Erhvervsliv vil have ændret reformen: Der er intet sket med sprogfagene

Den fortsatte sprogkrise i gymnasiet bekymrer Dansk Industri og Dansk Erhverv. De efterlyser blandt andet studieretninger, der kombinerer sprog og naturvidenskab.

Den nye gymnasiereform har ikke hjulpet på sprogkrisen i gymnasiet, hvilket var intentionen, og derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at reagere og ændre reformen.

Det mener underdirektør i Dansk Industri (DI) Lone Folmer Berthelsen.

”Vi står med en lige så stor udfordring som før reformen. Derfor bør den justeres. Vi kan ikke bare fortsætte i samme spor,” siger hun.

Som Gymnasieskolen tidligere har skrevet, er der sket en stigning i andelen af stx-studenter med mindst tre fremmedsprog fra 3 procent i 2019 til 17 procent i 2020. Men det skyldes primært, at mange flere har valgt latin på C-niveau. I stort set alle øvrige sprogfag er der nedgang eller status quo.

”Ud over engelsk er det stærke kompetencer i tysk og fransk, virksomhederne primært har brug for,” siger Lone Folmer Berthelsen.

Kun én procent af stx-studenterne i 2020 har fransk fortsættersprog A, og seks procent har tysk fortsættersprog A, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Latin er ”fravalgsfag”
Fremmedsprogene har kæmpet med lav søgning i flere år. Reformen skulle derfor få flere elever til at vælge sprogfag og på et højere niveau.

Også i Dansk Erhverv er man bekymret og efterlyser reformændringer. Det er ikke flere studenter med latin C på eksamensbeviset, der er brug for, lyder meldingen.

”Det er ikke latin, der bliver talt mest af i dansk erhvervsliv,” siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

Han kalder latin et ”fravalgsfag”, som eleverne tager for at undgå noget andet. Med reformen kan sproglige elever, der tager latin C, slippe billigere i forhold til matematik og naturvidenskab.  

Vi står med en lige så stor udfordring som før reformen.

Lone Folmer Berthelsen, underdirektør
Dansk Industri

Også de faglige foreninger for fremmedsprog i gymnasiet mener, at der er brug for at ændre i reformen.

Læs: Sproglærere om stor fremgang for latin: Sprogkrisen er ikke slut

Tabte ordrer
Ifølge DI og Dansk Erhverv kan danske virksomheder ikke klare sig med medarbejdere, der kun kan engelsk. Det giver problemer i forhandlingssituationer i for eksempel Tyskland, Frankrig og Spanien, hvor de ikke nødvendigvis taler lige så godt engelsk, som vi gør. Også den kulturelle forståelse, der følger med at lære fremmedsprog, er betydningsfuld.

”Det er engelsk og tysk, der er de væsentligste sprog i forhold til Danmarks store eksportmarkeder. Derfor er det de sprog, vi holder mest øje med i gymnasiet,” siger Mads Eriksen.

Også fransk og kinesisk er vigtige sprog, tilføjer han.

Manglende sprogkompetencer kan betyde tabte ordrer for danske virksomheder, påpeger Lone Folmer Berthelsen.

”I sidste ende kan manglende sprogkundskaber koste på den nationaløkonomiske bundlinje,” siger hun.

Sprog og naturvidenskab
En af de reformændringer, Lone Folmer Berthelsen foreslår, er, at lave studieretninger, der kombinerer andet fremmedsprog på A-niveau med matematik og/eller naturvidenskab på A-niveau. Den mulighed eksisterer ikke i det almene gymnasium i dag. Det vil gøre valget af sprog mere attraktivt for nogle elever, mener hun.

Flere af de faglige foreninger har foreslået det samme.

”Vi har brug for at få koblet sprog med andre fag. Et sprog bliver levende, når de unge oplever konkrete situationer, hvor de kan se værdien af at kunne sprog,” siger Lone Folmer Berthelsen.

Mads Eriksen bakker op om forslaget. 

”Det vil give god mening. Om ikke andet kunne det starte som et forsøg,” siger han.

Det er ikke latin, der bliver talt mest af i dansk erhvervsliv.

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef
Dansk Erhverv

Ifølge en undersøgelse, som DI lavede i 2016, efterspørger danske virksomheder i stigende grad medarbejdere med dobbeltkompetencer. Ingeniøren, der kan tysk. Juristen, der kan fransk. Økonomen, der kan kinesisk. Og behovet er endnu større i dag, vurderer Lone Folmer Berthelsen.

Også derfor vil blandede studieretninger give god mening, mener både DI og Dansk Erhverv.   

”Selvfølgelig har vi brug for nogle, der specialiserer sig i tysk eller fransk på universitetet og bliver dygtige undervisere, men hovedparten får brug for at koble deres sprogkundskaber til noget andet,” siger Lone Folmer Berthelsen.

Sprog skal ind flere steder
Hanne Leth Andersen er rektor på Roskilde Universitet. Hun har gjort opmærksom på fremmedsprogenes krise i mange år og sidder nu i den følgegruppe, der – som en del af den nationale fremmedsprogsstrategi – skal holde øje med udviklingen af sprogområdet. Hun er enig i, at politikerne bør handle nu og justere reformen.

”Et af problemerne er, at fortsættersprog på A-niveau typisk bliver elevens femte A-fag. De elever skal kunne slippe for noget andet, for eksempel et naturvidenskabeligt fag,” siger Hanne Leth Andersen.

Også hun efterlyser studieretninger, der blander andet fremmedsprog på A-niveau med naturvidenskab og/eller matematik på A-niveau.

”Enkelte forsøg i gymnasiet har allerede vist, at det giver rigtig god mening. Unge er ikke enten-eller. Man kan sagtens være rigtig god til både fysik og fransk,” siger Hanne Leth Andersen.

Vi er nødt til at tænke nyt, hvis sprogkrisen skal løses.

Hanne Leth Andersen, rektor
Roskilde Universitet

Ligegyldigt hvad man skal studere i dag, har man brug for at kunne flere fremmedsprog end engelsk, påpeger hun.

”Alle studerende skal kunne læse tekster på andet end dansk og engelsk. Det forarmer kvaliteten af uddannelserne, hvis vi ikke har adgang til tekster på flere sprog, og så giver sprogkompetencer bedre jobmuligheder i både Danmark og udlandet.”

Hun foreslår desuden, at man kobler et andet fremmedsprog på A-niveau til studieretningen med engelsk A og samfundsfag A, der er den mest søgte på stx.

”Sprog skal ind flere steder. Selvfølgelig håber jeg, at flere vil vælge den supersproglige studieretning, men vi er nødt til at tænke nyt, hvis sprogkrisen skal løses,” siger Hanne Leth Andersen.  

Hos DI synes Lone Folmer Berthelsen, at idéen er oplagt, mens Mads Eriksen i Dansk Erhverv er i tvivl.

”Når noget ikke er et aktivt tilvalg, men mere noget, der følger med, kan det blive begrænset, hvad de lærer og tager med sig videre,” siger han.