Ideologisk eller pragmatisk GL? Liste 4 efterlyser et konstruktivt og proaktivt GL!

For tiden foregår der en debat mellem Liste 1 og Liste 3 om, hvorvidt GL skal være ideologisk eller pragmatisk. Det må siges at være en vigtig debat, da de to lister har henholdsvis formands- og næstformandsposten i GL. Grundlæggende handler det om, hvordan GL som fagforening maksimerer sin indflydelse, og den noget kedelige baggrund er en omdømmeanalyse fra 2023, der viste nogle nedslående resultater, når der blev spurgt ind til GL blandt GL’s interessenter.

Hvis jeg skulle vove at parafrasere holdningerne, så mener Liste 3, at vi skal fortsætte arbejdet med at professionalisere GL og holde uenighed internt. Liste 3 går ind for et konstruktivt samarbejde i hovedbestyrelsen, hvor GL skal levere, hvad politikerne efterlyser, og indflydelse opnås gennem strategisk lobbyarbejde fremfor at være kritisk over for magthaverne.

Liste 1 (eller i hvert fald Liste 1-kandidaten Kåre Blinkenberg) ser det som en falsk modsætning at stille kritik op som en modsætning til at være konstruktiv. For Liste 1 er kritik tydelig kommunikation og derfor god interessevaretagelse, og vi skal ikke holde os til kun at sige det, magthaverne ønsker at høre.

Som listefører for Liste 4 vil jeg tillade mig at blande mig i debatten. Den forandring, Liste 4 ønsker at bidrage til, er et mere handlekraftigt GL. Allerede ved sidste valg til hovedbestyrelsen i 2022 kritiserede vi sammen med Liste 5 GL for ikke være proaktivt og efterlyste mere synlighed og en mere offensiv tilgang fra GL. Udfordringen, som jeg så den dengang, var mit indtryk af GL som en meget passiv fagforening, hvor jeg tilmed havde svært ved at se GL’s aftryk. Omdømmeanalysen fra det følgende år kan vel siges at have konkluderet præcis det samme?

Hvis vi spoler frem til i dag, har jeg som alment GL-medlem, og hvis Liste 4 for nuværende ikke har en repræsentant i hovedbestyrelsen, ingen indsigt i, hvorledes GL reelt fører lobbyvirksomhed. I forbindelse med debatten for og imod epx havde jeg en oplevelse af resignation fra GL’s side, hvor vi til gengæld er meget ”konstruktive”, når det gælder om at påvirke udformningen af epx. Hele epx-konstruktionen virker, som om den er groet i ministerens eget hoved efter samtale med de ”1000 elever”, men uden at han har været forbi ledergangen, lærerværelset endsige GL. Til hans ros skal det dog siges, at ministeren efterfølgende udviser stor iver for at tage debatten, og jeg håber da, at det kan bidrage til, at nogle af tornene bliver pillet ud af reformen. Det kan dog vise sig at være svært, da der allerede foreligger en aftale. Vi får se, om reformen overlever ministeren eller regeringen, da det er en smal aftale mellem regeringen, SF og DF (ja, det er 107 mandater, men antal mandater kan ændre sig efter et valg, og partier har lov til at blive klogere).

Når det kommer til den interne debat blandt medlemmer af GL, så er min oplevelse i fx ”Gymnasielærernes chatroom” på spørgsmål eller oplæg til debat, at det ofte bliver mødt med kommentarer fra medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse, at ”en samlet hovedbestyrelse” anbefaler eller allerede har vedtaget en politik. Dermed er der ingen grund til yderligere debat. Så jeg kan konstatere, at når det gælder indadtil, viser GL enorm enighed, når vi ser bort fra denne debat om den strategiske linje op til hovedbestyrelsesvalget. Mon ikke også denne debat forstummer, når resultatet af hovedbestyrelsesvalget er blevet kundgjort?

Det, jeg kunne ønske mig, var en større intern debat mellem medlemmerne, der ikke begrænsede sig til tillidsrepræsentanternes interne konference. En intern debat, hvor argumenter og pointer kunne tages ind i hovedbestyrelsen, og så kunne jeg ønske mig en hovedbestyrelse, hvor listerne delte sig efter anskuelse, for at citere Viggo Hørup. Det virker som noget rod, at vi har en hovedbestyrelse, hvor medlemmer af en liste er i opposition til egen liste, som vi så det ved OK 21.

GL-medlemmerne fortjener en fagforening med en højere grad af medlemsdemokrati. Stemmedeltagelsen ville måske være højere, hvis alle medlemmer, der havde lyst, kunne blande sig i eller blot følge med i debatten. Vi kunne dermed sætte os ind i de skillelinjer, der deler vores medlemmer, så stemmeafgivelsen ikke begrænsede sig til, hvem man kender fra den eller anden sammenhæng, eller hvor pladserne ikke hovedsageligt går til de lister, der nu engang har bedst fat i de tillidsrepræsentanter, der har størst villighed til at pege på specifikke lister eller kandidater ved valgene.

Når det gælder udadtil, er jeg sikker på, at vi har et aktivt sekretariat, der holder formanden og hovedbestyrelsen informeret om uddannelsespolitik, og hvor alle medlemmer af hovedbestyrelsen gør deres politiske indflydelse gældende ved at bruge den indsigt, de får i GL’s udvalg, til at rejse debatter, sætte fokus på problemstillinger og vise politikerne vej til de gode løsninger for vores sektor. GL har tidligere haft (eller findes den endnu?) en Tænketank for Sprog, og andre organisationer har haft gode erfaringer med meningsdanneruddannelser. Der er uanede mange muligheder for at påvirke den politiske debat. Vi skal kunne agere i det fortrolige rum, men jeg ser ingen grund til, at vi skal holde os fra kampagner på traditionelle og sociale medier for at påvirke den danske befolkning og vælgerne op til de kommende kommunal- og folketingsvalg. Det er for mig et konstruktivt GL!