Fleksibilitet er på dagsorden i de private overenskomster – skal vi satse på det i GL?

På det private arbejdsmarked er man gået langt i de seneste overenskomstforhandlinger med en udvidelse af den såkaldte Fritvalgsordning fra 2007, som giver medarbejderen ret til at veksle mellem løn, pension og frihed – på nogle overenskomster i dag helt op imod 10% af lønnen – og i disse dage er der netop landet et forlig på det private område, som tyder på, at fritvalgsordningen kommer til at fylde endnu mere. Det betyder, at der er mulighed for at ombytte lønmidler til frihed. For eksempel barnets 3. sygedag, bedsteforældreomsorgsdage og frihed til at tage på hospitalet med pårørende.

På det offentlige område har vi haltet bagefter – men skal vi være kede af det? Ved OK 21 forsøgte man sig med en stor fritvalgsmodel a la det private, som blev hældt ned af brættet, men ved OK 24 kom der et mindre gennembrud, og i dag er vi i en indfasning, hvor man faktisk kan veksle et par procent af sin pensionsindbetaling til frihed. Og selvom dette ikke er en fritvalgsordning på samme måde som det private område, så er det alligevel noget, der minder lidt om det. Vi må nok også forestille os, at det kommer på bordet i forbindelse med OK 26. Der er helt sikkert andre i AC-organisationen, som ser længselsfuldt efter nogle af de fritvalgsordninger, der er forhandlet hjem i det private.

Historisk set har GL ikke været glad for fleksible ordninger. Det skyldes især to forhold: Fleksibilitet opleves ofte bare som pseudo, da undervisning måske bare flyttes og ikke “forsvinder” – og de investerede midler opleves som tabt. På en aftaleskole og en tidsregistreringsskole med åbne planlægningstal vil man kunne sikre sig, at dagene rent faktisk giver fri og ikke bare flytter rundt på arbejde, men hvad så med de skoler, hvor der fortsat ikke er åbenhed i planlægningen?

Derudover er der jo også det faktum, at vi sammenlignet med en del andre grupper på arbejdsmarkedet har meget fleksibilitet i vores arbejdstilrettelæggelse i forvejen. Men jeg oplever i hvert fald, at den fleksibilitet i flere og længere perioder er markant mindre end tidligere på grund af øget arbejdspres.

Jeg stiller op til Hovedbestyrelsesvalget i GL for Liste 3, og som forhenværende TR spørger jeg, om vi ikke skulle tage diskussionen i GL og måske overveje at dyrke fleksibilitetsdagsordenen mere – eksempelvis med en såkaldt “superfleks-ordning”. Det har jeg skrevet om i Gymnasieskolen. Vi kommer i hvert fald til at forholde os til det i forbindelse med OK 26, så lad os da tage debatten allerede nu.