglige spredning.

Engelsklærerne er også blevet spurgt til deres behov for faglig opkvalificering. Det mest markante behov hos gymnasielærerne er karrierelæring og “arbejdsmarkedets behov for engelsk”, som 65 procent af lærerne udtrykker et behov for at styrke. 

Lærerne blev samtidig spurgt til muligheden for at blive opkvalificeret. Her svarede 75 procent af gymnasielærerne, at de på grund af manglende overskud på grund af arbejdspres ikke blev fagligt opkvalificeret. Nedskæringer og arbejdspres går også igen i mange af kommentarerne i undersøgelsen.

Servicetjek
En af udfordringerne for engelsk i gymnasiet er, at faget har fået for mange dagsordener, fortæller lærerne i undersøgelsen. De peger på, at indblanding overfra og udefra i fagets kernefaglighed har ført til, at engelskfaget nu, ud over at være et videns-, kundskabs- og kulturfag, også i stigende omfang skal favne bestemte politiske målsætninger om tværfagligt samarbejde, innovation, karrierelæring og it. 

Bodil Aase Frandsen Schmidt mener også, at et af de største problemer er engelskfagets identitet.

“Jeg tror, at vi måske har mistet noget af vores faglige identitet. Vi kan rigtig meget i faget, og læreplanen giver en stor grad af personlig frihed. Det betyder, at det kan være svært at finde en national konsensus om faget. Vi har hverken faste begreber, perioder eller forfattere, vi skal igennem, og selv om det selvfølgelig kan have sine fordele, så kan det også være forbundet med en vis fare, for hvis et fag kan handle om alting, så er det også i fare for at handle om ingenting,” siger hun og tilføjer:

“Det ville naturligvis være en kærkommen hjælp, hvis vi kunne få nogle af de timer retur, vi mistede ved den seneste reform, men jeg tror også, faget ville have godt af et servicetjek, hvor vi ser på, hvad er det for et engelsk, vi gerne vil have, og hvad er det for et engelsk, vores elever har brug for. Det tror jeg, vi har brug for. Samtidig skal vi måske også tænke i nye samarbejder. Jeg ser store muligheder i at arbejde tættere sammen med STEM-fagene. Det ville ikke alene være relevant for eleverne, men det ville også være særdeles studieforberedende.”

Engelsklærerforeningen har netop afholdt nogle dialogmøder om emnet, og senere på efteråret vil den afholde yderligere dialogmøder om de skriftlige eksamener. Formået er at “finde ind til fagets kerne, og det eleverne skal blive gode til.“

Foreningen mener, at der er en manglende anerkendelse af, at engelsk er et sprog, som også kræver tid, træning og opmærksomhed, hvis man skal dygtiggøre sig indenfor faget.

“Der er alt for mange danskere, der har den holdning, at engelsk bare er noget, man kan – men det er simpelthen ikke tilfældet. Derfor kommer vi også til at bruge meget energi både i klasselokalet, men også politisk, når debatten om sprog raser, fordi der mangler en anerkendelse af faget og sprogets kompleksitet – der er nogle fordomme, som skal ryddes af vejen, før vi overhovedet kan begynde at tale om engelskfagets position blandt de øvrige sprog- og gymnasiefag,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.