Vi skal give de gymnasieuddannelser, der har mindst

Der er i den grad brug for en reform af vores taxametersystem. Det er uretfærdigt og skaber ikke lige muligheder for vores unge. Vi er glade for, at debatten om et nyt taxametersystem nu for alvor er kommet på den politiske dagsorden. Vi har med stor interesse læst flere spændende artikler om temaet her i Gymnasieskolen. Vi ser og hører nuancerne i debatten, men har også brug for at give vores besyv med. Når vi tager alle de gymnasiale uddannelser under et, står det desværre mejslet i sten, at handelsgymnasierne er underprioriterede i forhold til alle de andre gymnasiale uddannelser.

Handelsgymnasierne har det absolut laveste taxametertilskud og må leve med en væsentlig mindre økonomisk ramme end de andre gymnasiale uddannelser. Når man sammenligner med stx, der har det næstlaveste taxameter, kan vi se, at der i finansloven for 2022 er en forskel på 10,8 procent mellem, hvad en stx-institution og en hhx-institution får for at tilbyde undervisning, vejledning og trivselstiltag. De 10,8 procent er målt pr. årselev og svarer til 7.385 kr. pr. elev. Den markante forskel betyder konkret, at på handelsgymnasierne:

• har lærerne flere elever at forholde sig til
• har lærerne en lavere løn
• er der mindre tid – og råd – til sociale arrangementer

Ifølge GL’s analyse ”Gymnasielærere i tal 2021” er der på de erhvervsgymnasiale uddannelser 12,9 elever pr. lærer, mens tallet på de almene gymnasiale uddannelser er 11,8. Der er altså 1,1 elev mere pr. lærer på hhx end på stx.
Ser vi på lærerlønningerne, er det evident, at det højere taxameter også betyder bedre lønforhold for stx-lærere end for hhx-lærere. Den gennemsnitlige bruttoløn er væsentligt højere for stx-lærere, når ancienniteten er højere end 5 år, jævnfør GLs lønstatistik fra april 2019. Statistikken viser, at en lektor på stx tjener 50.000 kr. mere om året end en lektor på hhx.

På trods af uligheden i taxametertilskud lykkes det lærerne på handelsgymnasierne at levere rigtig flotte resultater, herunder en positiv løfteevne. Vi ved, at lærerne på handelsgymnasierne er særlig gode til at facilitere læringen, så også elever fra gymnasiefremmede hjem kommer godt gennem deres gymnasieår. Men det er jo ikke fair, at vores lærere har mindre tid til opgaverne, eller at vores elever selv må stå for sociale aktiviteter, fordi der ikke er penge/tid til, at vores lærere bidrager?

Vi har senest i Gymnasieskolen set et indlæg, hvor en økonom med forstand på taxametersystemet anbefaler, at vi skrotter det nuværende system og starter forfra. Den er vi helt med på. Vores råd til politikerne vil være at gøre op med alle de taxameterkonstruktioner, der er bygget på hen ad vejen og som i sin helhed ikke giver mening. Flere taxametre kan ikke forklares. Udfordringen er, at de mange taxametrer, undervisning-, bygning-, fælles-, A-fags-, socialt taxameter m.m., forplumrer det samlede billede. Det eneste rigtige er at starte forfra med et fagdifferentieret taxameter

Undervisningsministeren udtaler, at hun ”synes man skal passe meget på med at kaste gymnasiesektoren op i luften”, som begrundelse for ikke at lave en større taxameterreform. Vi mener nu godt, at der kan laves en større taxameterreform uden at kaste gymnasiesektoren op i luften, men ønsker man ikke det politisk, så bør man som minimum tilføre midler til den gymnasiale uddannelse, der har mindst; nemlig hhx. Tiden er inde til en retfærdig fordeling, så vi skaber lige muligheder for alle de gymnasiale uddannelser. Det skylder vi de unge.

Direktør Anya Eskildsen, Niels Brock
Direktør Jens Gamauf Madsen, International Business College, IBC
Direktør Gitte Nørgaard, Aarhus Business College