Hhx – En attraktiv eksportvare 

Hele 21% af de elever, som i dag går på hhx, vil ikke kunne vælge uddannelsen fra 2030. I den offentlige debat om de vidtrækkende konsekvenser af den politiske aftale har især htx, hf og VUC helt berettiget været i centrum. Men også på hhx er der grund til bekymring.

Elevernes frie valg begrænses markant
Når vi i GL har lagt mange ressoucer i at forhindre et øget karakterkrav til ungdomsuddannelserne hænger det ikke blot sammen med, at kravet vil ramme enormt skævt på køn, geografi, social baggrund og etnicitet. Det vil nemlig også ramme hhx urimeligt hårdt.

Uddannelsen har i de seneste år haft markant fremgang i søgetal, og det er bemærkelsesværdigt, at man fra især Venstre og Moderaternes side stilsigende igennem karakterkravet har accepteret et så eklatant angreb på elevernes ret til at vælge den uddannelse, de ønsker sig.Vi skal ikke længere tilbage end til sidste folketingsvalg, før elevernes frie valg af ungdomsuddannelse var en mærkesag for især Venstre med det resultat, at en tiltrængt elevfordelingsaftale faldt.

Med epx’s høje taxameter kombineret med det lave adgangskrav på 02 mod et 6-tal på de treårige gymnasiale uddannelser skaber man – hvis vi skal udtrykke os i merkantile vendinger – et marked med ulige konkurrencevilkår og gør hhx-eleverne til en eksportvare for at skabe elevgrundlag til epx.

En stor gruppe elever må fremover se deres muligheder reduceret, og de må gå på epx, ikke nødvendigvis af lyst, men fordi de ikke kan komme ind på deres foretrukne uddannelse. Det vil selvsagt også få konsekvenser for studiemiljøet på det nye epx, som ellers fortjener en god start.

Taxameter til hhx-undervisningen omfordeles lokalt
En problematik, som allerede gør sig gældende i dag, er erhvervsskolernes mulighed for at anvende midler tiltænkt undervisningen på hhx til andre formål. Igennem mange år har vi i GL erfaret, at en del af de undervisningsrelaterede taxameterkroner på erhvervsgymnasierne ikke udnyttes til undervisning, men anvendes til andre formål i organisationen.

Handelsgymnasiet er ikke kun en populær elevvare på hylden, men finansierer i høj grad også en tung administration, nye bygninger og andre uddannelser på erhvervsskolerne. Det går selvsagt ud over kvaliteten på hhx, hvor lærerne trods øgede indtægter oplever et stort arbejdspres og mangler relevant kompetenceudvikling.

Dertil kommer, at knæk-taxameteret også har ramt nogle af de største hhx-skoler, som ellers havde set frem til det øgede undervisningstaxameter. Spørgsmålet er, om politikerne bag forliget er klar til at se det store epx-taxameter decimeret og smurt ud over diverse aktiviteter, som det er praksis i dag på de selvejende kombinationsskoler i dag. Regeringen har netop besluttet, at 150 millioner kr. fra 2031 skal flyttes fra erhvervsuddannelserne til epx, hvilket flere erhvervsskoledirektører har reageret negativt på. Som selvejet er konstrueret nu, er der imidlertid ikke meget, der forhindrer selvsamme direktører i at kanalisere en del af midlerne tilbage, hvis erhvervsuddannelser og gymnasier ligger på samme institution som i dag. Vi vil opfordre til, at selvejet begrænses, så man i højere grad sikrer, at eleverne får kvalitet i undervisningen på den uddannelse, de har valgt.

Hhx leverer til europæisk samhandel og kriseramte fremmedsprog
Når ministeren taler sig varm i fordomme om gymnasiet som utidssvarende og fremhæver klassiske dannelsesfag som oldtidskundskab og religion i processen, undgår han belejligt at forholde sig til erhvervsgymnasierne, som ud over en klar praksisfaglig og erhvervsrettet profil, også i høj grad leverer studenter til de fag, vi som samfund mangler.

Mens htx åbenlyst leverer til STEM-fagene, er hhx i høj grad med til at løse fremmedsprogskrisen og skabe vækst i samfundet. I en tid hvor det er bydende nødvendigt at styrke det europæiske samarbejde, er det direkte uhensigtsmæssigt at svække en uddannelse, som både er leveringsdygtig i demokratisk dannelse, giver kompetencer inden for samhandel og en stærk national økonomi, og derudover sikrer høje niveauer i bl.a. fransk, tysk og spansk. Det virker fra en gymnasielærers perspektiv tudetosset at nedruste på viden om de europæiske kulturer og stærke handelsbånd, mens man samtidig opruster militært i Europa.