På vej mod mere demokratiske gymnasieskoler

I artiklen “Hvor går demokratiet hen, når det går?” i det nye særnummer af Gymnasieskolen antydes det, at vi lever i en verden, der måske ikke passer helt godt til demokrati. Det er da også rigtigt, at demokratiske institutioner er under pres. Men derfor er det endnu vigtigere, at en fagforening tager demokratiet alvorligt. En fagforening bør selvfølgelig kæmpe for, at medlemmerne har størst mulig indflydelse på deres arbejdsforhold. Beslutninger på en arbejdsplads bliver bedre, når flere perspektiver bliver hørt – herunder især de kritiske. Men indflydelse kan tolkes meget forskelligt, så en fagforening må forholde sig til hvilken indflydelse, man faktisk vil kæmpe for. Jeg har arbejdet målrettet for, at GL fik en klar politik om medarbejderdemokrati, og den er nu vedtaget. Af politikken fremgår også denne analyse af demokratiske udfordringer på de gymnasiale institutioner:

“Mange skoler har haft en stærk tradition for inddragelse af medarbejderne. Det kan foregå via repræsentanter i bestyrelsen, Samarbejdsudvalg/MIO og andre udvalg på skolen nedsat under fx SU/MIO eller Pædagogisk Råd (PR). Der har desuden været et meget aktivt engagement og direkte deltagelse bredt i PR eller i lokale GL-klubber.

GL arbejder for at fremme en sådan kultur og sådanne demokratiske strukturer. Det er GL’s vision, at PR og andre demokratiske fora ikke bliver til informationsmøder med ensidig information fra ledelsen, men at det i stedet bliver fora for demokratisk dialog og fælles beslutningstagen. Udviklingen på skolerne bør primært gro nedefra fra lærerinitiativer, og bør ikke i stigende grad blive genstand for ledelsesstrategier ovenfra. Det er vigtigt, at diskussioner ikke indsnævres af økonomitænkning, og at lærernes stemme ikke overdøves af flere og flere evalueringer og målinger (det betyder ikke, at al evaluering er dårligt). Man bør være opmærksom på, om større og større skoler giver mindre indflydelse for den enkelte, og om magten rykkes til en mere og mere fjern topledelse eller bestyrelse.

Med nedskæringerne er der kommet større og større pres på den enkelte, hvilket mindsker overskud og tid til at deltage i de demokratiske fora såsom GL-klubben eller til at forholde sig til og dermed give input til repræsentanter i bestyrelse, SU og andre udvalg. Dette forværres af den apati, der kan opstå, når ledelser træffer ensidige beslutninger (som vi fx ser på de gymnasiale institutioner i forhold til arbejdstid), og af en generel samfundsmæssig udvikling, hvor respekten for det faglige fællesskab og den danske model tilsidesættes. GL kæmper mod nedskæringer nationalt, men også på den enkelte skole, bør man aktivt kæmpe for, at den demokratiske kultur overlever.”

I de kommende år skal GL arbejde systematisk videre med disse problemstillinger. Forhåbentlig kan vi begynde en udvikling mod mere demokrati frem for mindre demokrati på vore arbejdspladser.