GL som advokatkontor

Jeg underviser mine elever i den sagnomspundne danske model, som ved tvister ender i trepartsforhandlinger inden en strejke.

Arbejdsgiver -> staten som mægler <- lønmodtager. Problemet er bare, at to af de tre parter er vores arbejdsgiver.

Formålet med en strejke er at gøre det så dyrt for arbejdsgiveren at forsætte, at de finder et kompromis med lønmodtagerne. Hvis gymnasielærerne strejker, får gymnasierne stadig taxameterpenge, og en overenskomst vedtages ved lov.

Folkeskolelærer fik LOV nr 409 af 26-04-2013, da de stemte imod arbejdsgivernes krav til overenskomst 2013.

Desuden er det svært at forestille sig at vores forhandlingsfællesskab med Djøf, IDA, “Dansk Organist og Kantor Samfund”, osv. ville strejke for gymnasielærernes løn og arbejdsvilkår. Disse løn og arbejdsvilkår er i øvrigt delt mellem to overenskomster GL- og AC overenskomsten.

Hvad er GL’s opgave?
GL er allerede et sekretariat, som støtter tillidsrepræsentanter i deres lokale forhandlinger.

GL har allerede fokuseret på lobbyvirksomhed, og det skal forsætte. Her kan GL lave alliancer uden for AC, fx med folkeskolelærerne og underviserne på akademierne.

GL har også været god til den uddannelsespolitiske modfortælling, fordi kampen i denne sektor vindes i den offentlige debat. Det skal prioriteres.

De tre ben har vi allerede udviklet, og de skal bare prioriteres yderligere. Der er ét ben, som vi mangler.

GL som advokatkontor
GL skal styrke sin position ved at investere i specialiserede arbejdsretlige jurister og føre markant flere sager i arbejdsretten og ved voldgift. Det skaber præcedens, pres og reel modvægt.