At please magthaverne styrker ikke GL

Juleaftensdag 2024 lancerede Akademikerne i Politiken deres nye tilgang til interessevaretagelse: Slut med at være så kritiske over for magthaverne. Og for nyligt lancerede Liste 3’s formandskandidat i forbindelse med den aktuelle valgkamp i GL tanker om, at GL skal gå i samme retning. Han håber kort sagt, at mindre kritik er vejen til mere indflydelse. Men er prisen for indflydelse i Danmark virkelig, at man skal holde sin mund og ikke pege på de reelle problemer, der er? Det håber jeg faktisk ikke er det, Akademikerne mener, og det mener jeg i hvert fald ikke er vejen frem for GL.

Argumentet for at skrue ned for kritikken er, at kritik står i modsætning til at være konstruktiv. Men hvis man lige tænker en stund over det, så er det tydeligt, at det er en falsk modsætning.

Kritik af EPX står ikke i modsætning til konstruktive forslag
Helt konkret har Akademikerne de seneste år været særdeles kritisk over for regeringens universitetsreform. Og tak for det, for den skærer på ganske uintelligent vis ned på uddannelsesniveauet i Danmark til skade for samfundets vidensniveau og økonomi. Ikke særlig smart i en tid med malstrømme af misinformation online, fremgang for autokratiske politikere og i øvrigt pres på økonomien. Men en sådan kritik er jo på ingen måde en modsætning til at pege på fornuftige reformer af universiteterne.

På samme måde er en tydelig kritik fra GL af regeringens nye epx-uddannelse ikke en modsætning til at komme med konstruktive forslag om dens indhold og form. Det er faktisk ganske enkelt tydelig kommunikation: Hvis vi er særdeles kritiske over for nedlæggelsen af hf, htx og VUC, så er det jo endnu lettere at forstå vores konkrete bud på justeringer af regeringens planer: Epx skal bevare hf’s styrker for ikke at blive en fiasko. Htx skal ikke reduceres til en studieretning på stx. Gymnasial voksenuddannelse kan ikke bare glemmes, men bør sikres i en ny struktur. Alt det har vi i GL mange konkrete bud på, som regeringen har brug for at høre for at lykkes med sin reform.

At tale rent ud om problemerne skaber troværdighed og indflydelse
En sådan kritisk linje er tydelig og troværdig interessevaretagelse: Hvis regeringen får klar besked om, hvor vigtigt det, den ødelægger, er, og hvis det samtidig er tydeligere for vælgerne, så får regeringen selvsagt også et større behov for at vise, at det, den sætter i stedet, trods alt ikke er helt forfærdeligt. Dermed vil regeringen få en naturlig interesse i at lytte mere til vores råd.

Det er omvendt ganske naivt at tro, at regeringen lytter mere, blot fordi vi lyder flinke og rare. Hvorfor skulle den dog det? Det er en fejlanalyse, at politikerne får mere respekt for os som dialogpartnere, hvis vi bare lyder mere ligesom dem selv. Tværtimod – der lyttes, hvis regeringen har en interesse i at lytte, og hvis vores stemme er troværdig. Der lyttes fx til os, fordi vi har viden fra medlemmerne om hverdagens praksis – vi har viden om, hvordan man faktisk får reformer til at virke derude, hvor det gælder. Men det kræver jo også, at vi taler i et tydeligt sprog om problemerne. Denne troværdige stemme forsvinder, hvis vi ikke længere siger klart, hvad vi mener.

Et eksempel er karaktermuren. GL har tydeligt været kritisk og talt direkte imod regeringen på det punkt. Med en ihærdig indsats og kampagner lykkedes det faktisk at få ministeren til at ændre signaler. Fra efteråret talte han pludselig om, at flere faktisk skulle i gymnasiet og ikke færre – indforstået at nu var epx altså også en gymnasial uddannelse. Og nej, det er ikke en sejr, for karaktermuren er der nu indgået forlig om, men det har virkelig skabt et pres på regeringen for, at epx er nødt til at få et troværdigt fagligt indhold, så det reelt er en gymnasieuddannelse. Og det åbner for indflydelse til GL, for dét ved vi noget om, hvordan man sikrer. Samtidigt har kritikken med stor sandsynlighed været årsag til, at forliget indeholder elementer, der har været GL-politik længe, fx afskaffelse af deltagerbetalingen på enkeltfag, at almendannelse skal stå centralt i alle gymnasiale uddannelser, ny karakterskala og ansatser til ophævelse af grundforløbet. Men det er også vigtigt i sig selv, at kritikken af hierarkiske A- og B-hold i uddannelsessystemet ikke forstummer de kommende årtier, hvad der ville være stor risiko for, hvis selv GL ikke tonede rent flag her.

Kritik styrker demokratiet
Hvorfor er dette så vigtig en sag ikke bare for os gymnasielærere? Det skyldes, at ideen om at være mindre kritisk jo ikke kun er en ide, som Akademikerne og Liste 3 har fået. Det ligger også fx i Danmarks Lærerforenings samarbejdskoncept med KL og regeringen Sammen om skolen, som skulle afløse den mere rene kritik af folkeskolereformen, inklusionsprojektet og Lov 409.

Jeg har konsekvent talt imod, at vi skal have en sådan ny strategisk linje i GL. Min bekymring gælder ikke kun de konkrete politikområder, men i det hele taget demokratiets tilstand, hvis alle i fagbevægelsen trækker i retning af mindre kritik.

I min optik er åben, kritisk debat selve essensen i demokratiet. Med åben debat får vi nuancerne frem, og ideelt set træffer vi bedre beslutninger. Det er af samme grund, at jeg er stærk fortaler for medarbejderdemokrati på de enkelte skoler og kritiserer selvejets virksomhedstankegang. Det giver bedre skoler, hvis mange stemmer høres, inden man træffer beslutninger. På samme vis er det vigtigt, at lærernes stemmer høres tydeligt i den offentlige debat om uddannelsessektoren.

Helt generelt er det vigtigt for demokratiet, at så mange stemmer som muligt kan høres – fx via den fagbevægelse, der repræsenterer os. Men vores stemme forstummer jo, hvis vi kun kan sige det, som de til enhver tid siddende magthavere bryder sig om at høre.