Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • OK 21
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald
  • Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer
  • Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Lectio Ledelse Lektier Lokalaftale Lokalløn
  • Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital
  • Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning
  • Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Digitalisering Nedskæringer Eksamen Besparelse Uddannelsespolitik
luk
Tilbage
DebatUddannelsespolitikUndervisning
80E3A335-A544-4CEF-96FE-8E165E871CD5_1_201_a

Nej tak til buzzword-reform. Ja tak til undervisertillid

10. december 2021
Skrevet af_
Mai Møller Nielsen

Efter, at regeringsmagten er skiftet, og Pernille Rosenkrantz-Theil er blevet landets øverste ansvarlige for undervisningsområdet, har uddannelsesdebatten igen fået vægt, og interessenterne på området bliver opfordret til at indgå i et samarbejde om fremtidens uddannelser, som det også fremgik af ministerens tale på årets repræsentantskabsmøde i GL.

I forhold til det udviklingsarbejde, der forestår, kan man ikke just klandre Danske Gymnasier (DG) for at ligge på den lade side: Engineering, case-baseret undervisning, digitalisering, innovation, bæredygtighed, teknologiforståelse, praksisrettede studieretninger, anvendelsesorientering (Vedersø 9. september 2021, Altinget: Rektorer: Fremtidens gymnasium har teknologi på skoleskemaet og flere cases i undervisningen ) – det skorter ikke på ambitioner. Men hvad ligger der egentlig bag de flotte betegnelser, som rektorforeningen mener skal lyse os på vej som en anden ledestjerne, og hvordan skal GL stille sig i forhold til dem?

DG foreslår, at de gymnasiale ungdomsuddannelser skal professionsrette studieretningerne, så vi følger med de forventede mangelbehov på arbejdsmarkedet. De forestiller sig bl.a. en linje for ”krop og sundhed”, som skal sikre fremtidens arbejdsmarked ved at ”producere” studenter til de såkaldte velfærdsuddannelser (Altinget 13. oktober 2021, De almene gymnasier vil lave en ny studieretning, som skal lede flere mod SOSU-uddannelserne). Hvorfor vi skal ensrette uddannelserne på det punkt, når vi nu har erhvervsskolerne og de praksisorienterede fagpakker på HF, er lidt sværere at få et godt svar på. Det kan tolkes som en afværgedagsorden ift. regeringens erklærede mål om flere EUD-studerende, men det er tvivlsomt, hvor hensigtsmæssig en løsning det er, eller om man snarere hælder en sund diversitet af brættet i forsøget.

Netop udtrykket producere, som jeg satte i anførselstegn ovenfor, er et sigende om end lidet charmerende begreb i sammenhængen. Det kunne lyde som om DG gerne indskriver sig i produktions/vækst/fødekæde-retorikken, mens vi er andre, der kunne drømme om at fastholde et mere klassisk dannelses- og åndsideal på de uddannelser, der er indrettet til det, uagtet, hvor højpandet og abstrakt det måtte lyde. Vi er efterhånden også en del undervisere, som har erfaringer med, at vellydende idealer om innovation og tværfaglighed kan have et noget middelmådigt udbytte. Anvendelsesorientering kan virke fint og motiverende, hvor fagligt relevant, men kejseren har ind i mellem glemt sine klæder, når vi beder de unge om at løse verdens største udfordringer (som de voksne tydeligvis ikke selv er lykkedes med) med udgangspunkt i mere eller mindre tilfældige fag, og før de har opnået den kernefaglighed, der danner det nødvendige fundament.

Engineering… Jeg forstår, at det er en knaldhamrende effektiv måde at få fremtidens arbejdskraft til at tænke problem- og løsningsorienteret, og at det er en de facto indskrænkelse af vores metodefrihed. Tanken kan dog opstå, at hvis der ikke findes en oplagt dansk oversættelse, kan det skyldes, at afsenderen ikke selv er stensikker på, hvad begrebet, eller i dette tilfælde metoden, nøjagtig går ud på. Teknologiforståelse har man dog alligevel fundet et dansk udtryk for, men hvad teknologi er defineret ved, og hvorfor det kræver både et separat fag og indskrivelse i samtlige læreplaner fra oldtidskundskab over idræt til biologi, står hen i det uvisse. Da det er fulgt op af udtryk som ”digitalisering”, kan jeg næsten gætte mig til, at det ikke er tandhjulet, vendeploven og dynamolygten, vi skal arbejde med, men jeg ved det ikke. Ved DG det selv? Og så ender vi lidt det samme sted som med de professionsrettede studieretninger: Hvorfor skal jeg mose rundt med engineering og teknologi i religionsfaget, når jeg ved, at jeg har nogle drønkompetente kolleger på eksempelvis HTX, der faktisk ved noget om det?

I det hele taget er det måske tid til at spørge, om der er plads til mere i læreplanerne, eller om det tværtimod er rettidig omhu at luge ud i de mange krav og reintroducere en tillid til, at underviserne er ansvarsbevidste og fagligt kompetente? Det kan måske lyde helt angstprovokerende i det New Public Management-trænede øre, men manøvren lader rent faktisk til at være lykkedes i Norge (læs evt. ”Inspiration til optag og taxameter nordfra” i Gymnasieskolen nr. 7 2021). Nu da Birgitte Vedersø er blevet erstattet på posten som rektorformand af Henrik Nevers, kunne det være, at vi fik opbakning til en ny ”læreplansopstrammende” kurs, men det lader ikke til at blive tilfældet. Han har allerede meldt ud, at han vil arbejde for politisk fokus på indholdet af gymnasiet, så det passer til fremtiden, og på sin LinkedIn-profil slår han til lyd for, at klima/bæredygtighed skal ind i samtlige læreplaner uanset fagets beskaffenhed, og nævner ikke noget om, at vi i samme ombæring kan få lov at slippe for eksempelvis karrierelæring eller innovation.

Jeg skal understrege, at jeg intet har imod eksempelvis anvendelsesorienteret undervisning og bæredygtighed, men at det er afgørende, at 1) kravene ikke ophober sig i læreplanerne, 2) kun de fag indgår som er relevante, og hvor underviseren er fagligt klædt på til opgaven, og 3) at fag og uddannelser anerkendes sui generis. Det er på baggrund heraf min opfordring, at GL indtræder i det politiske forhandlingsrum som en modvægt til DG’s buzzword-iver, og derimod kæmper for at genetablere tilliden til undervisernes selvstændige dømmekraft og faglighed.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget
  1. Peter Hottenroth siger:
    9. januar 2022 kl. 12:19

    130% enig.

    Log ind for at svare

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Kaare-Blinkenberg.jpg
    Debat

    Vi bør opruste og samle alle gode menneskelige kræfter i kampen mod maskinerne

  • Debat

    Ordblinde elever i gymnasiet!

  • Portraetfoto.jpg
    Debat

    Et tavst farvel til en væsentlig del af medlemsdemokratiet? Et bidrag i håb om en debat

  • Lene-Wittrup-scaled-aspect-ratio-348-234
    Debat

    ChatGPT er en skizofren, senildement lystløgner

  • Debat

    Kunstig intelligens bliver en gevinst – hvis lærerne sætter rammerne for teknologien og ikke omvendt

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater