Høj faglighed og deltagelsesmuligheder for alle elever: Tre gode råd

´Ja, og så er der lige et punkt mere, som jeg synes er vigtigt at få med, og det er, at der er nogle lærere, der taler et fuldstændig abstrakt sprog, som man overhovedet ikke forstår. Jeg synes nogle gange, at det skal ned på et almindeligt sprog, så almindelige mennesker forstår, hvad det er, de står og snakker om `.
Citatet stammer fra en pige i 3.g og viser, at hun oplever og har oplevet sig delvist afkoblet undervisningen gennem sin gymnasietid. Hun ved, at fagene består af præcist fagsprog, som udtrykker de faglige forståelser. Det kan hun høre, når læreren taler. Hun forstår bare ikke dette særlige sprog og ønsker sig, at læreren kunne præsentere det faglige i et mere hverdagsagtigt sprog. Her italesætter eleven en vigtig læringsmæssig pointe, nemlig at nyt sprog tilegnes bedst i undervisning, hvor eleverne møder det i forskellige former, så fagtermer kobles til hverdagsforståelser/hverdagsord. Det handler bl.a. om at få de receptive (lytte, læse) og produktive (tale, skrive) delfærdigheder i spil i aktiviteter med høj grad af interaktion. Sprog og fag kan nemlig ikke adskilles. Det er to sider af samme sag. Så hvis målet er at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle elever, kan vejen bl.a. være at sætte fokus på det fagsprog, som eleverne skal kunne udtrykke sig med, både mundtligt og skriftligt.

Hvordan kan man gøre det? Her kommer tre råd, som undervisere med fordel kan følge.

1) Synliggør fagordene og lad eleverne arbejde aktivt med dem
Vælg de vigtigste begreber i forhold til undervisningens faglige fokus. Skriv begreberne på tavlen, på ordkort eller andet og forklar eleverne, at disse begreber skal de kunne forstå og forklare efter dagens/temaets undervisning. Lad derefter eleverne arbejde aktivt med fagbegreberne i forskellige makker- og gruppeøvelser.

2) Hold korte oplæg, max. 10 min
Når læreren har holdt et lille, kort oplæg for klassen, er det vigtigt at give ordet til eleverne, så de får mulighed for at diskutere svære ord og blive enige om de vigtigste pointer i oplægget. På den måde kan eleverne knytte det nye (de faglige ord/pointer) til det, de ved i forvejen.

3) Brug makkersvar systematisk
Hver gang læreren stiller et spørgsmål til klassen, beder hun først eleverne om at blive enige med deres sidemakker om det rigtige svar. Derefter må de række hånden op. Ved at bruge denne struktur kan læreren forvente flere og bedre svar.

Hvis læreren omsætter disse tre råd til didaktiske greb ind i den daglige fagundervisning, kan det få betydning for en stor gruppe af elever, heriblandt dem fra gymnasiefremmede hjem, minoritetsdanskerne, de umotiverede drenge, de stille piger osv. Det er selvfølgelig ikke nok, men en god begyndelse i forhold til at støtte elevernes vej ind i fagene og deres tekster i gymnasiet.