Vogt dig, din erhvervsgymnasiale tillidsrepræsentant kan være væk i morgen

Tillidsrepræsentantfunktionen kan vel godt kaldes kernen i GL’s muligheder for at påvirke det lokale beslutningsniveau og ikke mindst sikre medarbejderinddragelsen lokalt. I GL’s politik for tillidsvalgte udråbes tillidsrepræsentanten (TR) da også som et “helt naturligt talerøret for den medarbejdergruppe [han eller hun repræsenterer, JSB].” Og netop medarbejderinddragelsen halter det gevaldigt med her på erhvervsgymnasierne. I en undersøgelse angiver 72 procent af htx-underviserne, at de er uenige eller helt uenige i, at deres øverste ledelse er interesseret i at inddrage lærernes viden og holdninger i beslutningerne.

Ledelsens undergravning af TR-rollen
Tillidsfunktionen er kommet under gevaldigt pres – og har været det gennem mange år. Det startede med OK13, hvor tillidsrepræsentantens naturlige rolle i forhandling af arbejdstidsnormer blev afskaffet. Derefter er det gået yderligere ned ad bakke. Mange rektorer – især på erhvervsgymnasier, vil jeg påstå – har benyttet udvandingen af overenskomstens TR-sikring til at køre deres tillidsrepræsentanter ud på et sidespor.

Det seneste tiltag til at undergrave TR-funktionen ses nu på fusionsskoler og større erhvervsskoler, hvor ledelsen direkte undergraver mindre erhvervsgymnasiers ret til faglig organisering. Knebet til at gennemføre denne undergravning består i at betragte mindre gymnasier på større skoler som én afdeling. Dermed kan ledelsen kræve, at én TR repræsenterer erhvervsskolens GL-medlemmer på alle afdelinger.

Ifølge paragraf 2 i “Cirkulære for tillidsrepræsentanter i staten” har vi ellers ret til en TR i hver afdeling. Men desværre er det ledelsen, der definerer, hvad der skal til for at en afdeling kan tildeles “afdelingsstatus”.

Når skolen bliver til en “afdeling”
På NEXT Sukkertoppen er der 109 GL-medlemmer, der skal klare sig med én TR uden suppleant. På Aarhus Tech har den største afdeling i midtbyen i nogle år ikke haft en selvstændig GL-TR. Og på Silkeborg htx/hhx har direktionen meldt ud, at hele skolen fremover vil blive betragtet som en samlet “afdeling”. Dette selvom skolen består af to selvstændige matrikler, der ligger fire kilometer fra hinanden.

Det giver ledelsen på større erhvervsskoler ret til at betragte direktøren som den reelle leder af hele “afdelingen” og dermed kræve, at hele GL-TR-funktionen varetages af én TR. En ensom tjans, der risikerer at blive enormt sur på grund af den begrænsede arbejdstid, der er afsat til opgaven, og den fjendtligt indstillede ledelse, foruden det store rejsearbejde, der ville skulle til for at være nærværende blandt medlemmer, der arbejder på forskellige matrikler.

Regeringens uklare udmeldinger kan starte en lavine
Regeringens uklare udmeldinger omkring htx kan forværre problemet. Tesfayes nølende udsagn om htx har været med til at rodfæste synet på den tekniske gymnasieuddannelse som en uddannelse, der bør integreres i større uddannelser, hvis den skal være “bæredygtig”. Med udsigten til regeringens anmodninger om flere fusionsskoler, må vi forvente at dette kun er begyndelsen. Flere htx-afdelinger vil i den nærmeste tid blive nedlagt som selvstændige afdelinger for at indfri regeringens trusler om, at htx-afdelinger gøres til studieretninger på almene gymnasier

TR-funktionen som bolværket imod individuel ledelse
Man kan sige, at en fælles AC-tillidsrepræsentant måske er til at leve med, men de fleste ved godt, at dette aldrig kan være en erstatning for den afdelingsspecifikke tillidsrepræsentant, der kender sine medlemmer, deres arbejdsforhold og er ajour med de beslutninger, ledelsen træffer. En afdeling uden egen TR er sårbar, og på sådanne afdelinger – vil jeg påstå – vil ledelsen kunne praktisere individuel ledelse uden om det kollektive niveau: På tomandsmøder er det nemmere at presse medarbejdere til at sige ja til arbejdsopgaver, der egentlig ikke er plads til i arbejdsplanen.

Hvad bør der gøres?
Hvad kan vi gøre ved problemet? Lige nu kan hverken Samarbejdsaftalen, Cirkulæret eller AC-overenskomsten hjælpe os. Tillidsrepræsentanten betragtes af den “vise” ledere som en gave, der kan formidle ledelsens dispositioner, agere sparringspartner for nye tiltag og legitimere svære beslutninger, men intet kan åbenbart  forhindre en direktør på erhvervsskoler med mange afdelinger i at fjerne tillidsrepræsentanter, hvis de er “besværlige”, eller blot fordi det skønnes at være mere “effektivt”.

Vi skal derfor være skarpe i næste overenskomstrunde, hvor vi må stå sammen med de andre AC-organisationer om at kræve en bedre sikring af den enkelte afdelings ret til at have egen TR. Det kunne ske ved at præcisere, at der er ret til TR på hver uddannelsestype, eller som i lægernes overenskomst at præcisere, hvilket antal medarbejdere der udløser retten til at have egen TR.

Erhvervsgymnasierne er særligt udsatte
Problemet her er desværre blot ét ud af mange eksempler på, hvordan overenskomster og institutionslovgivning er særligt udfordret på erhvervsskolerne. Takket være en kompleks og topstyret institutionsstruktur og gymnasiefremmede bestyrelser, vil medarbejdere på hhx, htx og eux være særligt udsatte for kreative direktioner, der ønsker at sabotere medarbejderindflydelsen. En farlig cocktail bliver det, når vi ved, at erhvervsgymnasierne i forvejen har udfordringer med ytringsfriheden, fordi medarbejderne grundet erhvervsgymnasiernes friholdelse fra forvaltningsloven hverken har adgang til for eksempel partshøring, aktindsigt og ombudsmand.

GL’s uheldige rolle i 2022
Det er bydende nødvendigt, at GL træder markant ind i kampen for erhvervsgymnasiernes forhold, før vores arbejdsforhold ender som i det vilde vesten.

Og her må jeg desværre hælde lidt malurt i GL-bægeret. For som fagforening har vi desværre et medansvar for eroderingen af den faglige organisering på erhvervsskolerne. Ved at fjerne stemmeretten til GL’s lovgivende forsamling, Repræsentantskabet, for tillidsrepræsentanter med færre end 15 medlemmer i forbindelse med en strukturændring i 2022 har vi – måske uforvarende – sendt et signal om, at mindre afdelinger ikke har ret til fuldgyldig TR-beskyttelse. Det har været med til at udhule deres tillidsrepræsentanters reelle magt og anseelse. Selvom der stadig er mulighed for at besøge Repræsentantskabet “som gæst”, gør den manglende stemme det desværre nemt for ledelser at argumentere for, at TR på små afdelinger ikke er nødvendig: Og når ikke engang GL mener, at en htx-afdeling har samme betydning som et stx-gymnasium, blot fordi den ligger på en større erhvervsskole, hvorfor skulle lederne så?

Dermed har vi banet vejen for den lederlogik, der lige nu breder sig i ledernetværkene som ringe i vandet: At små afdelinger udgør et administrativt bøvl og en hæmsko for en større erhvervsskoles overlevelsesevner. Man glemmer desværre, at afdelingen og den særlige afdelingskultur, der hersker på en afdeling, udgør et vigtigt grundlag for de centrale og uddannelsesspecifikke faglige, didaktiske og pædagogiske praksisser. Det opdager man først, når afdelingen er opløst.

Der er mere end nogensinde brug for en fagforening, der træder i karakter på erhvervsskoleområdet. En start på at generobre initiativet kunne være, at Hovedbestyrelsen i forbindelse med OK 26 kæmper indædt for, at erhvervsskolernes og fusionsskolernes tillidsrepræsentanter får bedre og sikrere arbejdsvilkår.