Konflikter på det offentlige arbejdsmarked

Konflikter på det offentlige arbejdsmarked

Lærerkonflikten

2013: Lærerkonflikten
Lærerkonflikten i 2013 er medvirkende årsag til, at årets overenskomstforhandlinger har været ekstra svære. I 2013 blev lærerne lockoutet i fire uger, hvorefter et politisk indgreb sløjfede de tidligere arbejdstidsaftaler og erstattede dem med lov 409.

 

Den lange konflikt

2008: Den lange konflikt
Det særlige ved konflikten mellem Sundhedskartellet, FOA, BUPL og arbejdsgiverne var, at udvalgte ansatte strejkede i hele otte uger uden et politisk indgreb. Konflikten handlede om løn til lavtlønsgrupper med mange kvinder ansat – for eksempel sosu’er. Konflikten endte i et forlig.

 

Sygeplejersker i strejke og lockout

1995: Sygeplejersker i strejke og lockout
Sygeplejerskerne og laboranterne endte i en konflikt i både amter og kommuner om løn. 7.000 sygeplejersker var i strejke eller lockout, indtil Folketinget greb ind efter en måned og dikterede de samme resultater som de øvrige organisationer i forhandlingsfællesskabet KTO.

 

Storkonflikt under Schlüter

1985: Storkonflikt under Schlüter
Da LO og DA ikke kunne skabe et forlig i den private sektor, blev der storkonflikt. Den blev dog hurtigt stoppet af et politisk indgreb med Schlüter-regeringen i spidsen. Det offentlige arbejdsmarked blev også omfattet af indgrebet, og der opstod store demonstrationer og strejker.

 

Akademikerkonflikten

1969: Akademikerkonflikten
Sidst gymnasielærere var involveret i konflikt og strejke, var i 1969. Striden handlede om, at overenskomstansatte akademikere mente, at tjenestemænd blev favoriseret lønmæssigt i forhold til de ansatte på en overenskomst. Konflikten betød, at det i de følgende år blev normen, at akademikere var overenskomstansat.